Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
1538640_0001.png
Folketingets Miljø- og fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 001-13251
4. august 2015
Folketingets Miljø- og fødevareudvalg har i brev af 10. juli 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 22 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål nr. 22 (alm. del)
Vil ministeren sikre, at der udarbejdes en egentlig miljøgodkendelse ved hver
enkelt boring med fracking?
Svar
En efterforskningsboring med fracking, dvs. en kortvarig prøveproduktion, er ikke
omfattet af miljøbeskyttelseslovens regler om miljøgodkendelse. Hvis Total finder
egnet skifer og ønsker at gå videre med projektet og lave efterforskning med
frakturering, skal der laves ny VVM-vurdering, og Naturstyrelsen skal meddele en
VVM-tilladelse, som vil stille krav til borepladsens indretning og drift og
miljøforhold i øvrigt, herunder håndteringen og anvendelsen af kemikalier.
Hvis det skulle vise sig, at der er grundlag for indvinding af skifergas i større skala,
vil dette for hver enkelt boring kræve en miljøgodkendelse sammen med en ny
VVM-redegørelse. Begge dele skal meddeles af Miljøstyrelsen.
Eva Kjer Hansen
/
Michel Schilling
Miljø- og Fødevareministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk