Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-4201-00797
Den 19. oktober 2015
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 23. september 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 174 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål nr. 174 (alm. del)
Ministeren bedes oplyse hvilke miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som
specifikt fastsættes i henholdsvis miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven
og vandløbsloven.
Svar
Det overordnede formål med såvel miljøbeskyttelsesloven som
naturbeskyttelsesloven er, at de skal medvirke til at værne natur og miljø, så
samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets
livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.
Miljøbeskyttelsesloven indeholder bl.a. den beskyttelse, at der ikke uden tilladelse
fra kommunerne må udledes spildevand til vandløb. For så vidt angår de såkaldte
listevirksomheder, er det Miljøstyrelsen, der giver tilladelse til udledning af
spildevand, med mindre anlægget har en kapacitet på 30 personækvivalenter eller
derunder. I udledningstilladelserne vil der normalt være krav til, hvilke stoffer og
hvilke mængder af stoffer der må være i det udledte spildevand. Men
miljøbeskyttelsesloven som sådan fastsætter ikke miljømæssige krav til
vandløbskvaliteten.
Med hensyn til naturbeskyttelsesloven er der ikke heri særskilte krav til
vandløbskvalitet. Loven indeholder imidlertid bl.a. den beskyttelse, at der efter
lovens § 3 er forbud mod at foretage tilstandsændringer af vandløb, som er
udpegede som beskyttede af miljøministeren (nu miljø- og fødevareministeren).
Der må derfor ikke gøres indgreb i disse vandløb på en måde, så eksempelvis
vandløbets flora- og faunasammensætning ændres, uden at kommunalbestyrelsen
har meddelt dispensation til en sådan konkret tilstandsændring.
Vandløbsloven fastsætter heller ikke i sig selv krav til vandløbskvaliteten.
Fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal imidlertid ske
under hensyntagen til de miljømæssige krav, som fastsættes eller forudsættes efter
anden lovgivning, fx miljøbeskyttelsesloven eller naturbeskyttelsesloven som
beskrevet ovenfor. Fx skal kommunerne for offentlige vandløb udarbejde et
regulativ bl.a. med bestemmelser om vedligeholdelse af vandløbet, og sådanne
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk