Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-4201-00797
Den 19. oktober 2015
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 23. september 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 184 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål nr. 184 (alm. del)
Hvordan harmonerer bortfald af miljøkvalitetsmål for tidligere A- og B-målsatte
vandløb med artikel 4(9) i vandrammedirektivet, hvorefter vandområderne skal
sikres mindst samme beskyttelsesniveau, som den tidligere fællesskabslovgivning
sikrede.
Svar
De tidligere regionplaners beskyttelse kan ikke direkte sammenlignes med
beskyttelsen, som er etableret efter miljømålsloven og senere lov om
vandplanlægning. Med lovene etableres en rammelovgivning med formålet at
fastlægge rammer for beskyttelse og forvaltning af overfladevand og grundvand.
Rammelovgivningen medfører som udgangspunkt et beskyttelsesniveau, der
mindst er det samme som efter de tidligere regionplaner.
Som det bl.a. fremgår af mit svar på MOF alm. del. spørgsmål nr. 169,
administreres og beskyttes det overfladevand, der ikke er afgrænset som
overfladevandområder og målsat, efter miljølovgivningen i øvrigt, fx
miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven og vandløbsloven, idet det samtidig
ved administrationen af dette vand skal forebygges, at tilstanden for
vandforekomster forringes, ligesom det bør sikres, at der ikke meddeles tilladelser,
der måtte være til hinder for opnåelse af god tilstand i vandforekomster. Dette er i
overensstemmelse med vandrammedirektivet.
Jeg henviser desuden til mine svar på MOF alm. del spørgsmål nr. 171, nr. 172 0g
nr. 174.
Eva Kjer Hansen
/
Mads Leth-Petersen
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk