Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
1551154_0001.png
NOTAT
Jord & Affald
J.nr. MST-001-13422
Ref. oki/heokh
Den 25. september 2015
Status for forureningen ved Høfde 42
Miljøministeren har bedt Miljøstyrelsen udarbejde dette notat om status for
forureningen ved Høfde 42. Notatet skal besvare de delspørgsmål, der fremgår af
spørgsmål 123 (alm.), stillet den 4. september 2015 efter ønske fra Pia Olsen Dyhr
og Lisbeth Poulsen (SF). Delspørgsmålene er anført i kursiv i notatet. Notatet er
udarbejdet på baggrund af oplysninger fra Region Midtjylland og Kystdirektoratet.
Beslutningsprocessen om etablering af spunsvæggen
- Beslutningsprocessen der førte til etableringen af spunsvæggen [i 2006] –
herunder hvordan den daværende regering bidrog til eller påvirkede processen.
Forureningen ved Høfde 42 stammer fra perioden 1953-1962, hvor virksomheden
Cheminova havde tilladelse til at udlede spildevand fra produktionen til en
klitgryde. Udover Cheminovas udledning deponerede staten omkring 40 tons
kemikaliaffald. I 1981 fjernede staten det meste af forureningen, men forurening
under grundvandsspejlet blev efterladt.
I 2000 blev Ringkjøbing Amt som miljømyndighed gjort opmærksom på, at der
fortsat var lugt af kemikalier ved Høfde 42, og amtet foranstaltede en nærmere
undersøgelse, som viste, at der stadig var såkaldt fri fase forurening tilstede i
depotet, dvs. forurening som ikke er opløst i grundvandet. Foreløbige beregninger
viste i 2003, at forureningen muligvis kunne udgøre en risiko for miljøet. Amtet
ønskede at etablere en spunsvæg, som skulle forhindre yderligere udsivning fra
depotet, , så man havde tid til at undersøge forureningen nærmere, herunder
undersøge forskellige afværgeløsninger.
Amtsborgmester Knud Munk Nielsen (V) og daværende miljøminister Hans Chr.
Schmidt (V) blev i oktober 2003 enige om, at amtet og staten deltes om udgiften til
etableringen af en spunsvæg rundt om depotet. Aftalen betød en fravigelse af
jordforureningslovens almindelige bestemmelser om, at de miljøbetingede
afværgeforanstaltninger besluttes og gennemføres af amterne. Baggrunden for
aftalen var forureningens forhistorie, sagens særlige karakter og den miljøfare,
forureningen udgjorde.
Der blev nedsat en styregruppe for projektet med deltagelse af Ringkjøbing Amt og
Miljøstyrelsen samt en følgegruppe med repræsentanter fra Ringkjøbing Amt,
Miljøstyrelsen, Kystdirektoratet, Embedslægeinstitutionen, Fødevaredirektoratet,
Thyborøn-Harboøre Kommune og Cheminova.
 MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 123: Spm. om et notat vedrørende status for giftdepotet ved høfde 42 (se vedlagte fil), til miljø- og fødevareministeren
Det oprindelige budget for spunsvæggen var 14 mio. kr. I aktstykke 43 af 11.
november 2003 godkender finansudvalget, at staten anvender 7 mio. kr. til
forundersøgelse, detailprojektering og afværgeforanstaltning over for forureningen
ved Høfde 42. Imidlertid viste yderligere undersøgelser i 2004, at hele projektet
ville koste 33 mio. Amtsborgmesteren og den daværende miljøminister Connie
Hedegaard (K) indgik i november 2004 aftale om at forhøje budgettet til 33 mio.
kr., og Finansudvalget bevilgede på baggrund heraf yderligere 9,5 mio. kr. fra
statens side til projektet ved aktstykke 120 af 19. april 2005.
Sikring af høfdedepotet over for vejrbegivenheder
- Hvilke beregninger der foreligger vedrørende hvilke præcise og lokale
vejrbegivenheder, som kan blotlægge depotet eller truer depotets integritet. Hvor
hyppigt forekommer sådanne vejrbegivenheder, og hvad er sandsynligheden for,
at det sker indenfor de næste 10, 20 eller 30 år.
I forbindelse med det rådgivende firma COWI’s projektering af
depotindkapslingen i 2006 fremsendte Kystdirektoratet følgende oplysninger:
o
o
Højvandsstatistik for Thyborøn
Udtegning af de forudgående års opmålte kystprofiler 4290 og 4300
beliggende henholdsvis 400 m nord for og 250 m syd for høfde 42.
