Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling)
LIU Alm.del
Offentligt
1543669_0001.png
Folketingets Ligestillingsudvalg
Sagsnr.
2015 - 7239
Doknr.
755646
Dato
03-09-2015
Folketingets Ligestillingsudvalg har d. 13. august 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 1
(alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Mette Abildgaard (KF).
Spørgsmål nr. 1:
”Vil ministeren oplyse, om det er i overensstemmelse med gældende lovgivning, hvis
skoler forlanger, at fædre med delt forældremyndighed skal have moderens tilladelse
for at kunne logge på forældreintra og tilgå oplysninger om barnets skolegang?”
Svar:
Efter forældreansvarsloven har forældre med fælles forældremyndighed samme ret til
at få oplysninger om barnet.
Jeg har bedt Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling om bidrag til besvarel-
sen af spørgsmålet om adgangen til at få oplysninger om et barn via Forældreintra.
Ministeriet har oplyst følgende:
”Forældrenes rettigheder efter folkeskoleloven og de i medfør af loven fastsatte regler,
tilkommer den eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven. Der
fremgår ikke noget af folkeskoleloven om, hvordan det nærmere skal fortolkes i for-
hold til fraskilte forældre med delt forældremyndighed, men Statsforvaltningen har i en
afgørelse om udmeldelse af børn fra skole af 14. juni 2012 udtalt følgende (jf. journal
nr.: 2011- 613/852).
”Statsforvaltningen finder på det grundlag, at en kommunal folkeskole som udgangs-
punkt er berettiget til at kommunikere om eleven med den forælder, som skolen eller
kommunen kender som sådan, og som i den konkrete situation optræder som indeha-
ver af forældremyndighed. Skolen må således som udgangspunkt kunne anse denne
forælder som udstyret med de rettigheder og handlebeføjelser, som efter folkeskolelo-
ven tilkommer forældrene. I tvivlstilfælde må skolen kunne anse den forælder, hos
hvem eleven har bopæl, som bemyndiget til at handle på forældremyndighedens in-
dehavers vegne. Dermed er skolen efter statsforvaltningens opfattelse ikke forpligtet til
af egen drift at inddrage den anden forælder, herunder f.eks. ved partshøring forud for
en beslutning om udmeldelse af en elev.”
Det betyder, at skolen ikke nødvendigvis er forpligtet til at kommunikere om eleven til
begge forældre. Omvendt læser Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling også
afgørelsen således, at hvis skolen er bekendt med eller har grund til at antage, at den
ene forælder ikke handler på den anden forælders vegne, så forpligter det skolen til at
kommunikere med dem begge. Det vil i praksis sige, at hvis en far, som har del i for-
ældremyndigheden, anmoder om adgang til ForældreIntra, så skal skolen give det. En
skole vil således ikke efter ministeriets opfattelse kunne kræve den ene forælders
LIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, om det er i overensstemmelse med gældende lovgivning, hvis skoler forlanger, at fædre med delt forældremyndighed skal have moderens tilladelse for at kunne logge på forældreintra og tilgå oplysninger om barnets skolegang, til social- og indenrigsministeren
1543669_0002.png
godkendelse, før den anden forælder kan få adgang til oplysninger om barnet, hvis
begge forældre har del i forældremyndigheden.
Vedr. ForældreIntra så indgik Styrelsen for It og Læring under Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestilling og virksomheden Skolesoft, der ejer SkoleIntra, i begyn-
delsen af 2014 en aftale, hvor Styrelsen for It og Læring ophørte med at stå for drift,
support og salg af SkoleIntra. SkoleIntra og de tilhørende moduler som fx ForældreIn-
tra, videreførtes således efter den 1. juli 2014 alene af Skolesoft.”
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2