Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
1551229_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2015 – 7373
1.oktober 2015
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har i brev af 14. september stillet følgende
spørgsmål nr. 148 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål nr. 148 (alm. del)
”Blev NaturErhvervstyrelsen i forbindelse med indførelsen af
koncentrationsreglerne i 2012, gjort opmærksom på, at en omgåelse af reglerne
om kvotekoncentration kunne ske?”
Svar
NaturErhvervstyrelsen har oplyst følgende:
”I forbindelse med indførelsen af koncentrationsreglerne i april 2012 var
regelsættet i offentlig høring. Der blev i den forbindelse ikke modtaget
høringssvar, der påpegede, at reglerne kunne omgås. Efter reglernes vedtagelse i
april 2012 modtog Fødevareministeriet dog i de efterfølgende måneder diverse
henvendelser vedrørende regelsættet. I disse henvendelser fremhæves bl.a., at der
er mulighed for at årsmængder, der ligger på f.eks. en jolle, udlejes til et andet
fartøj via puljerne, og at der derfor reelt kan fiskes mere med et fartøj end de
maximale grænser, der er fastsat i koncentrationsreglerne.
Det er korrekt, at denne mulighed eksisterer. Det er en følge af, at puljerne er en
integreret del af dansk fiskeriforvaltning, så man kan overføre årsmængder
mellem fartøjerne på lejebasis. Dette er med til at sikre, at fiskerne bedre kan
planlægge deres fiskeri og kan udnytte Danmarks kvoter på en fleksibel måde, som
blandt andet kan være med til at mindske discard.”
Jeg har bedt NaturErhvervstyrelsen om at se på, om der er behov for at stramme
koncentrationsreglerne, og her vil reglerne for udleje af årsmængder også blive
medtaget.
Eva Kjer Hansen
/
Henrik Pedersen Noe
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk