MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 147: Spm. om en detaljeret redegørelse for det nuværende kvotesystem, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt

Miljø- og Fødevareministeriet

Institution:

NaturErhvervstyrelsen

Enhed/initialer:

Center for Fiskeri/MAAN

Sagsnr.:

15-7112-000010

Dato:

28. september 2015

Bilag 1 til MOF alm. del - spm. 147

Dansk fiskeriregulering

Kvoteregulering

Før 2003 var de fleste fiskerier reguleret som rationsfiskeri, det vil sige at hvert fartøj havde en ration, som

det måtte fange inden for en bestemt periode (fx en måned). Disse rationer var ikke omsættelige. Der blev fi-

sket efter et ”først til mølle”–princip, hvor man fiskede på den samme mængde fisk.

I 2003 blev der indført omsættelige kvoter for sild og efterfølgende for makrel, de såkaldte Individuelle Om-

sættelige Kvoteandele (IOK). Disse IOK-andele kan omsættes frit mellem fartøjerne, hvilket medførte en re-

duktion i antallet af fartøjer, da kvoteandelene blev samlet på færre fartøjer.

VK-regeringen indgik i 2005 en aftale med Dansk Folkeparti om en ændret forvaltningsmodel for dansk fi-

skeri, kaldet Ny Regulering, hvor der bl.a. er tildelt fartøjskvoteandele (FKA) for de vigtigste demersale arter

– dvs. torsk, tunge, rødspætte, kuller, kulmule, jomfruhummer, havtaske, rejer, pighvar, mørksej og laks.

Reglerne om Ny Regulering trådte i kraft 1. januar 2007. Reguleringen er senere udvidet med IOK på tobis,

sperling, brisling, blåhvilling, hestemakrel og havgalt.

Forskellen på FKA og IOK er, at det er nemmere at handle med IOK end FKA. FKA-kvoter skal sælges samlet

eller i mindre portioner på op til 25 % af de samlede kvoter (man kan altså sælge 100 % af andelen eller mak-

simalt 25 %), mens IOK-kvoter kan sælges i mængder, som man selv fastsætter. Det er typisk store fartøjer,

der fisker efter IOK-arter, da der kræves en vis volumen i fiskeriet for, at det er rentabelt. Det er typisk min-

dre og mellemstore fartøjer, der har FKA.

Kvoteandelene er baseret på fartøjernes historiske fiskeri i årene op til indførslen af kvoteandelene, så typisk

har mindre fartøjer fået tildelt mindre kvoteandele end større fartøjer med større fangster.

Fartøjer, som i den historiske referenceperiode havde en meget lav omsætning, fik ikke tildelt kvoteandele

men fisker i stedet på en mindre fællesmængde afsat til disse fartøjer, som kaldes Mindre Aktive Fartøjer

(MAF). Disse fartøjer er typisk under 12 meter, har mindre aktivitet og samlet set mindre betydning for fiske-

riets samlede indtjening.

Handel med kvoteandele

Efter indførslen af IOK og FKA har fiskerne handlet kvoteandele med hinanden. Dette har medført, at de til-

delte kvoteandele er blevet samlet på færre fartøjer end i 2003, hvor IOK blev indført. Der er derfor langt

færre fartøjer registreret i 2014 end i 2003. Antallet af fartøjer er faldet fra 3.569 i 2003 til 2.455 ved udgan-

gen af 2014, svarende til et fald på 31 %.

Der er fastsat regler, der skal sikre mod en for høj koncentration af andele på få fartøjer. Disse regler blev re-

videret i 2012, hvor der blev indført regler for, hvor store kvoteandele en fisker må eje, samt regler for hvor

store kvoteandele, der må være registreret på et fartøj. Der er desuden yderligere begrænsninger for, hvor

meget FKA man kan eje, hvis man ejer meget IOK, og omvendt.

MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 147: Spm. om en detaljeret redegørelse for det nuværende kvotesystem, til miljø- og fødevareministeren

Der er desuden mulighed for at fiske på hinandens årsmængder i såkaldte puljer, hvor fiskerne lejer års-

mængder af hinandens fartøjer for på den måde at optimere den enkeltes fangstmuligheder og for at undgå

udsmid af fisk, når den enkeltes eget fartøjs kvote er opbrugt. De fleste FKA-fartøjer er i dag tilmeldt en pulje.

Kvotestøtteordninger

Der er endvidere afsat en del af de samlede danske kvoter i den såkaldte Fiskefond. Denne del afsættes til

forskellige formål, herunder til at bytte kvoter med andre medlemslande samt til at dække eventuelle overfi-

skerier (forstået på den måde, at der således reduceres tilsvarende i den overfiskede kvote året efter). Desu-

den er der afsat mængder til ordninger for nyetablerede yngre fiskere samt til en kystfiskerordning. I ordnin-

gen for nyetablerede fiskere tildeles et fartøj, der er ejet af en nyetableret fisker, kvoter for en otteårig periode

som en håndsrækning til at komme i gang med fiskeriet. Efter fire år begynder en reduktion af de tildelte

kvoter med en reduktion på 25 % hvert år, således, at kvoterne efter otte år er tilbageført til Fiskefonden igen

og kan komme andre nyetablerede fiskere til gode.

Fartøjer tilmeldt kystfiskerordningen kan få en ekstra årsmængde af torsk, tunge og rødspætter oveni deres

almindelige kvote, hvis de lever op til en række krav. Blandt andet må fartøjet maksimalt være 17 meter langt,

fangstrejserne skal være af maximalt to døgns varighed, og fartøjsejerne må ikke sælge kvoteandele tilmeldt

kystfiskerordningen til fartøjer uden for ordningen. I 2014 blev der tilført ekstra mængder til kystfiskerord-

ningen, plus at der blev introduceret en graduering, så de fartøjer der fisker med skånsomme redskaber, får

større ekstra årsmængder, end fartøjer der fisker med bundtrawl. Ordningen er frivillig og løber i øjeblikket

fra 2014- 2016.

Andre reguleringer af fiskeriet

Reguleringen af fiskeriet foregår også med andre midler end fastsættelse af kvoter. For eksempel er der i vis-

se fiskerier en begrænsning på hvor meget motorkraft, der må anvendes i et fiskeri (kW-dage). Desuden er

der en lang række tekniske regler som fastlægger hvilke redskaber, der må fiskes med. Der er også indført så-

kaldt lukkede områder, hvor der ikke må fiskes, f.eks. i Kattegat. Der er desuden regler for, hvor stor en flåde

de enkelte EU-medlemsstater må have, hvilket måles i motorkraft (kW) og tonnage (BT).