Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
NOTAT
Bilag 1 til besvarelse af MOF alm del spm. 196
Det åbne land
J.nr. NST-4101-00918
Ref. thell
Den 21. oktober 2015
Redegørelse for den aktuelle tilstand af de § 3-beskyttede naturtyper
samt redegørelse over udviklingen i tilstanden de seneste år
Der findes ikke landsdækkende eller repræsentative data over tilstanden for de 3-
beskyttede naturtyper generelt. Det er dog muligt på baggrund af forskellige typer
af besigtigelses- og overvågningsdata at udlede oplysninger, som kan give en
indikation af § 3-naturtypernes tilstand samt udviklingen over tid.
Naturtilstand for de § 3 beskyttede arealer
På baggrund af de naturtilstandsvurderinger, som kommunerne frivilligt foretager
i forbindelse med deres myndighedsansvar for naturbeskyttelseslovens § 3, er det
muligt at lave en sammenstilling, som kan give en indikation men ikke en
repræsentativ beskrivelse af den aktuelle tilstand for så vidt angår de ”tørre”
naturtyper (moser, enge, strandenge, heder og overdrev). Kommunernes
tilstandsvurdering sker efter en standardiseret metode, hvilket sikrer en ensartet
registrering og indsamling af information, En opgørelse over tilstanden af disse
naturtyper, fordelt på naturindholdsklasser, fremgår af tabel 1.
Tabel 1. Oversigt over den aktuelle tilstand af de tørre § 3-naturtyper (ekskl. søer og
vandløb) fordelt på fem naturindholdsklasser. Oversigten er baseret på kommunale
naturtilstandsvurderinger foretaget i perioden 2010-2015, omfattende ca. 18 % af det
samlede areal af de tørre naturtyper.
Tørre
Mose
Eng
Strandeng
Overdrev
naturtyper
Naturindhold
Højt (A)
Godt (B)
Moderat (C)
Ringe (D)
Dårligt (E)
Arealandel (%)
Arealandel (%)
Arealandel (%)
Arealandel (%)
Hede
Arealandel (%)
16
27
25
26
6
6
17
25
41
11
9
25
38
15
14
19
8
23
40
10
22
50
19
7
1
*
Hvor % ikke summer op til 100, skyldes det afvigelser som følge af afrunding af decimaler.
Hvad angår den aktuelle tilstand af § 3-beskyttede søer findes der endnu kun
ganske få data baseret på kommunernes tilstandsvurderinger. I forbindelse med
Naturstyrelsens kortlægning af mindre søer under 5 ha omfattet af
habitatdirektivet er der indtil videre (pr. ultimo 2013) kortlagt ca. 1.100 søer, som
også samtidig er § 3-beskyttet. Tilstanden for disse søer kan give en indikation af §
3-søernes tilstand (tabel 2), men giver ikke et repræsentativt billede. I alt er ca.
145.000 søer vejledende registreret som § 3-beskyttet i Danmarks Miljøportal,
hvoraf langt størstedelen udgøres af mindre søer under 1 ha.