Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Udvalg for Miljø og Fødevarer
København, den 10. september 2015
Sagsnr.: 31568
Dok.nr.: 850136
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 141 (MOF alm. del)
fra Miljø- og Fødevareudvalget stillet den 9. september 2015 efter ønske fra
Bjarne Laustsen (S)
Spørgsmål nr. 141:
”I forlængelse af udvalget behandling af Grundnotat om GMO majs MON
87427, jf. MOF alm. del - bilag 37 bedes ministeren redegøre for omfanget af
anvendelsen af GMO-majs til fødevarer og foder i Danmark og på Europæisk
plan.”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra
Fødevarestyrelsen, der har oplyst følgende:
”Der ikke krav om, at virksomheder skal registrere eller oplyse, hvor meget GMO-
majs, de anvender til fødevare- eller foderbrug. De nedenstående oplysninger baseres
derfor primært på, hvad Fødevarestyrelsen finder ved kontrollen af fødevarer og foder
i Danmark, samt oplysninger fra branchen og andre EU-landes myndigheder.
Oplysningerne viser samstemmende, at der i Danmark og resten af EU stort set ikke
markedsføres GMO-fødevarer, da forbrugerne formodes ikke at ville købe sådanne
produkter. GMO-majs anvendes derfor stort set ikke til fødevarebrug i EU.
Forbruget af GMO-majs til foder er ligeledes, ifølge Fødevarestyrelsens oplysninger,
meget begrænset i de fleste medlemsstater i EU. Det er indtrykket, at der i Danmark
langt overvejende anvendes traditionel ikke-GMO majs, hvoraf det meste er af dansk
eller EU-oprindelse. Ifølge tidligere estimater fra foderbranchen ligger forbruget af
GMO-majsprodukter til foderproduktion formodentlig under 0,1 mio. tons årligt.”
Eva Kjer Hansen
/ Frederikke Thye
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
www.mfvm.dk