Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
1556625_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-4201-00797
Den 19. oktober 2015
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 23. september 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 171 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål nr. 171 (alm. del)
Kan ministeren bekræfte, at citatet i MOF alm. del - spm. 170 ikke er udtryk for, at
små vandforekomster kan ekskluderes som vandforekomster for hvilke, der skal
fastlægges miljømål, men at de i stedet skal inkluderes i enten en større
sammenhængende vandforekomst af sammenlignelig kategori og type eller i en
gruppe af mindre vandforekomster af tilsvarende kategori eller type?
Svar
Overfladevand skal efter vandrammedirektivet afgrænses i overfladevandområder,
der er administrative enheder, der anvendes til at afgøre, om direktivets miljømål
er nået, og dermed om formålet med direktivet er indfriet. Afgrænsningen (af bl.a.
vandløb som overfladevandområder) skal derfor understøtte direktivets formål og
mål og bl.a. muliggøre en retvisende bedømmelse af vandområdernes tilstand.
Det fremgår af vandrammedirektivets tekniske anvisninger vedrørende
afgrænsning af vandområder, at vandløb med et afstrømningsområde på 10 km
2
eller større skal afgrænses (medmindre områderne kan sammenlægges/aggregeres
med andre tilsvarende vandområder eller grupperes, jf. CIS-vejledning nr. 2 om
identifikation af vandområder).
CIS-vejledning nr. 2 om identifikation af vandområder angiver om de mindste
overfladevande (bl.a. vandløb med afstrømningsområde mindre end 10 km
2
), at
det er op til medlemsstaterne at vurdere, om formålet med direktivet, som gælder
alt vand, kan nås uden identifikation og afgrænsning af alle små, men afgrænsede
og betydelige, overfladevande som selvstændige vandområder. I vejledningen
angives et forslag til en metodisk tilgang, der overordnet består i, at de mindste
overfladevande (fx et lille vandløb med et afstrømningsområde mindre end 10
km
2
) som udgangspunkt inkluderes som en del af et tilstødende vandområde, og
hvis dette ikke er muligt, afgrænses vandet som et selvstændigt vandområde, hvis
medlemsstaten vurderer, at vandet har betydning (signifikans) i forhold til
direktivets formål og mål. Vejledningen angiver i den forbindelse nogle eksempler
på ”signifikans” i forhold til direktivets formål og mål.
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 171: Spm. om miljømål for mindre vandforekomster m.v. til miljø- og fødevareministeren
Afgrænsning er en dynamisk proces, der er gentagende og fremadrettet, og som
skal verificeres og justeres senest i forbindelse med hver revision af
vandplanlægningen.
Eva Kjer Hansen
/
Mads Leth-Petersen
2