Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
1539718_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget
Christiansborg
1240 København K
Miljø- og Fødevareudvalget har i brev af 10. juli 2015 (omtryk 21. juli 2015 med
ændret adressat) stillet mig følgende spørgsmål 3 alm. del, som jeg hermed skal
besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål nr. 3
Ministeren
13. august 2015
J nr. 2015-1654
/
"
Vil ministeren oplyse, om måden brønden bliver foret på i forbindelse med den
igangværende efterforskningsboring ved Dybvad, afviger fra det, der er angivet i den
godkendte VVM-redegørelse? I givet fald bedes oplyst, hvad forskellen er, og om det
er tilladeligt/acceptabelt.
"
Svar
Frederikshavn Kommune gav den 22. juli 2014 VVM-tilladelse til etablering af
efterforskningsboringen ved Dybvad. Tilladelsen blev givet på baggrund af bl.a. VVM-
redegørelsen "EFTERFORSKNINGSBORING VENDSYSSEL-1 – SKIFERGAS VED
DYBVAD VVM-REDEGØRELSE OG MILJØRAPPORT" fra juni 2014.
Foringsrørene i en boring har til formål at stabilisere borehullet og skærme af mod
permeable formationer med lavere poretryk end de sektioner, der aktuelt skal bores.
Foringsrørene cementeres på ydersiden for at tætne mellem de forskellige lag.
På land har de øverste foringsrør endvidere til formål at isolere boringen i forhold til
grundvandsførende lag.
Energistyrelsen oplyser, at der i forbindelse med efterforskningsboringer altid vil
knytte sig en vis usikkerhed til forudsigelserne af, hvilke tykkelser de enkelte
geologiske formationer har, og hvilken beskaffenhed formationerne har på det
pågældende borested. Det er de faktiske konstaterede geologiske lag og disses
beskaffenhed og poretryk, der har betydning for de boretekniske forhold i forbindelse
med borearbejdet. De boretekniske forhold er afgørende for, hvor dybt de enkelte
foringsrør bliver installeret og dermed også for det endelige antal af foringsrør, når
boringen har nået sin slutdybde.
Den omtalte VVM-redegørelse beskriver principperne for installation af foringsrør i
Vendsyssel-1 efterforskningsboringen, og redegørelsen omtaler installering af op til
seks foringsrør i boringen.
1
MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvorvidt måden brønden bliver foret på afviger fra det, der er angivet i den godkendte VVM-redegørelse, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1539718_0002.png
Der er pr. 1. august 2015 installeret i alt fire foringsrør. Afhængigt af resultaterne fra
den resterende del af boringen kan det, efter Energistyrelsens vurdering, blive aktuelt
at installere mindst ét yderligere foringsrør. Det kan i den forbindelse oplyses, at de
boretekniske forhold i boringen viste, at det ikke var nødvendigt at installere det i
VVM-redegørelsen omtalte foringsrør på 16 tommer.
Jeg kan tilføje, at Energistyrelsen modtager daglige borerapporter og geologiske
rapporter fra den igangværende boreoperation, og at styrelsen fører tilsyn med, at
der installeres de foringsrør, som er nødvendige i forhold til en sikkerhedsmæssig
forsvarlig gennemførelse af borearbejdet.
Det er Energistyrelsens vurdering, at anvendelsen af foringsrør i Vendsyssel-1
boringen er sket i overensstemmelse med forudsætningerne i VVM-redegørelsen
samt de konstaterede geologiske og boretekniske forhold.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
2