Profilerne er opmålt mellem klittop og 20 m dybde.
Beregning af den potentielle erosion i klitten ved en vandstand med
returperiode 100 år (svarende til at denne hændelse i gennemsnit
forekommer en gang hvert 100. år). Beregningen er fortaget med en
almindeligt anerkendt metode.
Orientering om de femårige fællesaftaler mellem stat, amt og kommuner
vedrørende kystbeskyttelsen mellem Lodbjerg og Nymindegab, der har
eksisteret siden 1983. Målsætningen for kystudviklingen ved høfde 42 har
været at standse kysttilbagerykningen.
o
o
I følge regionens rådgiver COWI er spunsvæggen dimensioneret ud fra en 100 års
hændelse (højvande) og under forudsætning af, at kystlinjen løbende
vedligeholdes ved kystnær sandfodring. Der er taget udgangspunkt i den
maksimale bølgehøjde, der kan forekomme på dybt vand i Nordsøen ud for den
jyske vestkyst. Bølger med en sådan højde vil som følge af brydning mv. blive
reduceret, når de når ind på det lave vand ud for kysten. Bølgehøjder ved
kystsikringen er herefter bestemt som de teoretisk maksimale, der kan
forekomme.
Kystlinjens udvikling fra 1981 og frem
- Hvad kan ministeren oplyse om kystlinjens udvikling ved høfde 42 siden sidste
bortgravning af forurenet sand i 1981 og frem til etablering af spunsvæggen i
2006 og yderligere frem til i dag? Hvordan ser kystlinjen ud om 10, 20 og 30 år.
Hvordan er udviklingen af kystlinjen i området, sammenlignet med kystlinjen
ved Høfde 42 depotet.
Kystdirektoratets opmålingsprofiler 4290 og 4300 er beliggende henholdsvis 400
m nord for og 250 m syd for høfde 42. Profilerne er opmålt siden 1874 mellem
klittop og 20 m dybde. Siden 1981 er der målt i 1983, 1984, 1985, 1986, 1988,
1990, 1992, 1994 og hvert år i perioden 1996-2015.
2
 MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 123: Spm. om et notat vedrørende status for giftdepotet ved høfde 42 (se vedlagte fil), til miljø- og fødevareministeren
1551154_0003.png
Da depotet er beliggende mellem de to opmålingsprofiler er kystudviklingen
beregnet som et gennemsnitstal for de to profiler. Der er efter ønske set på
perioderne 1983-2006 og 2007-2015. I skemaet er den beregnede kystudvikling
anført.
Gennemsnit for 4290
og 4300
Skrænt
Kystlinje
Profil - +4/-6
1983-2006 (m/år)
2007-2015 (m/år)
-0,51
-1.01
-1,34
-0,75
-0,38
-1,02
Tabel 1.
Kystudvikling ved høfde 42. Positive tal er tilbagerykning og negative tal fremrykning.
Fra fællesaftalerne begyndte i 1983 til indkapslingen af depotet blev udført i 2006
har der været følgende kystudvikling:
o
o
o
Skrænten er rykket frem med 0,51 m/år
Kystlinjen er rykket frem med 1,01 m/år
Den indre del af kystprofilet mellem skrænttop og 6 m dybde er rykket
frem med 1,34 m/år.
Fra depotet blev indkapslet i 2006 til 2015 har der været følgende kystudvikling:
o
o
o
Skrænten er rykket frem med 0,75 m/år
Kystlinjen er rykket frem med 0,38 m/år
Den indre del af kystprofilet mellem skrænttop og 6 m dybde er rykket
frem med 1,02 m/år.
Såfremt fællesaftalerne om kystbeskyttelsen mellem Lodbjerg og Nymindegab
bliver fortsat med en målsætning om ingen kysttilbagerykning omkring høfde 42,
vil kystlinjen ligge fast de næste 10, 20 og 30 år.
Hvis der ingen kystbeskyttelse udføres, vil der ske en kysttilbagerykning svarende
til den autonome eller naturlige tilbagerykning på strækningen. Den er beregnet til
at være 2,2 m/år. Kysten vil således rykke tilbage med 22 m på 10 år, 44 m på 20
år og 66 m på 30 år.
Under fællesaftalerne har målsætningen for kystudviklingen på hele Harboøre
Tange været ingen tilbagerykning, som den også er ved høfde 42. Hvis der ikke
kystbeskyttes, vil der på hele Harboøre Tange være en autonom kysttilbagerykning
på 2,0-2,2 m/år.
