Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
1550360_0001.png
NOTAT
Vandplaner og havmiljø
J.nr. NST-401-01615
Ref. fje
Den 21. september 2015
Tidligere og nuværende virkemidler - kvælstof
Der har i de sidste 30 år været anvendt en række virkemidler og reguleringer, der
har haft til hensigt at begrænse eutrofieringen af vandmiljøet i Danmark. En
summarisk gennemgang af de væsentligste historiske planer og aftaler er givet her:
1985 - NPO handlingsplanen: Forbud mod direkte udledninger, ingen
husdyrgødning på frossen jord, harmonikrav
1987 - Vandmiljøplan I: Krav til opbevaringskapacitet, forbud mod
husdyrgødningsudbringning efterår og vinter på ubevokset jord, grønne marker,
sædskifte- og gødningsplaner.
1990 og 1996 - Handlingsplan for bæredygtigt landbrug: Lovpligtige N-normer til
afgrøder og lovpligtige gødningsregnskaber, krav til udnyttelse af kvælstof i
husdyrgødning.
1998 - Vandmiljøplan II: Vådområder, skovrejsning, miljøvenlig jordbrugsdrift,
økologisk jordbrug, yderligere efterafgrøder, nedsatte gødningsnormer, øgede krav
til udnyttelse af husdyrgødning.
2001 - Politisk midtvejsevaluering af Vandmiljøplan II: Ændrede regler for tilskud
til retablering af vådområder, reduktion i brødhvedetillæg, justering af normer til
græs, efterafgrøder og vinterhvede og byg.
Effekten af vandmiljøplan I og II er opgjort i ”Vandmiljøplan II – slutevaluering,
Danmarks MiljøUndersøgelser og Danmarks JordbrugsForskning, 2003. Det
fremgår heri, at ”Modelberegningerne viser, at udvaskningen i midten af 1980’erne
var i størrelsesordenen 311.000 tons N pr år, mens udvaskningen er faldet til ca.
168.000 tons N pr år i 2002, svarende til et fald på ca. 143.000 tons N pr år. Der er
imidlertid store usikkerheder forbundet med såvel de bagvedliggende data som
med beregningen af kvælstofudvaskning.”
Sammenfattende konkluderes det, at den samlede effekt af vandmiljøplanerne
viser en reduktion i kvælstofudvaskningen på ca. 48 %, hvilket er tæt på den
oprindelige målsætning på 50 %.
2004 - Vandmiljøplan III: Øgede krav til efterafgrøder, udnyttelse af
husdyrgødning, vådområder, miljøvenlig jordbrugsdrift, skovrejsning, afgift på
mineralsk foderfosfat, bufferzoner til sårbar natur og gyllehandlingsplan.
Målsætning: 13 % reduktion i kvælstofudvaskningen i forhold til udvaskningen i
 MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 115: Spm. om notat om, hvilke virkemidler landbruget tidligere har været pålagt at anvende af hensyn til miljøet m.v., til miljø- og fødevareministeren
1550360_0002.png
2003. Midtvejsevalueringen fra Århus Universitet fra 2009 konkluderede, at
kvælstofudvaskningen som følge af de iværksatte tiltag ville blive reduceret med
godt 5.000 tons N, mod en forventet reduktion på ca. 18.000 tons N svarende til
ca. 6.000 tons N i kystvandene. Estimatet er behæftet med usikkerhed på grund af
usikkerhederne i prognoserne for landbrugserhvervet.
2007 – Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug: Fastsættelse af miljøkrav til
bl.a. nitratudvaskningen og fosforanvendelsen på sårbare arealer i forbindelse med
tilladelse og miljøgodkendelse af husdyrbrug.
2009 - Grøn Vækst: Neutralisering af kvælstofeffekt ved udtagning af
landbrugsjord til veje, byer og natur; øgede krav til efterafgrøder; begrænsninger i
jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder; forbud mod pløjning af
fodergræsmarker i visse perioder i løbet af året; randzoner langs vandløb og søer;
etablering af vådområder. Målsætning: Reduktion på 9.000 tons kvælstof årligt. Af
rapporten ”Udviklingen i kvælstofudvaskning og næringsstof-overskud fra dansk
landbrug for perioden 2007-2011, Århus Universitet 2013” fremgår det, at effekten
af Grøn Vækst initiativerne ved udgangen af perioden 2007-11 er en estimeret
reduceret udvaskning på 4.700-6.000 tons N svarende til 1.600-2.000 tons N i
kystvandene i forhold til udvaskningen i 2007. Hertil kommer de virkemidler
(vådområder), som har en direkte effekt i vandmiljøet på ca. 800 tons N/år.
Effekt af virkemidler
1
”Virkemiddelkataloget” fra 2014 er udarbejdet Århus og Københavns
Universiteter i forbindelse med udarbejdelsen af 2. generations
vandområdeplanerne. I kataloget er der foretaget en vurdering og beregning af de
enkelte kvælstofvirkemidler, der bruges i vandplanerne, samt af en række nye,
potentielle kvælstofvirkemidler.
Nedenstående tabel gengivet fra Virkemiddelkataloget angiver de årlige
kvælstofeffekter i form af estimeret reduceret kvælstofudvaskning, sikkerhed i
forhold til estimeret kvælstofeffekt, samt budget- og velfærdsøkonomiske
omkostninger for hvert virkemiddel. For beregningsforudsætninger, uddybning af
de enkelte virkemidler og forbehold m.m. (inkl. fodnoter til tabellen) henvises til
rapporten.
Effekten for enkelte af virkemidlerne er ved at blive revurderet bl.a. på grund af ny
viden om udvaskning og N-retention, mens der for andre af virkemidlerne er faglig
usikkerhed om deres reelle effekt, hvorfor der er behov for yderligere
undersøgelser, før der kan tages stilling til, om virkemidlet fremadrettet vil kunne
indgå i indsatsen.
Det ses af tabellen, at der er stor forskel på de enkelte virkemidlers kvælstofeffekt
og omkostninger pr. kg fjernet kvælstof. Der er også stor forskel inden for det
enkelte virkemiddel afhængig af en lang række faktorer som fx den specifikke
kvælstofbelastning, jordtype i oplandet, behov for pumpe m.m.
1
Virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner og målrettet arealregulering, Aarhus
Universitet, DCA rapport nr. 052 · december 2014.
naturstyrelsen.dk/media/132088/virkemiddelkatalog_web-d-16012015.pdf
2
 MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 115: Spm. om notat om, hvilke virkemidler landbruget tidligere har været pålagt at anvende af hensyn til miljøet m.v., til miljø- og fødevareministeren
1550360_0003.png
Tabel 0.1 fra Virkemidler til realisering af 2. generations vandplaner og målrettet arealregulering,
Aarhus Universitet, DCA rapport nr. 052 · december 2014.
Virkemiddel
Referencepraksis/
kommentar
Jord uden
efterafgrøde
Vintersæd uden
mellemafgrøder
Jord uden
efterafgrøde
Jord uden
efterafgrøde
(Mangler data)
Normal såning af
vinterhvede (23.
september)
Kornrige
sædskifter under
den nuværende
regulering
Jord i omdrift
Jord i omdrift
Jord i omdrift og
varig græs
Ingen fjernelse af
biomasse
Jord i omdrift
Jord der
bearbejdes
Intet forbud mod
omlægning om
efteråret
Konventionel
jordbearbejdning
Fjernelse af halm
før vintersæd
Ingen biochar
produktion og
tilsætning
Bredspredning af
handelsgødning
Husdyrgødningen
kan gemmes til
næste forår,
alternativt
udbringes inden 1.
september
Antages kun at
Årlig N-effekt
1)
Sikkerhed ift.
N-effekt
***
**
**
(samlet bedøm-
melse)
Efterafgrøder
Mellemafgrøder
Afgrøder med høj
N-optagelse:
>Sukkerroer
>Græs og frøgræs
> Foderroer
Tidlig såning af
vinter-hvede (7.
