Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
1562587_0001.png
Folketingets Udvalg for Miljø og Fødevarer
København, 2. november 2015
Sagsnr.: 2015-8680
Id nr. 1959231
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 220 (MOF alm. del)
stillet den 2.oktober 2015 efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL)
Spørgsmål nr. (220):
”Kan ministeren bekræfte, at Århus Universitet i sin redegørelse om gruppeindhusning
af mink fra 2014 omtaler mink med flere hundrede bidmærker, og finder ministeren
det foreneligt med god dyrevelfærd, når et dyr er blevet bidt så mange gange uden at
kunne undslippe, den eller de dyr, der påfører mærkerne?”
Svar:
Det kan bekræftes, at det af redegørelsen fra Aarhus Universitet fremgår, at
litteraturen på området angiver, at der kan ses hundreder af bidmærker på et
minkskind. Årsagen til bidmærkerne angives ofte at være aggression, men de kan
også skyldes lege- eller seksueladfærd. Bidmærker viser sig som små mørke pletter
på indersiden af pelsen, og tilskrives bid eller bidmarkeringer, hvor tænderne ikke
nødvendigvis går gennem huden. Bidmærker erkendes i modsætning til bidsår ikke på
det levende dyr.
Det er ikke i orden, når dyr lider unødvendigt. Der er derfor udover de generelle
bestemmelser i Dyreværnsloven fastsat mere specifikke regler om husning og tilsyn af
mink. Blandt andet er der krav om mindst fire årlige sundhedsrådgivningsbesøg i
minkfarme
1
. Mindst et af rådgivningsbesøgene skal ligge fra 1. september – 31.
oktober, hvor gruppeindhusning forekommer. Ved det besøg skal besætningsdyrlægen
indlede en dialog med den besætningsansvarlige om årsager til bid og slagsmål -
netop for at minimere risikoen for aggression. Desuden skal omfang af bidsår og
bidmærker på skind vurderes, og indgå i næste års strategi for pasning af dyr.
Eva Kjer Hansen
/ Kasper Rasmussen.
1
Bekendtgørelse nr. 261 af 30. marts 2011 om obligatorisk sundhedsrådgivning i
minkfarme.
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.mfvm.dk