Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget
København, den 8. oktober 2015
Sagsnr.: 2015-8711
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 162 MOF alm. del
stillet den 22. september 2015
Spørgsmål nr. 162:
Vil ministeren redegøre for, hvad der ligger i formuleringen omkring Majs MON 810 i
MOF alm. del – bilag 63, hvor det fremgår, at ”det er usandsynligt, at fortsat dyrkning
af majs MON 810 vil give anledning til miljø- eller sundhedsmæssige problemer, speci-
elt ikke hvis der bliver gjort en indsats for at mindske virkninger på andre sommerfug-
le. EFSA anbefaler videre, at der gøres en indsats for at forhindre, at skadedyret
majshalvmøl udvikler resistens” [egen fremhævning], idet udsagnet om, at fortsat
dyrkning ikke giver anledning til problemer synes at være i modstrid med bekymrin-
gen for resistens og behovet for særlige foranstaltninger?
Svar
Jeg mener ikke, der er et modsætningsforhold i det citerede, fordi de foranstaltninger
EFSA anbefaler vil blive fulgt op med dyrkningsbetingelser i EU-
markedsføringstilladelserne. Disse betingelser indføres netop for at sikre sommerfugle
og for at modvirke resistensudvikling hos majshalvmøl.
Jeg har i øvrigt bedt Miljøstyrelsen om en uddybende udtalelse, som jeg henholder
mig til. Miljøstyrelsen oplyser følgende:
”Spørgsmålet har fokus på mulige problemer forbundet med en mulig negativ effekt
på andre sommerfugle end majshalvmøl og muligheden for udvikling af resistens hos
dette skadedyr.
For så vidt angår risikoen for andre sommerfugle skal denne ses i lyset af, at pollen fra
majshalvmølresistent majs kan forårsage skade på visse andre sommerfuglearter end
selve skadevolderen majshalvmøl. Denne risiko vil der blive taget højde for i den en-
delige EU-godkendelse fra Kommissionen. EFSA har beregnet, at der med de anbefa-
lede afstande på 20-30 meter vil være så lidt pollen til stede i det omgivende miljø, at
det ikke vurderes at være et problem. Så længe sådanne foranstaltninger overholdes,
vurderer eksperter i Dansk Center for Energi og Miljø (DCE) og Miljøstyrelsen, at dyrk-
ningen ikke vil give anledning til problemer.
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
www.mfvm.dk