MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 2/9-15 om ophævelse af randzoner, jf. MOF alm. del - samrådsspm. A, til miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt

J.nr.

Miljø- og fødevareministerens besvarelse

af spørgsmål nr. A stillet af Folketingets

Miljø- og Fødevareudvalg

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer

ministeren vil igangsætte for at kompensere for

de negative effekter på natur og miljø ved at

ophæve kravet om randzoner og lempelsen af

gødskningsreglerne.

Svar

I dag er jeg desværre ikke i stand til at svare

fyldestgørende på samrådsspørgsmålet. Allerede

der er der anledning til at komme tilbage til

udvalget.

Det er jeg ikke, fordi vi først i forbindelse med

de konkrete ændringer af gødskningsreglerne vil

kunne opgøre de miljø- og naturmæssige

konsekvenser. Og så langt er vi endnu ikke.

Desuden er vi i gang med et kasseeftersyn af

kvælstofindsatsen, hvor det hidtidige

indsatsbehov gennemtjekkes af

kvælstofudvalget.

MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 2/9-15 om ophævelse af randzoner, jf. MOF alm. del - samrådsspm. A, til miljø- og fødevareministeren

Jeg vil simpelthen meget gerne invitere mig selv

til at komme og mødes med udvalget senere i

efteråret for at fortælle om det konkrete indhold

i den kommende landbrugs- og fødevarepakke

og om konsekvenserne, når vi er færdige med

det arbejde, og dermed kunne svare

fyldestgørende på samrådsspørgsmålet.

Med lad mig skitsere de store linjer for, hvad jeg

har gang i på landbrugs- og miljøområdet.

Fordi jeg har en ambitiøs plan for at dansk

landbrug kan vækste og for at vi kan tage vare på

vores miljø og vores natur. Landbrug og natur

skal tænkes sammen. Det nytter ikke noget kun

at se på natursiden uden at forholde sig til, om

den regulering, man pålægger erhvervet, den er

omkostningseffektiv.

Den tilgang, den ligger i forlængelse af Natur og

Landbrugskommissions anbefalinger, og jeg

gerne vil citere fra Natur- og

Landbrugskommissionens anbefalinger:

”Fremtidens regulering skal i højere grad

forfølge opfyldelse af miljø- og naturmål frem

for at sætte begrænsninger for produktionen.

Samtidig skal en ny regulering skabe større

gennemskuelighed og fleksibilitet, hvor den

enkelte landmand i videst muligt omfang selv

kan tilrettelægge sin gødningsanvendelse,

dyrkningspraksis og husdyrproduktion

samtidig med, at miljøkravene overholdes.”

Det ligger også i den direkte forlængelse af

Vækstplan for fødevarer, som blev aftalt under

den tidligere SR-regering, og hvor der står

følgende, og jeg citerer:

”Aftaleparterne

er enige om at sigte efter at

omlægge den danske regulering baseret på

disse principper.”

Det er den tilgang, jeg gerne vil følge op på.

Derfor fortsætter regeringen arbejdet i regi af

det kvælstofudvalg, vi har arvet fra den tidligere

SR-regering.

Udvalget, det bliver ledet af Finansministeriet,

har fået til opgave at ”beskrive

og vurdere den

gældende implementering af

vandrammedirektivet i Danmark samt beskrive

alternative implementeringsmodeller med

særligt fokus på tilførslen af næringsstoffer

(kvælstof).”

Og det er jo især det udvalgs konklusioner, som

jeg har brug for til at vurdere de miljømæssige

konsekvenser, og når jeg har en tilbagemelding

fra udvalget, vil jeg tage stilling til en ny og mere

målrettet indsats.

Med udvalgets arbejde får vi et opdateret billede

af tilstanden i de enkelte vandområder, som vi

kan bruge til at målrette indsatsen til de

områder, der faktisk har brug for den.

Udvalgsarbejdet har høj prioritet, arbejdet er i

fuld gang. Jeg håber snarest muligt at få en

melding fra udvalget.

Den gode historie er, at tilstanden i vandmiljøet

ikke har været bedre siden midten af 1990’erne,

og siden har landbruget formået at reducere

deres udledning af kvælstof med omkring

50.000 tons.

Det kan mærkes, men det betyder, at vi også, så

at sige, har plukket alle de lavest hængende

frugter. De yderligere tons kvælstofreduktion,

der skal hives ud, der nytter det ikke

medineffektiv regulering, for det risikerer at

blive det rigtig dyrt for samfundet, og vanvittig

dyrt for erhvervet.

Så det er også derfor, jeg er inde i den tilgang,

hvor vi ikke arbejder med ”one size fits all-

regulering”, fordi det er ikke det mest

omkostningseffektive, men at vi går mere

målrettet til værks. Og faktisk er områder i som i

dag har god økologisk tilstand. Godt for det,

men vi skal videre.

Som led i en egentlig overgangsmodel frem mod

indførelsen af decideret målrettet regulering

foreslår jeg en række tiltag i forhold til

landbruget i form af bl.a. afskaffelsen af

randzonerne og lempelse af

gødskningsnormerne.

Hvis jeg lige skal tage det her med randzonerne,

ja så har vi jo politisk plæderet for, at der skulle

være en økonomisk kompensation. Det viste sig

så, og jeg tror der har været et utal af samråd i

udvalget, at det var umådelig svært at lave –

både administrativt og praktisk. Derfor mener

jeg, at loven skal ophæves.

I virkeligheden, hvis jeg må sige det, så har

indførelsen af randzonerne har været et af de

mest uskønne forløb i dansk politik, og nu i

stedet for, at det er en varm kartoffel, så kan det

være et godt alternativ til efterafgrøder, som den

enkelte landmand kan vælge at bruge dér, hvor

det giver mest mening. Vi ved, at randzonerne

ikke er lige effektive alle steder, og det er

uhensigtsmæssigt at tvinge landmændene til at

anlægge dem de steder, hvor der er en

begrænset miljøeffekt.

I forhold til effekten af randzonerne kan jeg

oplyse, at jeg netop i går fik et notat fra Aarhus

Universitet om den seneste vurdering af den

kvælstofreduktionen, som randzonerne bidrager

med.

Det er sådan, at umiddelbart før sommerferien

blev det fra forskellig side fremhævet, at der lå

to forskellige vurderinger af randzonernes

miljøeffekt. Aarhus Universitets

virkemiddelkatalog fra i vinter, og så et andet

notat også fra Aarhus Universitet / DCA i april.

I kataloget blev den hidtil vurderede effekt på

1.100 tons for 25.000 ha bekræftet, mens det i

notatet blev konkluderet at blandt andet nye

undersøgelser fra Tyskland stillede spørgsmål

ved effekten.

På denne baggrund bad NaturErhverv forskerne

om en samlet opdateret vurdering. Den kom så i

går.

Af den nye vurdering fremgår følgende:

Det samlede estimat af randzoneeffekten på

kvælstofudvaskningen udgør derfor formentlig

et øvre estimat for effekten.

Randzonerne er et virkemiddel, hvor

usikkerheden er stor, og det præsenterer

forskerne også selv i den nye vurdering, og jeg

citerer fra deres skriv:

Estimaterne anses for usikre og er baseret på

ekspertskøn uden væsentligt datagrundlag.

Med datagrundlag menes her først og

fremmest udvaskningsmålinger eller lignende

– i dette tilfælde på arealer, der er

sammenlignelige med randzoner. Der findes

kun ganske få sådanne målinger på

lavbundsarealer, hvorfor datagrundlaget til

brug for bestemmelse af den konkrete

randzone-effekt er yderst

begrænset/manglende. Dette kan medføre, at

udvaskningen på visse lokaliteter i randzone-

områder vil være lavere (i nogle tilfælde endda

meget lavere) end antaget i N-LES4 modellen.

Størrelsen af udvaskningen og omfanget af

arealer, der betinger lav udvaskning i

randzonen kendes dog ikke under danske

forhold.”

På nuværende tidspunkt kendes derfor kun den

maksimale effekt af randzonerne, men når

usikkerheden er så stor, som forskerne skitserer,

vil jeg bede dem om også at opgøre det nedre

estimat for usikkerheden.

Vi skal simpelthen blive klogere på, hvad er

effekten. Og vi skal have præciseret spændendt

mellem usikkerhederne, så vi har et bedre

grundlag at tage højde for usikkerhederne ud

fra.

Så samlet set: håndteringen af miljøeffekterne

ved ophævelse af randzoneloven og andre

ændringer vil indgå i arbejdet med 2.

generations vandplaner (vandområdeplaner).

Og som sagt: Jeg kommer gerne tilbage, når jeg

er blevet klogere på de her ting.

Tak for ordet.