Korrosion af spunsvæggen og dækning af forureningen
-Spunsvægen ved høfde 42 befinder sig i et stærkt korrosivt miljø. Hvor stor en
korrosion er målt til dato, og er korrosionen af spunsvægen ensartet på både
ydre og indersiden af depotet? Spunsvæggen omkranser ca. 40% af depotets
oprindelige areal. Hvor stor en del af det resterende depotindhold befinder sig
udenfor spunsvæggen.
3
 MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 123: Spm. om et notat vedrørende status for giftdepotet ved høfde 42 (se vedlagte fil), til miljø- og fødevareministeren
Regionen oplyser, at der hidtil kun er målt en negligeabel korrosion på den
eksisterende spunsvæg. Den katodiske beskyttelse (opretholdelse af en elektrisk
strøm fra grundvandet til spunsvæggen, som modvirker at spunsvæggen ruster)
overholder i alle dele af depotet de krav, der er fastsat for at sikre mod korrosion,
og der ses ingen tegn på korrosion hverken ved måling på den katodiske
beskyttelse, indsivning i det spunsede område eller ved de årlige moniteringer af
forureningsniveauet i havvandet.
Regionen oplyser endvidere, at spunsvæggen omkranser ca. 98 % af den samlede
forureningsmasse i depotet, dvs. ca. 2 % befinder sig uden for spunsvæggen.
Regionen monitorere løbende på grundvand og havvand uden for depotet – se
afsnittet ’Miljøkvalitetskrav for relevante pesticider mm’ herom.
Spunsvæggens faktiske konstruktion og udstrækning
- Hvilke kompromisser blev der foretaget ved etableringen af spunsvæggen ved
høfde 42 i forhold til den optimale løsning vedr. spunsvæggens udstrækning,
dybde, bundmembranmaterialer og spunsvæggens opbygning og coating. Hvilke
præcise forskelle er der på anbefalingerne fra Rambøll og Cowi vedrørende
spunsvæggens konstruktion, omfang, dybde og sikring.
Der er en lang række forskelle på det skitseprojekt som Rambøll udarbejdede i
2003 og den projekterede spunsløsning, som blev udbudt i 2005. COWI
udarbejdede udbudsmaterialet på vegne af Ringkjøbing Amt. De to løsninger kan
ikke direkte sammenlignes, da præmisserne var vidt forskellige. Rambølls
skitseprojekt indeholdt 3 spunsløsninger, hvoraf den længste var 126 meter. Deres
projekt omfattede udelukkende indspunsning af fri fase. Den udbudte løsning, som
COWI projekterede, endte med en spuns på ca. 600 meter, som indkapslede ca. 98
% af forureningsmassen.
Da COWI’s projekt blev udbudt første gang, viste det sig at være dyrere end
budgettet kunne bære. Projektet blev derfor beskåret på følgende punkter:
- Der blev ikke etableret celler for senere projekter til afprøvning af
forskellige afværgeløsninger. Sådanne celler er etableret efterfølgende i
forbindelse med de teknologiudviklingsprojekter, der er gennemført.
- Spunsen blev trukket en anelse bort fra havet på visse kritiske steder,
hvilket mindskede kravene til kystsikringen.
- Coatingen blev kun foretaget på indersiden af spunsen (ind mod
forureningen) ud fra et argument om, at miljøet på ydersiden ligner et
normalt kystmiljø.
- Den katodiske beskyttelse blev begrænset til de mest udsatte steder, hvor
der til gengæld blev etableret et dobbelt anlæg på indersiden af spunsen.
- Der blev valgt en plastmembran over depotet i stedet for en lermembran,
da lermembranen viste sig dyrere end forudsat.
- Overfladen blev ikke beplantet som planlagt, i stedet blev der udlagt
småsten over området. Der er i dag en bevoksning med marehalm.
- Endvidere var der mindre ændringer vedrørende blandt andet
udformningen af pumpebrønde inden for spunsen.
Projektet blev udbudt igen, og kunne gennemføres for 24 mio. kr. for selve
indkapslingen. Alle ændringer der er lavet i projektet er vurderet at være fagligt
tilfredsstillende i forhold til at indkapsle forureningen. Projektændringerne kan
betyde mindre forøgelse af driftsudgifter til f.eks. kystsikring.
