Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
København, den 9. september 2015
Sagsnr.: 31516
Dok.nr.: 848587
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 120 MOF alm. del stillet den 4.
september 2015 efter ønske fra Simon Kollerup (S).
Spørgsmål nr. 120:
”Mener ministeren, at det er tilstrækkeligt at kontrollere for formelle ejerforhold, når
koncentrationsreglerne i reguleringsbekendtgørelsen skal overholdes?”
Svar:
Først og fremmest er det vigtigt for mig at understrege, at koncentrationsreglerne og systemet med
overdragelige kvoter har sikret bedre indtjening generelt i fiskeriet, bedre udnyttelse af fiskekvoterne og
dannet grundlag for vores velfungerende puljesystem.
Der har dog vist sig at være nogle uhensigtsmæssigheder i systemet, som betyder, at enkeltpersoner via
selskabskonstruktioner og aftaler med andre fiskere reelt disponerer over større kvoteandele, end det
har været hensigten med reglerne.
Jeg har bedt NaturErhvervstyrelsen om at se nærmere på erhvervsfiskerikravene og reglerne for
fiskeriselskaber, samt hvorvidt der er enkeltpersoner, der har en dominerende rolle på markedet og i
bekræftende fald, hvordan der kan dæmmes op for eventuelle utilsigtede konsekvenser heraf.
Eva Kjer Hansen
/ Henrik Pedersen Noe
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
www.mfvm.dk