september)
Flerårige
energiafgrøder
Brak (ikke
permanent
udtagning)
Permanent
udtagning
Randzoner
Fjernelse af
biomasse i
randzoner og
engarealer
Skovrejsning
Forbud mod
jordbearbejdning i
visse perioder
Forbud mod
omlægning af
fodergræs om
efteråret
Reduceret jord-
bearbejdning
Nedmuldning af
halm før
vintersæd
Biochar
Positionsbestemt
tilførsel af
gødning
Ændret
udbringnings-
periode for
husdyrgødning
om efteråret
Afbrænding af
12-45 kg N ha-1
3)
9-13 kg N ha
-1
Budget-
økonomisk
omkostning
kr./kg N
2)
5 - 19
157 - 236
4)
30 - 36
Velfærds-
økonomisk
omkostning
kr./kg N
2)
6 - 25
209 - 311
4)
39 - 48
12-45 kg N ha
-1
>12-45 kg N ha
-1
-
5-8 kg N ha-1
34-51 kg N ha
-1 3)
-114 – (-156)
IV
-152 – (-206)
IV
IV
-106 - 72
-60-142
**
***
IV
-80 - 54
-45 - 107
35-58 kg N ha
-1
3)
*
**
*
IV
28 - 190
69-83
47-93
IV
37 - 253
91-130
5)
62-123
7
)
IV
50 kg N ha-1
37-74 kg N ha
-1
Pt. ikke
datagrundlag
50 kg N ha-1
10 kg N ha-1
36 kg N ha-1
**
**
*
50-153
6)
1
14
66-203
6)
1-2
18
0
8)
0
8)
0
8)
1-2 kg N ha-1
Samlet effekt:
1850 t N
**
**
IV
**
**
IV
IV
IV
IV
12
IV
IV
IV
IV
15
Svinegylle: 5 kg
**
IV
IV
3
 MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 115: Spm. om notat om, hvilke virkemidler landbruget tidligere har været pålagt at anvende af hensyn til miljøet m.v., til miljø- og fødevareministeren
1550360_0004.png
husdyrgødning
være aktuelt for
biogas-behandlet
gylle
Almindelig
dræning
Er målrettet
dræntrans-port;
virker uden for
markfladen
Er målrettet
dræntrans-port;
virker uden for
markfladen
Jord i omdrift
Kontrolleret
dræning
Konstr.
minivådområder
med overfladisk
afstrømning
Konstr.
minivådområder
med filtermatrice
Vådområder
N DE-1
Kvæggylle: 8 kg
N DE-1
Fjerkrædybstr.:
20 kg N DE-1
Pt. ikke data-
grundlag
5-20 kg N ha-1
opland; 500-
3500 kg N ha-1
anlæg
5-35 kg N ha-1
opland; 500-
7000 kg N ha-1
anlæg
120-190 kg N
ha-1
9)
600-900 kg N
ha
-1 10)
16 kg N ha
-1 10)
IV
IV
*
**
IV
21 - 173
IV
27 - 232
**
IV
IV
***
**
**
IV
IV
31-33
70-97
575-805
IV
IV
41-44
93-129
11)
762-1068
12)
IV
IV
Marine virkemidler
Muslingeopdræt
IR
Tangdyrkning
Udplantning af
ålegræs
Stenrev
IR
IR
IR
IV) Ikke vurderet; IR) Ikke relevant
1) For alle virkemidler – bortset fra de forskellige typer af vådområder, muslingeopdræt og tang-
dyrkning – er effekterne beregnet i rodzonen.
2) De angivne budget- og velfærdsøkonomiske omkostninger kan anvendes til overslagsberegninger.
For nogle af de arealbaserede virkemidlerne kan omkostningerne reduceres ved en målrettet placering.
De beregnede dækningsbidragstab for henholdsvis svine/plante og kvæg-sædskifter på sand- og lerjord,
der fremgår af Bilag 1, kan benyttes til mere detaljerede beregninger.
3) Intervallet afspejler ler-sand effekter.
4) Med sædskifteændringer.
5) Intervallet angiver forskel mellem ikke-pleje/pleje af arealerne.
6) Intervallet afspejler dels ler/sand dels løv-/nåletræ.
7) Intervallet afspejler høj og lav N-reduktions effekt.
8) Vurderes ikke egnet som kvælstofvirkemiddel.
9) Effekten er pr. hektar vådområdeanlæg. Den angivne effekt på kvælstof kan anvendes til
overslagsberegninger i planlægningen. Der bør laves en konkret beregning i forbindelse med
projektering af vådområder.
10) Arealet gælder produktionsareal (dvs. pr. ha anlæg). For marinevirkemidler er de angivne effekter
til brug i forbindelse med planlægningen. Ved konkrete anlæg af marinevirkemidler anbefales det at
gennemføre en specifik effektberegning med indregning af lokale forhold.
11) Intervallet afspejler høj og lav høstmængde og N-fjernelse.
12) Intervallet afspejler højt og lavt N-indhold i tangen.
*** Estimaterne anses for rimeligt sikre og er baseret på et velafprøvet datagrundlag.
** Estimaterne anses for noget usikre og er baseret på ekspertskøn med et foreløbigt datagrundlag.
* Estimaterne anses for usikre og er baseret på ekspertskøn uden væsentligt datagrundlag.
4