Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
J.nr. 2015 - 5625
4. august 2015
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 10. juli 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 24 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål nr. 24 (alm. del)
Kan ministeren fremvise konkrete eksempler på aktiviteter on-shore i Danmark,
hvor påvirkning af natur, vandmiljø, affald og naboer er sammenlignelig med de
potentielt hundredvis af boringer, der involverer fracking, jf. MIU alm. del - svar
på spm. 420 (folketingsåret 2014-15, 1. samling)?
Svar
Der er udført én boring, der involverede frakturering på land i Danmark. Boringen,
Brøns-1 blev udført i 1981 og nåede til en dybde af ca. 2500 meter.
Efterforskningsmålet var Zechstein (karbonater og evaporitter), og fraktureringen
blev udført i ca. 2300 meters dybde. Der er derfor ikke i dansk sammenhæng noget
direkte sammenligningsgrundlag med hensyn hertil.
Efterforskning og indvinding af skifergas med anvendelse af frakturering er
obligatorisk VVM-pligtigt, og der skal derfor udarbejdes en fuld VVM-redegørelse
for sådanne boringer.
Der vil ikke blive gennemført boringer efter skifergas med anvendelse af
frakturering i Danmark, medmindre det kan gøres miljømæssigt og
sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Eva Kjer Hansen
/
Peter Ilsøe
Miljø- og Fødevareministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk