Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
1562106_0001.png
Dato
Sagsbehandler
Mail
Telefon
Dokument
Side
28. oktober 2015
Marianne Lund Ujvári og
Jakob Fryd
[email protected]
7244 3604
1/3
Notat vedr. MOF-spørgsmål 144
Vejdirektoratet er af Transport- og Bygningsministeren blevet bedt om at redegøre for følgende
spørgsmål (MOF alm. del spørgsmål 144) stillet efter ønske fra Pia Adelsteen (DF).
-
-
-
hvem der afgør, hvor der laves faunapassager over eksempelvis en motorvej mv., og
kan ministeren liste de kriterier, som indgår i en sådan beslutning?
hvor mange og hvilke dyr, der benytter de allerede eksisterende faunapassager i Dan-
mark?
hvilke kriterier, der afgør, hvornår der opsættes støjafskærmning ved motorveje?
Kriterier for etablering af faunapassager
Nye veje og væsentlige ændringer af eksisterende veje er omfattet af regler om udarbejdelse af
VVM (Vurdering af Virkningerne på Miljøet). VVM-undersøgelsen skal vurdere et anlægs direkte
og indirekte virkninger på det omkringliggende miljø, herunder mennesker, flora, fauna, jord-
bund, vand, luft, klima og landskab samt kulturarv. En VVM-undersøgelse udpeger endvidere
tiltag, der ophæver eller mindsker anlæggets negative virkninger på miljøet.
Blandt tiltag, der mindsker anlæggets negative virkninger på miljøet, er faunapassager. Fauna-
passager er kunstigt skabte korridorer til dyr, som i forbindelse med vejprojekter i naturområder
typisk udgøres af mindre betonrør og tunneler under vejen. I mere sjældne tilfælde etableres fau-
napassager ved hjælp af broføring.
I VVM-undersøgelsen vurderes behovet for faunapassager normalt ved vejprojekter gennem na-
turområder. Når større dyr, som eksempelvis hjorte, krydser en vej, er det til stor fare for trafi-
kanterne. I områder med stor aktivitet blandt større dyr foreslår Vejdirektoratet typisk at etablere
vildthegn og i enkelte tilfælde faunapassager ved hjælp af broføring for at trafiksikre vejstræknin-
gen. Broførte faunapassager etableres således primært af trafiksikkerhedsmæssige hensyn.
Endvidere er Danmark på baggrund af Habitatdirektivets bilag IV forpligtet til at beskytte en
række dyre og plantearter, hvilket i visse tilfælde kræver etablering af faunapassager. I forlængel-
se heraf kan Naturstyrelsen i forbindelse med nye anlægsprojekter stille krav om etablering af
Vejdirektoratet
Niels Juels Gade 13
1022 København K
Telefon +45 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk
SE 60729018
EAN 5798000893450
MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 144: Spm. om faunapassager og støjafskærmning ved motorveje m.v., til Transport- og bygningsministeren
1562106_0002.png
faunapassager til beskyttelse af den omkringliggende fauna. Det er Vejdirektoratets vurdering, at
sådanne krav kun stillet i få tilfælde.
Ved nye anlægsprojekter er etableringen af faunapassager beskrevet i bemærkningerne til anlægs-
loven og er dermed en del af det samlede anlægsprojekt, som fremlægges til politisk beslutning og
vedtages i Folketinget.
Aktivitet på eksisterende faunapassager
Vejdirektoratet har ikke foretaget en systematisk undersøgelse af samtlige faunapassager rundt
omkring i landet, men flere videnskabelige rapporter og faglige undersøgelser har berørt emnet.
Generelt viser undersøgelserne, at faunapassager er effektive. Eksempelvis viste en effektunder-
søgelse fra Aarhus Universitet om pattedyrs brug af faunabroer på rute 18 ved Herning, at broer-
ne blev benyttet af et bredt spektrum af små og store pattedyr som eksempelvis rådyr, ræve og
mus. Aktivitetsniveauet varierer afhængigt af fx faunapassagens placering i landskabet og de vilde
dyrs krav til levesteder i omgivelserne og på/i faunapassagen.
Tilsvarende viste en effektundersøgelse af faunapassager i Vendsyssel fra 2007 et højt aktivitets-
niveau blandt små og større dyrearter bl.a. rådyr på faunabroen ved Jyske Ås. Effektundersøgel-
sen af faunaunderføringer i Vendsyssel afspejler endvidere, at størstedelen benyttes hyppigt af
forskellige pattedyrarter, mens dyreaktiviteten ved enkelte underføringer er begrænset.
Kriterier for opsætning af støjskærme
Kriterierne for, hvornår der opsættes støjafskærmning ved motorveje, fastlægges i VVM-
undersøgelsen for et vejprojekt. I forbindelse med planlægning af nye veje og vejudvidelser i nær-
heden af boligområder og sammenhængende bebyggelser er det Vejdirektoratets praksis at søge
at begrænse støjen for boliger, som udsættes for et støjniveau på 58 dB og derover. Dette svarer til
den grænseværdi, som gælder i forbindelse med planlægning af nye boliger, jf. Miljøstyrelsens
vejledning om ”Støj fra veje” (nr. 4, 2007).
Omkostningerne til støjreducerende tiltag indgår som en integreret del af anlægsprojekter. Her-
udover har der været afsat midler til støjbekæmpelse langs det eksisterende statsvejnet.
I 2009 afsatte partierne bag Aftalen om en grøn transportpolitik (V, S, DF, LA, RV, SF og K) såle-
des ca. 400 mio. kr. til støjbekæmpelse langs de overordnede veje og jernbaner. Hovedparten af
midlerne er anvendt til støjafskærmning og støjisolering ved stærkt støjbelastede boligområder
langs statsveje, hvor der ikke er pågået planlægning eller anlæg af nye vejprojekter. I udvælgelsen
af støjskærmsprojekter til udmøntning er der lagt vægt på at prioritere de mest støjbelastede bo-
ligområder først, og hvor det har været muligt at reducere støjen mest på baggrund af de nødven-
dige investeringer.
Sidste udmøntning af puljen var med
Aftale om energieffektive transportløsninger, støjbekæm-
pelse og trafiksikkerhedsbyer
af 14. november 2013, og puljen er således fuldt udmøntet. Samlet
2
MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 144: Spm. om faunapassager og støjafskærmning ved motorveje m.v., til Transport- og bygningsministeren
1562106_0003.png
set vurderer Vejdirektoratet, at ca. 4.000-5.000 boliger er beliggende i boligområder, der har fået
reduceret støjen som følge af projekterne med bevilling fra puljen til støjbekæmpelse.
3