Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
1554392_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-101-02170
Den 8. oktober 2015
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 18. september 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 159 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Christian Poll (ALT).
Spørgsmål nr. 159 (alm. del)
Vil ministeren redegøre for, hvordan udviklingen beskrevet i figur 15.1 på
naturstyrelsens hjemmeside om "Miljøvurdering af lovforslag"
(http://naturstyrelsen.dk/planlaegning/miljoevurdering-og-vm/miljoevurdering-
af-folketingsforslag/) har været siden 2006/2007, og fremsende en opdateret
version af figuren frem til i dag?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Naturstyrelsen, som oplyser følgende, hvortil jeg
henholder mig:
”Spørgsmålet henviser til en figur, som er gengivet på Naturstyrelsens
hjemmeside, og som grafisk viser udviklingen i antallet af regeringsforslag i
perioden 1993/1994-2006/2007, som indeholder 1) Ingen bemærkninger om
miljømæssige konsekvenser, 2) Bemærkning om Ingen miljømæssige
konsekvenser, 3) Miljømæssige konsekvenser beskrevet. Som det fremgår af
Naturstyrelsens hjemmeside, stammer figuren fra publikationen Indikatorer for
Bæredygtig Udvikling 30. september 2008 (s. 138), som er en opfølgning på
tidligere bæredygtighedsstrategier og tilhørende indikatorsæt.
Indikatorsættet fra 2008 omfatter over 100 forskellige indikatorer, og den
indikator, der spørges til, belyser målet om, at regeringsforslag skal vurderes i
forhold til miljøet.
I forbindelse med senere strategier for bæredygtig udvikling, som er offentliggjort i
2009 (Vækst med omtanke) og 2014 (Et bæredygtigt Danmark – Udvikling i
Balance), har fokus været på færre indikatorer, og miljøvurdering af
regeringsforslag har ikke været omfattet heraf. Der findes derfor ikke en opgørelse
over udviklingen for perioden 2006/07 og frem til i dag, som svarer til udviklingen
beskrevet i figur 15.1 på Naturstyrelsens hjemmeside.”
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 159: Spm. om udviklingen beskrevet i figur 15.1 på naturstyrelsens hjemmeside om "Miljøvurdering af lovforslag" har været siden 2006/2007, og fremsende en opdateret version af figuren frem til i dag, til miljø- og fødevareministeren
Eva Kjer Hansen
/
Oluf Engberg
2