Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-4101-00844
5. august 2015
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 9. juli 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 2 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 2 (alm. del)
Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Lett advokater til Naturstyrelsen af
22. maj 2015, jf. MOF alm. del – bilag 2? Hvad er ministerens holdning til, at
Naturstyrelsen tilsyneladende ikke respektere de meddelte dispensationer inden
for strandbeskyttelseslinjen?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Naturstyrelsen, der oplyser følgende, som jeg kan
henholde mig til:
»Henvendelsen af 22. maj 2015 fra Lett Advokatpartnerselskab er en anmeldelse
af et muligt ulovligt forhold på et af Naturstyrelsens arealer ved Arnager på
Bornholm. Naturstyrelsen har, som det er sædvanlig procedure ved anmeldelser,
over for anmelder kvitteret for modtagelsen af anmeldelsen og oplyst, at styrelsen
snarest vil vurdere forholdet og om nødvendigt sørge for, at forholdet lovliggøres.
Det nævnte areal ligger ikke på samme placering som den parkeringsplads på 75
m
2
, der i 2008 blev givet afslag til et etablere. Området, hvor nogle af de besøgende
til shelterpladsen parkerer deres biler, er et mindre areal langs landevejen, hvorfra
en skovvej fører ned til kysten og shelterpladsen. Arealet er ikke befæstet, men er
en mindre lysning i kanten af skoven, der er blevet ryddet for den naturlige
opvækst af krat og enkelte småtræer. Denne praksis vil nu ophøre, så det fremover
ikke længere vil være muligt at parkere det pågældende sted.
Hvad angår vejspærringen i form af to røde pæle med kæde ved nedkørslen fra
landevejen til shelterpladsen, bålpladsen, skraldespanden og brændeskjulet
gælder, at der er tale om sådanne mindre anlæg, som efter Naturstyrelsens praksis
for administration af strandbeskyttelseslinjen kan anlægges på den pågældende
shelterplads uden dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, fordi de er
nødvendige for driften af skoven, jf. naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 4, nr. 7.
Det omtalte bord-/bænkesæt kræver derimod efter Naturstyrelsens praksis, at der
søges om dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvilket Naturstyrelsen nu har
Miljø- og Fødevareministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk