MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/9-15 fra Oplysningsforbundet May Day om forbud mod GMO-dyrkning i Danmark, jf. MOF alm. del - bilag 79, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt

Bilag

Notits vedr. bemærkninger til tekniske dele af henvendelsen fra Oplysningsforbundet

May Day

Oplysningsforbundet May Day har i sin henvendelse af 22. september 2015, jf. MOF alm. Del –

bilag 79, anført syv grunde (årsager) til støtte for, at Danmark bør anmode om dyrkningsundta-

gelse i forhold til fire genetisk modificerede majs (GM-majs), dvs. majs Bt11, majs GA 21, majs

1507 og majs MON 810. I den forbindelse kan følgende oplyses, jf. indhentet bidrag fra NaturEr-

hvervstyrelsen, Miljøstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Patent- og Varemærkestyrelsen i forhold til

de respektive styrelsers ansvarsområder:

Anført årsag nr.1

”Beviser for, at GMO er sikre, baseres på lemfældig forskning. EU benytter samme ”ræsonne-

ment”, som man bruger i USA: Hvis en GM plante har såkaldt substantiel ækvivalens med mo-

derplanten er de i princippet ens, eller sagt på en anden måde: hvis de ser ens ud, så er de også

ens i funktion. På den måde beslutter man på ikke-bevist grundlag, at GMO-planten ikke udgør

nogen risiko. Desuden laves der ikke uvildig forskning, der beviser, at genproduktet ikke er ska-

deligt.”

Det er korrekt, at der foretages sammenligninger mellem en GM-plante (genetisk modificeret

plante) og den tilsvarende ikke GM-plante i forbindelse med den miljø- og sundhedsrisikovurde-

ring, som den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) foretager. Det vil for GM-majsenes

vedkommende sige, at de sammenlignes med traditionelt forædlet majs. Denne sammenligning

har imidlertid ikke fokus på, om GM- planten og den konventionelle plante ”ser ens” ud, men på

en lang række faktorer, som skal belyse, om GM-planten har uventede og evt. uønskede egen-

skaber i forhold til den konventionelle plante. Denne vurdering foretages af eksperter i EFSA.

Anført årsag nr. 2

”Selvom Danmark har været først med at lave regler for sameksistens med andre afgrøder, er det

ingen garanti for, at GMO-frø bliver inde på ”eget” territorium, og hvis de spredes utilsigtet, kan

det have uoverskuelige konsekvenser. Samtidig kan det koste nabolandmænd enorme summer til

patentfirmaet (fx Monsanto), hvis der findes Monsanto-planter på en mark ved siden af fra frø,

der er føget over hegnet.”

Det vurderes, at der kan sikres sameksistens mellem genetisk modificerede, konventionelle og

økologiske former af afgrøderne inden for rammerne af sameksistensreglerne, der er funderet på

et videnskabeligt grundlag og som justeres løbende i lyset af ny viden. Patent og Varemærkesty-

relsen bemærker endvidere, at en indehaver af et patent kan forhindre andre i at udnytte den pa-

tenterede opfindelse i erhvervsøjemed, jf. patentlovens § 3. Det skitserede scenarie, hvor et pa-

tenteret GMO-frø utilsigtet fyger ind på en anden landmands mark og resulterer i et par planter

NaturErhvervstyrelsen

Nyropsgade 30

DK-1780 København V

Tel +45 33 95 80 00

Fax +45 33 95 80 80

[email protected]

www.naturerhverv.dk

MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/9-15 fra Oplysningsforbundet May Day om forbud mod GMO-dyrkning i Danmark, jf. MOF alm. del - bilag 79, til miljø- og fødevareministeren

baseret på dette frø, vil sandsynligvis ikke kunne anses for hverken at være

udnyttelse

af den pa-

tenterede opfindelse eller at være

i erhvervsøjemed.

Det følger desuden af patentlovens § 58, at krav om betaling af vederlag (erstatning) til den foru-

rettede patentindehaver dels kræver, at der er tale om et patentindgreb (erhvervsmæssig udnyt-

telse af opfindelsen), og dels, at man enten har udvist forsæt eller uagtsomhed. I det skitserede

scenarie er der utilsigtet sket selvsåning af et par planter på landmandens mark. Landmanden

har således sandsynligvis hverken udvist forsæt eller uagtsomhed. Da der formentlig hverken er

tale om erhvervsmæssig udnyttelse af en patenteret opfindelse eller en uagtsom/forsætlig hand-

ling fra landmandens side, er det, efter Patent- og Varemærkestyrelsens opfattelse, vanskeligt at

forestille sig, at der vil være tale om en krænkelse i patentlovens forstand, og i så fald vil betaling

af vederlag fra landmanden til patentindehaver ikke blive aktuelt.

Anført årsag nr. 3

”I USA og Canada har man nu, efter mange års dyrkning med GMO-afgrøder, fået den erfaring, at

der – i stedet for at blive brugt mindre ukrudtsmiddel – bliver brugt konstant øgede mængder, da

ukrudtet oparbejder resistens. Dette har forårsaget såkaldte super weeds, som vokser alle steder,

og som man ikke kan få bugt med.”

Den nuværende situation i USA, hvor dyrkning af for eksempel glyphosat-tolerante afgrøder har

fået forbruget af ukrudtsmidlet glyphosat til at stige, er bl.a. opstået på grund af en manglende

dyrkningsstrategi for herbicidtolerante afgrøder. Endvidere har der eksisteret en betragtning om,

at risikoen for resistensudvikling over for glyphosat næsten ikke var eksisterende. Hvis vi i Dan-

mark skulle tillade dyrkning af genmodificeret glyphosat-resistent majs, ville de erfaringer, der er

gjort i bl.a. USA, blive inddraget i behandling af en konkret ansøgning til Miljøstyrelsen fra Kemi-

kaliebranchen om godkendelse af glyphosat til bekæmpelse af ukrudt i majsafgrøder. Der vil for

eksempel kunne stilles krav om det maksimale antal årlige behandlinger med glyphosat i majs.

Miljøstyrelsens eventuelle godkendelse af sådanne anvendelser vil desuden kunne indeholde sær-

lige restriktioner for anvendelsen, som vil kunne medvirke til at reducere risikoen for udvikling af

resistens. Endvidere bemærkes det, at udvikling af glyphosat-resistente ukrudtsarter forventes at

kunne undgås ved at følge principper for integreret plantebeskyttelse (IPM), hvor man bl.a. be-

nytter sig af resistensforebyggende dyrkningspraksis via et varieret sædskifte, præcis som i ikke-

GM afgrøder. Danske landmænd er forpligtet til at følge IPM-principperne, som bl.a. angiver, at

man skal have dyrkningssystemer med et sundt og varieret sædskifte. Endelig bemærkes det, at

aktivstoffet glyphosat i mange år har været det mest anvendte aktivstof, danske landmænd har

benyttet til ukrudtsbekæmpelse, i visse afgrøder to gange årligt, hvilket forventes at svare til ni-

veauet for eventuel dyrkning af GM-majs. Den hidtidige anvendelse har ikke medført, at der er

opstået glyphosatresistent ukrudt i Danmark.

Anført årsag nr. 4

”I Danmark er forskere fra Aarhus Universitet nået frem til forskningsresultater, der viser, at gly-

fosatsprøjtet foder ødelægger grisenes fordøjelse, så de får diare og dermed skal have meget

Side 2/4

NaturErhvervstyrelsen

Nyropsgade 30

DK-1780 København V

Tel +45 33 95 80 00

Fax +45 33 95 80 80

[email protected]

www.naturerhverv.dk

mere antibiotika. Derfor anbefaler forskerne, at Danmark anmoder om undtagelse fra dyrkning

med de fire GMO typer, som ansøgningen omfatter.”

Forskere ved Aarhus Universitet har gennemgået den videnskabelige litteratur og har på bag-

grund heraf ikke kunnet afvise, at rester af glyphosat i foder muligvis kan have en negativ effekt

på dyrs mikroflora i mave-tarm systemet og på dyrenes mineralstatus. Der er dog alene tale om

hypoteser. Forskerne er derfor gået i gang med at teste hypoteserne i laboratorieforsøg. Desuden

har de videregivet resultatet af deres litteraturundersøgelse til den Europæiske Fødevaresikker-

heds-autoritet (EFSA), så de kan indgå i risikovurderingen af glyphosat i forbindelse med EU’s

igangværende regodkendelse af stoffet som ukrudtsmiddel. Det kan oplyses, at der i forbindelse

med høringen på høringsportalen om eventuelle dyrkningsundtagelser for fire GM-majs (Bt11,

GA21, 1507 og MON 810) er modtaget et høringssvar fra Københavns Universitet, som finder,

at EFSA’s vurderinger er fyldestgørende, og at vurderingerne ikke giver anledning til, at der skal

tages forbehold for de fire GM-majs. Herudover er der ikke indkommet høringssvar fra danske

universiteter om dyrkning af de fire GM-majs.

