Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
1538617_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 001-13243
4. august 2015
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 10. juli 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. 16 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål nr. 16 (alm. del)
Vil ministeren forbyde sprøjtegifte med aktivstoffet glyfosat til private på baggrund
af, at IARC har klassificeret stoffet som kræftfremkaldende i kategori 2A – og
dermed som et stof der anses for kræftfremkaldende, dvs ikke blot er mistænkt
herfor?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der oplyser følgende, hvortil jeg
kan henholde mig:
”Glyfosat har været godkendt i EU siden 2001, og er for øjeblikket under
revurdering i EU. For at et aktivstof kan godkendes, skal der foreligge en stor
mængde data, heriblandt fra dyreforsøg. Under en revurdering vurderes alle de
undersøgelser, der er lavet på glyfosat, herunder også undersøgelser offentliggjort i
den åbne litteratur. Det er Tyskland, som laver vurderingsrapporten, og denne
bliver grundigt vurderet af eksperter fra medlemslandende og fra den Europæiske
Fødevaresikkerheds Autoritet (EFSA). Endvidere har offentligheden også kunnet
kommentere på den vurdering Tyskland har lavet.
I det udkast til EU vurderingsrapport, som foreligger p.t., lægges der op til at
glyfosat ikke er kræftfremkaldende.
I marts 2015 har det internationale kræftforsknings agentur (IARC) under
Verdenssundhedsorganisationen WHO offentliggjort, at de vurderer glyfosat som
sandsynligvis kræftfremkaldende (Kategori 2A). IARC har endnu ikke publiceret
deres detaljerede vurdering, og derfor er det for øjeblikket ikke muligt at se hvad
deres vurdering hviler på. I Danmark og det øvrige EU, klassificeres aktivstoffer,
hjælpestoffer og sprøjtemidlerne ikke efter reglerne i IARC men efter EU’s
klassificeringsforordning. Men de data og vurderinger som IARC bygger deres
klassificering på kan inddrage i EU’s revurdering.
EU Kommissionen har bedt EFSA om at inddrage IARC’s detaljerede vurdering i
færdiggørelsen af den europæiske vurdering af glyfosat. Det forventes, at IARCs
fuldstændige rapport om glyfosat bliver offentliggjort i løbet af sommeren.
Miljø- og Fødevareministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om, ministeren vil forbyde sprøjtegifte med aktivstoffet glyfosat til private, til miljø- og fødevareministeren
Derefter vil Tyskland lave en revision af deres vurderingsrapport.
Medlemslandende og offentligheden vil kunne kommentere på den reviderede
vurderingsrapport. Den endelige EU-vurdering af glyfosat forventes således i
slutningen af 2015 eller begyndelsen af 2016. Miljøstyrelsen deltager i det fortsatte
vurderingsarbejde.”
Jeg vil derfor afvente den endelige europæiske vurdering af glyfosat og til den tid
vil Miljøstyrelsen revurdere alle godkendte midler med glyfosat. Jeg kan desuden
oplyse, at de danske kriterier for sprøjtemidler til privat brug ikke tillader salg til
private, hvis sprøjtemidlerne i deres brugsfærdige opløsning er klassificeret som
kræftfremkaldende.
Eva Kjer Hansen
/
Henrik Hagen Olesen
Claus Torp
2