4
 MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 123: Spm. om et notat vedrørende status for giftdepotet ved høfde 42 (se vedlagte fil), til miljø- og fødevareministeren
Overvågning af forureningsudsivning fra høfdedepotet
- Da spunsen ved høfde 42 blev etableret i 2006, måtte der efterlades en del
forurening uden for depotet under betegnelsen "en acceptabel udsivning".
Hvordan overvåges denne udsivning (fri fase) både nord og syd for det
indspunsede område, og hvad viser overvågningen af udsivningen, herunder af
de to grundvandsstrømninger, som er i området?
Der er ikke målt fri faseforurening udenfor spunsvæggen ved Høfde 42. En
eventuel udsivning fra depotet overvåges ved, at regionen udtager
grundvandsprøver i boringer umiddelbart udenfor spunsen samt 3 steder (syd,
midt og nord for depotet) i Vesterhavet. Af overvågningen fremgår det, at der sker
et markant fald i samtlige forureningsstoffer, da spunsen bliver etableret i 2006.
Der detektereres kun enkelte stoffer i havet over kravværdierne, og disse stoffer
kan henføres til den restforurening, der må forventes at befinde sig i havstokken
og på forstranden uden for spunsvæggen.
Erstatningspligt i tilfælde af forureningsudslip
- Hvilke beregninger foreligger der over de økonomiske skader som følge af hel
eller delvis udvaskning af depotet? Har regionen eller staten det fulde
erstatningspligtige ansvar, hvis det viser sig, at naturkræfterne mod statens og
regionens forventning er i stand til at slå hul på depotet og frigive pesticider og
deres nedbrydningsprodukter samt kviksølv til havmiljøet? Hvis det ikke er stat
eller kommune - hvem har så ansvaret for at dække evt. skader for
lokalsamfundet, fiskeri og andet erhverv og turisme?
Der er så vidt vides ikke lavet beregninger over de økonomiske konsekvenser ved
udvaskning af forurening fra høfdedepotet.
Spørgsmålet om ansvaret for forureningen ved Høfde 42 er behandlet i svar på
spørgsmål S 1830 af 9. september 2014. Heraf fremgår, at når der som i dette
tilfælde ikke er hjemmel efter miljøbeskyttelsesloven eller jordforureningsloven til
at give påbud til den, der har forårsaget forureningen, overgår sagen til den
offentlige indsats, hvor regionerne står for at prioritere og finansiere
undersøgelser og oprydninger, jf. jordforureningslovens kap.3. Regionerne kan
ikke i henhold til jordforureningsloven gøres erstatningsansvarlige i forhold til
afledte økonomiske tab som følge af jordforureningen, såsom manglende
indtægter fra turisme.
Baggrunden for revurdering af spunsvæggens levetid
- Vil ministeren fremsende beslutningsgrundlaget og de evt. nyfremkomne data
og oplysninger, som ledte til at SR-regeringen og regionsrådets formand
konkluderede, at depotet kunne holde mange år endnu? Vil ministeren redegøre
for, hvilke konkrete oplysninger og beregninger, som lå til grund for tidligere
vurderinger, der dermed er blevet afvist?
Ifølge regionen er der ingen tidligere vurderinger, der er blevet afvist. Oprindelig
var der en garanti på 15 års levetid på den coating, der er anvendt på
spunsvæggens inderside. Ud fra regionens erfaringer med driften af anlægget
gennem de seneste 9 år, vurderer regionen, at anlægget er i rigtig god stand, det er
godt beskyttet med den katodiske beskyttelse, og der observeres ingen utætheder
ved de forskellige former for monitering.
5
 MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 123: Spm. om et notat vedrørende status for giftdepotet ved høfde 42 (se vedlagte fil), til miljø- og fødevareministeren
Spunsvæggens levetid og driftsomkostninger
- Deler ministeren sin forgængers opfattelse, at den nuværende spunsvæg ved
høfde 42 kan holde de næste 20-30 år, og at udgifterne til vedligeholdelse og
sikring samt ny spunsvæg i samme tidsrum kan gøres for omkring 1 mio./år?
Det er Regionens vurdering, at det koster 1 mio. kr./år at drive og vedligeholde det
eksisterende anlæg inkl. etablering af en ny spunsvæg ca. hvert 25. år Vurderingen
baseres på 9 års drift samt overslagspriser på etablering af ny spunsvægge.
Samlede udgifter til etablering og drift af depotet
- Ministeren bedes oplyse, hvad det koster årligt at vedligeholde depotet ved
høfde 42, herunder med kystsikring og strandfordring. Hvad har de samlede
udgifter til projektet med spunsvæggen været, herunder den fortløbende
monitering og afværgeforanstaltninger samt kystsikring? Planlægger
regeringen eller regionen nye tiltag for at sikre depotet, og hvad er budgettet for
de kommende 10 år?
Det koster årligt 0,5-1,0 mio. kr. i drift, vedligehold og monitering på det
eksisterende anlæg, dette er inkl. vedligehold af anlæggets kystsikring, eksklusive
sandfodring, som foretages af Kystdirektoratet. De samlede udgifter til dato har
været 37,8 mio. kr. Disse udgifter omfatter: indledende undersøgelser projektering
af projekt, etablering af spuns og tilhørende anlæg samt drift vedligehold og
monitering i 8 år.
Regionen planlægger ingen nye tiltag til sikring af depotet, idet regionen vurderer,
at depotet er godt beskyttet med den nuværende løsning. Regionen planlægger
udelukkende almindelig drift, vedligehold og monitering.
Kystdirektoratet oplyser, at kystbeskyttelsen ved høfde 42 er en del af fællesaftalen
om kystbeskyttelsen på strækningen Lodbjerg-Nymindegab. Siden 1983 har der
været femårige aftaler mellem staten, Ringkøbing Amt indtil amternes
nedlæggelse og kystkommunerne. Den nuværende aftale for 2014-18 har en
udgiftsramme på 95,8 mio. kr. i prisniveau 2014. I den nuværende aftaleperiode er
udgiften til kystbeskyttelse i form af kystfodring mellem høfde 41 og høfde 43 1,1
mio. kr. pr. år. Hvis man forestiller sig, at der i fremtiden ikke fodres på
nabostrækningerne, og man skulle holde depotet ved at fodre udelukkende mellem
høfde 41 og høfde 43, ville fodringsudgiften gradvis stige i forhold det nuværende
niveau. Det skyldes, at strækningen mellem høfde 41 og høfde 43 så ville få en
mere og mere fremskudt position i forhold til nabostrækningerne nord- og sydfor.
Miljøkvalitetskrav for relevante pesticider mm.
- Ministeren bedes oplyse miljøkvalitetskrav (EQS) for de relevante pesticider og
deres nedbrydningsprodukter foruden kviksølv og andre relevante stoffer og
forbindelser samt oplyse de nuværende koncentrationer i havvand, sediment og
biota udfor depotet. Hvor langt skal man væk fra depotet før
miljøkvalitetskravene er opfyldt? Hvor langt skal man væk fra depotet, før det
ikke længere kan spores i havvand i Nordsøen og Limfjorden?
Regionen moniterer udelukkende i grundvand samt havvand umiddelbart udenfor
depotet. Der er ikke foretaget nyere målinger i sediment eller biota ud for
høfdedepotet. Det vides ikke, hvor langt man skal væk fra depotet, før der ikke
længere kan spores forurening.
6
 MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 123: Spm. om et notat vedrørende status for giftdepotet ved høfde 42 (se vedlagte fil), til miljø- og fødevareministeren
1551154_0007.png
I tabel 2 er angivet de seneste moniteringsresultater for de væsentligste
forureningsstoffer i havvandet samt vandkvalitetskravene for stofferne.
Stof
Høfde
42 syd
(ug/l)
<0,005
<0,005
<0,005
Høfde
42 midt
(ug/l)
<0,005
<0,005
<0,005
Høfde 42
nord
(ug/l)
<0,005
<0,005
<0,005
Vandkvalitetskrav
(ug/l)
Fosforinsekticider
Parathion
Methylparathion
Malathion
Fosforinsekticider,
analoger
Sulfotep
Paraoxon
Fosforinsekticider, mono-
og diestre
EP2-syre
MP2-syre
Herbicider,klorfenoxysyrer
og –estre
MCPA
Klorcresoler, klorfenoler
4-Cl-2-cresol
Metaller
Arsen
Kviksølv
0,03
0,03
0,05
<0,005
<0,005
0,013
<0,005
<0,005
<0,005
0,025
0,06
<0,050
<0,100
<0,050
<0,100
<0,050
<0,100
1.000
2.000
<0,01
<0,010
3,1
0,00074
<0,01
<0,010
3,1
0,00085
<0,01
<0,010
2,8
0,00082
(max konc.: 200)
6
30
0,2
Tabel 2
Moniteringsresultater for udvalgte stoffer fra prøvetagning i havvand ud for depotet november
2014 samt vandkvalitetskrav i henhold til udledningstilladelsen for renset grundvand til havet.
7