Anført årsag nr. 5

”Selvom det hævdes, at glyfosat ikke havner i grundvandet, så er det nu bevist, at det gør det.

Skal vi så tillade endnu mere sprøjtning med glyfosat, end vi har i forvejen pga. dyrkning med

GMO-planter, der er ”glyfosatparate”? Skal vi fortsætte ad den vej med at forgifte naturen, så

den kan ”overproducere” afgrøder på rekordtid, som til gengæld mister mere og mere nærings-

værdi?”

Glyphosat har været anvendt i Danmark siden midten af 1970’erne. Miljøstyrelsen foretager med

fastsatte mellemrum fornyet vurdering af godkendte sprøjtemidler. Den seneste revurdering af

midler med glyphosat er foretaget i 2009. Derudover har Miljøstyrelsen i 2011 udarbejdet en re-

degørelse om fund af glyphosat i grundvand og en redegørelse om anvendelse af glyphosat før

høst i korn i 2014. Miljøstyrelsen vurderer jævnfør de to redegørelser, at de godkendte anvendel-

ser af glyphosat i Danmark, ikke udgør en uacceptabel risiko for forurening af grundvand. Samti-

dig bemærkes det, at GEUS og Aarhus Universitet (på vegne af Miljøstyrelsen) udfører en række

test af glyphosat i varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP). Disse test

viser, at glyphosat i nogle tilfælde kan sive ned til det øverste grundvand, men at der er tale om

enkeltstående fund over grænseværdien, og at den årlige gennemsnitskoncentration i grundvan-

det under den enkelte mark overholder grænseværdien. Resultaterne bekræfter således Miljøsty-

relsens vurdering af, at glyphosat ikke udgør en uacceptabel risiko for forurening af grundvand.

Endvidere bemærkes det, at glyphosat er under fornyet vurdering i EU, og at den foreløbige vur-

dering er, at de godkendte anvendelser ikke udgør en uacceptabel risiko for grundvandet.

Anført årsag nr. 6

”Hvem skal betale, hvis der sker en uigenkaldelig og skadelig genforurening? Hvem skal stilles til

ansvar? Denne problemstilling skal afklares, før skaden sker og ikke efter. Bør man på forhånd

Side 3/4

NaturErhvervstyrelsen

Nyropsgade 30

DK-1780 København V

Tel +45 33 95 80 00

Fax +45 33 95 80 80

[email protected]

www.naturerhverv.dk

oprette genfonde, som kan yde erstatning/betaling for skader? Eller bør man på forhånd sikre sig,

at producenten har erstatningspligten?”

Der eksisterer allerede i dag en kompensationsordning i medfør af sameksistensloven. Kompen-

sationsordningen skal sikre, at konventionelle og økologiske jordbrugere, der har lidt et økono-

misk tab som følge af forekomst af genmodificeret materiale i deres afgrøde, kan få udbetalt

kompensation for det lidte tab, såfremt en række betingelser er opfyldt. Kompensationsordningen

administreres af NaturErhvervstyrelsen og finansieres ved at dyrkere af genmodificerede afgrøder

skal indbetale 100 kr. for hver dyrket hektar GM-afgrøder. Det bemærkes at der pt. ikke dyrkes

GMO i Danmark.

Anført årsag nr. 7

”Og et sidste argument: Vi som forbrugere vil bare ikke have det, og vi ønsker heller ikke, at vo-

res dyr skal tvangsfodres med det.”

En stor del af den konventionelle husdyrproduktion i Danmark er helt afhængig af brugen af ge-

netisk modificeret soja til foderfremstillingen. I nogle tilfælde er det også økonomisk fordelagtigt

at anvende genetisk modificeret majs til foder. De genetisk modificerede foderprodukter anven-

des helt på linje med tilsvarende ikke-GMO produkter bortset fra, at foder med et GMO-indhold

skal mærkes til landmændene. Forbrugere, som ikke ønsker at købe fødevarer fra dyr, der har

fået genetisk modificeret foder, kan vælge at købe økologiske produkter, idet GMO ikke må an-

vendes i økologisk produktion.

Side 4/4

NaturErhvervstyrelsen

Nyropsgade 30

DK-1780 København V

Tel +45 33 95 80 00

Fax +45 33 95 80 80

[email protected]