Miljø- og Fødevareudvalget 2014-15 (2. samling)
MOF Alm.del
Offentligt
1550275_0001.png
AARHUS
UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG
NaturErhvervstyrelsen
Bidrag til besvarelse af spørgsmål vedr. proteinindhold i importeret soja
og dansk korn
DCA - Nationalt Center for
Fødevarer og Jordbrug
Rikke Flinterup
Specialkonsulent
Dato: 16. september 2015
NaturErhvervstyrelsen (NAER) har med bestilling af den 11. september 2015 anmo-
det DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om bidrag til besvarelse af et
spørgsmål stillet til folketingets Miljø- og fødevareudvalg vedr. proteinindhold i im-
porteret soja og dansk korn.
Vedlagte besvarelse er udarbejdet af professor Hanne Damgaard Poulsen, Institut for
Husdyrvidenskab.
Besvarelsen er udarbejdet som led i ”Aftale mellem Aarhus Universitet og Fødevare-
ministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening m.v. ved Aarhus
Universitet, DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, 2015-2018”.
Med venlig hilsen
Mobiltlf.: 22431656
Fax: 8715 6076
E-mail:
[email protected]
Sagsnummer:
Afs. CVR-nr.: 31119103
Reference: rcf
Side 1/1
Rikke Flinterup
Specialkonsulent,
Koordinator for myndighedsrådgivning.
Kopi til: Innovation
DCA - Nationalt Center for
Fødevarer og Jordbrug
Aarhus Universitet
Blichers Allé 20
8830 Tjele
Tlf.: 8715 6000
Fax: 8715 6076
E-mail: [email protected]
http://dca.au.dk/
MOF, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om i hvor stor udstrækning opgjort i pct. protein fra importeret soja kan erstattes med protein fra dansk produceret korn, hvis de nuværende kvælstofnormer forøges, til miljø- og fødevareministeren
DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
16. september 2015
Spørgsmål vedr. proteinindhold i importeret soja og dansk korn
Hanne Damgaard Poulsen, Institut for Husdyrvidenskab
NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 11. september 2015 bedt DCA – Nationalt Center for Fødevarer og
Jordbrug om bidrag til besvarelse af følgende spørgsmål fra Miljø- og fødevareudvalget:
”Ministeren bedes redegøre for i hvor stor udstrækning opgjort i pct., at protein fra importeret soja kan
erstattes med protein fra dansk produceret korn, hvis de nuværende kvælstofnormer forøges”.
Besvarelse:
Korn udgør op mod ¾ af foderet til svin og tilfører foderet energi og næringsstoffer, men korn indeholder
ikke tilstrækkelige mængder næringsstoffer til at dække dyrenes næringsstofbehov. Færdigfoder
indeholder derfor også f.eks. proteinkilder som raps, soja og solsikke.
Svin har brug for aminosyrer og ikke som sådan protein, og der er en lang række aminosyrer - benævnt
essentielle aminosyrer - som svin ikke selv kan danne ud fra andre aminosyrer. Derfor skal disse essentielle
aminosyrer tilføres med foderet, enten via fodermidler eller som industrielt fremstillede enkelt-aminosyrer.
Når korn bruges som foder, er det for enkelt udelukkende at basere kornets værdi på proteinindholdet, idet
det reelt er foderkornets indhold af de essentielle aminosyrer, der har størst betydning for værdien.
Grundlæggende betyder det, at sojaskrå ikke kan udbyttes med foderkorn i et fast 1:1 forhold.
Bytteforholdet skal derimod tilpasses det reelle indhold af de essentielle aminosyrer i foderkorn og
sojaskrå.
Indholdet af essentielle aminosyrer i kornet stiger generelt med mindre end 1 %-enhed, hvis
proteinindholdet i kornet forøges med 1 %-enhed. Alt andet lige betyder det, at aminosyreværdien af
kornet ikke stiger lineært med proteinindholdet som følge af stigende gødskning. Det betyder, at
bytteforholdet mellem sojaskrå og foderkorn under disse forudsætninger bliver ringere med stigende
proteinindhold i foderkorn.
Hvor stor en procentdel af sojaskrå, der kan erstattes med protein fra foderkorn, hvis de nuværende
kvælstofnormer øges, afhænger af flere forhold som: (i) hvor meget kvælstofnormerne og dermed
proteinindholdet i foderkorn øges, (ii) om sojaskrå indgår som eneste proteinkilde i foderet eller om der
også indgår raps, solsikke mv., (iii) om der bruges industrielt fremstillede aminosyrer, og (iv) hvilken
husdyrkategori der er der tale om. Det er derfor vanskeligt at give et konkret tal for, hvor meget importeret
sojaskrå, der kan erstattes af foderkorn ved øget gødskning. Konkrete vurderinger vil kræve gennemførelse
af forskellige scenarieberegninger under antagelse af værdier for ovennævnte forhold.