Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
1538657_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
J.nr. 2015 - 5625
4. august 2015
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 10. juli 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 25 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål nr. 25 (alm. del)
Vil det være et krav, at hver enkelt boring skal tilbageføres 100% til ’grøn mark’, og
har ministeren overvejelser om kompenserende naturudlægning eller –
genopretning som betingelse for en evt. frackingtilladelse, jf. MIU alm. del - svar
på spm. 420 (folketingsåret 2014-15, 1. samling)?
Svar
På nuværende tidspunkt ved vi ikke, om der overhovedet findes naturgas i
skiferlag i den danske undergrund, og om der i givet fald er mængder nok til en
kommerciel produktion.
Det er derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt at tage endelig stilling til
konkrete spørgsmål vedrørende miljømæssige afværgeforanstaltninger ved en
eventuel efterforskningsboring med frakturering eller en efterfølgende kommerciel
indvindingsfase.
Det bliver først aktuelt, hvis der kommer en anmeldelse af et konkret projekt med
brug af frakturering, da risici og eventuelle afværgeforanstaltninger afhænger af
den konkrete placering og udformning af projektet.
Jeg vil dog gerne nævne, at jeg under alle omstændigheder vil finde det naturligt til
den tid at overveje vilkår om, at natur, der bliver påvirket af projektet, reetableres,
eller at der, hvis reetablering ikke er muligt, etableres erstatningsnatur.
Eva Kjer Hansen
/
Peter Ilsøe
Miljø- og Fødevareministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk