KUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om de besparelsesscenarier, som Det Kongelige Teater efter anmodning fra Kulturministeriet har leveret, til kulturministeren

Kulturudvalget 2014-15 (2. samling)
KUU Alm.del
Offentligt

www.kglteater.dk

Til:

Kopi til:

Fra:

Dato:

Journal nr.:

Kulturministeriet v/ Sten Kyed

Morten Hesseldahl

20.08.2015

Scenarier for Det Kongelige Teater som

følge af den fremadrettede bevillings

størrelse for årene 2016-2019

Kulturministeriet har bedt Det Kongelige Teater om at forholde sig til

2 scenarier hvor:

1. Der tages udgangspunkt i, at Det Kongelige Teaters bevilling

falder med 2 procent pr. år i forhold til 2015 og aftalebevillin-

gen på 17 mio. kr. ikke fortsætter. I dette scenarie beder vi te-

atret beskrive sine aktiviteter og tiltag med den forventede be-

villing i perioden 2016-2019.

2. Hvilke ekstra aktiviteter og tiltag vil Det Kongelige Teater

kunne gennemføre, hvis teatret tilføres en aftalebevilling på 17

mio. kr. årligt. Her er det de marginale virkninger af en even-

tuel aftalebevilling, der skal beskrives.

Der er tale om store besparelser for Det Kongelige Teater med alvor-

lige konsekvenser for teaterets fremadrettede udfoldelsesmuligheder.

Indeværende notat vil derfor grundigt gennemgå bevillingsudviklin-

gen og det mulige fremadrettede bevillingsniveau for herved at skabe

en forståelse for de muligheder som Det Kongelige Teater har for at

finde de ønskede besparelser.

3. Det Kongelige Teater har valgt også at gøre rede for teaterets sce-

narie 3, som teateret tidligere har fremsendt til ministeriet –

hvoraf det fremgår, hvilke tiltag teateret ønsker at iværksætte for

at videreudvikle teatret og kunsten i vore huse, og hvilken øko-

nomi der knytter sig hertil.

Scenarier

for

DKT

bevilling 2016-2019 KUM

(2) (2)

Side 1/11

KUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om de besparelsesscenarier, som Det Kongelige Teater efter anmodning fra Kulturministeriet har leveret, til kulturministeren

Side 2/11

Teaterets scenarie 3

Forudsætningen for dette scenarie er at teateret fastholder den nu-

værende aftalebevilling samt Bo3 på 0,6 %.

De to senest forløbne fire-års aftale perioder, har været præget af

faldende bevillinger, hvilket har medført behov for tilpasning af akti-

viteterne på teateret. Dette har så betydet lavere billetindtægter –

derfor er det tilstedeværende råderum stærkt formindsket over de

seneste 10 år.

På den baggrund vil teateret her redegøre for de ønsker og mulighe-

der, der ses, for at teateret kan videreudvikle sig og yderligere styrke

de kunstneriske tilbud, der stilles til rådighed for danskerne.

a) Aktivitetsudvikling

Det er Det Kongelige Teaters ambition at have så højt et aktivitetsni-

veau som muligt, på et højt kunstnerisk niveau – det er hele grundla-

get for Danmarks nationalscene.

Aktivitetsniveauet var i 2012 lavere end længe, siden er det lykkedes

at øge aktivitetsniveauet igen om end med flere små forestillinger og

aktiviteter men færre store opsætninger. For at kunne løfte antallet af

store opsætninger, er det nødvendigt med øgede ressourcer.

Teaterets egne beregninger viser, at en merbevilling på 16 mio.kr. vil

kunne øge aktivitetsniveauet med én ekstra titel på hver af de tre sto-

re scener, hvilket ville betyde mindst 40 ekstra forestillinger årligt.

b) Hele landet

Det er Det Kongelige Teaters pligt og ønske at være hele Danmarks

nationalscene. Det betyder, at vi skal være tilgængelige også for de

borgere, der ikke bor i København og omegn.

Dette sikres ved en omfattende turnevirksomhed – men et nyligt ini-

tiativ i form af transmissioner til en lang række biografer over hele

landet gør, at scenekunsten kommer endnu tættere på mange flere

borgere.

Dette initiativ kan kun lade sig gøre ved hjælp af et større sponsorat,

som i sagens natur er tidsbegrænset. Ligeledes kræver det et samar-

bejde med DR, hvortil der er blevet en givet en særbevilling. For at

sikre at dette initiativ kan videreføres permanent, vil det kræve en

ekstra tilførsel af midler i størrelsesordenen 5 mio.kr.

Side 3/11

c) Udvidet Skuespilensemble

Det Kongelige Teater vil gerne skabe grundlaget for en mere fleksibel

planlægning af forestillingerne, hvor det blev skabt en mulighed for

at opføre en succesfuld titel ud over det planlagte. Her vil en udvidel-

se af det faste skuespillerensemble (i forhold til 2014-niveauet) være

med til at øge fleksibiliteten og mindske risikoen i forhold til billet-

indtægtsbudgettet. Det vil koste i omegnen af 4 mio.kr., men det vil

være til glæde for publikum, som vil møde mere bredde i repertoiret

samt give en mere solid økonomi på teatret.

d) Rabatordninger

Det Kongelige Teater har en række rabatordninger som abonnement,

børn & unge rabat, pensionist rabat og skolebilletter. Disse rabatord-

ninger er meget generøse, og det vil teateret naturligvis gerne kunne

fortsætte med. Værdien af de samlede rabatter er ca. 13 mio.kr. hvor-

af rabatten til børn & unge samt skolebilletterne udgør hovedparten

8 mio.kr.

Mange af de øvrige teatre i Danmark kompenseres delvist for rabat-

ten på sammenlignelige rabatordninger. Såfremt Det Kongelige Tea-

ter skal fortsætte med de meget generøse rabatordninger, vil det være

ønskeligt at teateret ligestilles med de øvrige teatre i Danmark og

kompenseres for tabet ved rabatterne.

e) Husleje

Det Kongelige Teater lejer Bygningsstyrelsens (tidligere Slot- og

ejendomsstyrelsen) Scenografiske værksted på Refshalevej på Ama-

ger. Kontrakten blev indgået i forbindelse med bygning af Operaen,

og skulle sikre at der kunne produceres scenografi til den forventede

øgende aktivitet efter åbningen af denne store scene. Kontrakten er

30 årig, uopsigelig men med mulighed for forhandling i 2018.

Huslejen er meget høj ca. 12 mio.kr. om året – en uvildig vurdering

har vist, at huslejen er næsten dobbelt så høj som markedslejen.

Det vil derfor være ønskeligt, at huslejen sænkes til et niveau, der er i

overensstemmelse med markedslejen.

Samlet giver disse tiltag en ønsket bevillingstilskrivning på 44

mio.kr.

Teaterets scenarie 3

Aktiv itets udv ikling

(en ekstra titel pr. kunstart)

mio.kr.

Hele landet

Rabatordninger

Husleje

Øget fast skuespillerensem ble

Sum

Side 4/11

Statens bevilling til Det Kongelige Teater

Når Det Kongelige Teater skal forholde sig til ovenstående scenarie 1

og 2, er det vigtigt, at udgangspunktet for bevillingsstørrelsen for

teater er helt på plads. Dette er væsentligt for at have en baggrunds-

forståelse for de konsekvenser, som de to scenarier vil have for Det

Kongelige Teater, hvilket beskrives i det efterfølgende.

Der lægges i scenarie 1 op til at teateret ikke længere skal modtage

aftalebevillingen, som teateret har modtaget siden 1992

. I scenarie 1

vil Det Kongelige Teaters bevilling uden aftalebevillingen i perioden

2016-2019 udvikle sig som det fremgår af nedenstående tabel. Af ta-

bellen fremgår at den faste årlige BO3 besparelse på 0,6% erstattes af

ny årlig besparelse på 2%. Begrundelsen for denne stigning til 2%,

samt hvad disse dækker over, er uklart for teateret. Nedenstående

tabel tager ikke højde for yderligere pålagte besparelser, der måtte

blive trukket såsom indkøbsbesparelser og dispositionsbegrænsnin-

ger mm.

Efter aftale med ministeriet har Det Kongelige Teater haft en for-

ventning om at skulle modtage en bevilling i 2016 på 512,6 mio.kr.

tillagt aftalebevillingen på 16,9 mio.kr. Dette ville give en ramme på

529,5 mio.kr. i 2016. Dette er for teateret det korrekte sammenlig-

nings grundlag i forhold til udviklingen i rammen som den fremgår af

ovenstående tabel.

Bevillingstallet for 2016 kan ligeledes beregnes ved at korrigere

grundrammen 2015 med de besluttede rammeændringer. Heriblandt

fratrækkes 9. fase af indkøbsbesparelse, tillægges udløb af tilbagebe-

taling af gæld for perioden 2008-11 (tilbagebetalt i årene 2012-2015)

samt BO3 besparelse fratrækkes. Denne udvikling fremgår af neden-

stående tabel.

Teateret fik 25 mio.kr. i 1992 i 1992-priser.

Jævnfør ramme modtaget fra Kulturministeriet 10/6 2015.

Side 5/11

Grundramme 2015 inklusiv aftalebevilling

9 fase af statens indkøbsbesparelse

Fratrukket tidsbegrænsede aftalebev illingsmidler (201 3 pris)

Tillagt fradrag for indløst gæld fra 2008-201 1 (201 3 pris)

BO3besparelse på drifts rammen (201 3 priser)

Div erse p/l regulering frem til 201 5 priser

Forv entet P/L 201 6 jf rammebrev fra KUM den 1 0/6 201 5

Grundram m e 2016 uden aftale bev illing

Aftalebev illing tildeles som den har v æret i foregående bev illings år

Bev illing 2016 inklusiv aftalebev illing

mio.kr.

526,8

-0,6

-16,9

6,8

-3,6

-0,2

0,4

512,6

16,9

529,5

De 529,5 mio.kr. er den ramme, som Det Kongelige Teater ville mod-

tage, såfremt den gamle aftale om bevillingens udvikling blev fast-

holdt inklusiv den årlige BO3 besparelse på 0,6% (og ikke en ny årlig

besparelse på 2,0%).

En fremadrettet sammenligning af bevillingsudviklingen med de

520,6 mio.kr. fra 2015 vil være misvisende, da der her er tale om at

dispositionsbegrænsningen i 2015 på 5,6 mio.kr., så ville være per-

manent gjort, hvilket den ikke er jævnfør den udmeldte ramme på

512,6 mio.kr i 2016.

En fremadrettet sammenligning med de 526,2 mio.kr. i 2015 vil lige-

ledes være misvisende, idet at dette tal ikke tager højde for, at Det

Kongelige Teater er blevet stillet i udsigt, at bevillingen fra 2016 til-

skrives med de 6,8 mio.kr., efter at gammel gæld er blevet afdraget

med dette beløb i perioden 2012-15. At forskellen mellem de 529,2

mio.kr. og de 526,2 mio.kr. er en stigning på 3,0 mio.kr. og ikke 6,8

mio.kr. skyldes primært nedskrivningen af 2016-bevillingen som føl-

ge af BO3 besparelsen på -3,6 mio.kr.

Ovenstående beskæring vil betyde, at Det Kongelige Teater har 53,4

mio.kr. mindre i 2019 end udgangspunktet for 2016. Over perioden

2016-2019 vil Det Kongelige Teater skulle finde besparelser for ak-

kumuleret 154,5 mio.kr.

Konsekvenserne af dette vil blive beskrevet nærmere i gennemgangen

af scenarie 1.

Side 6/11

En gennemførelse af den i scenarie 1 beskrevne beskæring af bevil-

lingen for perioden 2016-19 vil betyde, at Det Kongelige Teater her-

med vil have en bevilling, der er væsentligt lavere end før opførelsen

af Operahuset og Skuespilhuset, når der korrigeres for omkostnings-

reformen i 2007 og 2008. Dette fremgår at nedenstående figur.

Af ovenstående tabel fremgår ligeledes faldet, der har været i de fore-

gående perioder. Statsbevillingen er faldet fra et topniveau i 2009 på

594 mio.kr.

til 521 mio.kr. i 2015 (i 2015 priser).

Jævnfør Deloitte rapport.

Side 7/11

Scenarie 1

Der skal i dette scenarie findes en årlig besparelse på ca. 54 mio.kr.

med fuld virkning i 2019. Da mange besparelser – herunder afskedi-

gelser – har et langt indløb, skal disse besparelser iværksættes hur-

tigt. Allerede i 2016 skal der spares ca. 25 mio.kr. – hvilket næppe vil

være muligt grundet indløbstiden.

Nedenfor er gennemgået de greb, det vil være nødvendigt at iværk-

sætte, såfremt teateret skal overholde dette nye lavere bevillingsni-

veau. En anvendelse af disse greb skal foretages varsomt. Konsekven-

sen af et lavere aktivitetsniveau, vil f.eks. medføre lavere billetind-

tægterne. De manglende billetindtægter betyder yderligere omkost-

ningsreduktioner. Samtidig er der en risiko for et stort fald i støtten

fra sponsorer og fonde, da de ønsker at støtte det ekstraordinære og

ikke fylde huller ud i teaterets basisdrift.

Der er tale om meget betydelige besparelser. Da teateret har en sam-

let omkostningsbase på ca. 715 mio.kr. hvoraf ca. 255 er faste om-

kostninger, der ikke umiddelbart kan spares på, skal besparelserne

alene findes i de resterende ca. 460 mio.kr. Svarende til 12 %.

Når nedenstående sparetiltag sættes i værk, er det ud fra en forud-

sætning om, at Det Kongelige Teaters bevilling ikke bliver ramt af

yderligere fald i bevilling på de samme områder som følge af f.eks.

nye indkøbsbesparelser. Hvis dette er tilfældet, øges teaterets udfor-

dring.

For at kunne opnå en besparelse i den størrelsesorden som er skitse-

ret i scenarie 1 er det en nødvendig konsekvens, at alle nedenstående

områder bliver berørt (nedenstående er ikke i prioriteret rækkeføl-

ge):

1. Justering i antal forestillinger/titler og aktiviteter.

2. Nedjustere i udgifter pr. forestilling/ titler.

3. Effektivisere (herunder bort prioritere visse opgaver for forskelli-

ge faggrupper).

4. Fravælge/skære i visse ydelser der er til mindst gene for publi-

kum og medarbejdere.

Herunder endnu billigere indkøb med accept af kvalitets nedgang

som er mindst mærkbar.

5. Generelle besparelser, sparekatalog.

6. Øget udlejning af scener.

7. Teaterets skoler.

8. Færre ansatte (hovedsageligt konsekvens af ovenstående).

Side 8/11

Ad 1) Justering i antal forestillinger/titler og aktiviteter

De udadvendte aktiviteter, der ikke er forestillinger, reduceres bety-

deligt.

Outreach aktiviteter og åbne huse bliver droppet når sponsorat

hertil er brugt.

Aktiviteter som Sommerballet og Opera i det fri bliver helt af-

hængige af sponsorstøtte – såfremt det ikke lykkes at skaffe

sponsormidler, gennemføres disse aktiviteter ikke.

Der spilles færre koncerter, hvorved musikerkapaciteten anven-

des til at opføre opera- og ballettitler/forestillinger, som genere-

rer højere indtægter end koncerter.

Det tilstræbes, at der ikke nedjusteres i aktiviteter og titler hvor tea-

teret vil opleve væsentlig indtægtsnedgang. Al indtjeningsnedgang

som følge af lavere aktivitet skal findes som omkostningsbesparelser

på anden vis.

Ad 2) Nedjustere i udgifter pr. forestilling/ titler

Der vil blive en afvejning mellem kvantitet og kvalitet, da det ikke

er muligt at bevare begge dele for de store forestillinger.

Kvantiteten i repertoire opretholdes så vidt muligt, men

der skal produceres mindre produktioner, som i endnu

højere grad end nu genanvender scenografi og kostumer

mv. fra tidligere forestillinger / lager. Kvantiteten er nød-

vendig at bevare, da det ikke vurderes muligt at gå meget

længere ned i aktivitet uden at kvaliteten påvirkes. Det vil

blive sværere at tiltrække talentmasse ligesom antallet af

publikums besøgene vil falde.

Mixet af nyproduktioner og genopsætninger må flytte vægten

mere i retning af genopsætninger, der er langt billigere at sætte

op.

For Skuespillet er der begrænset mulighed for at lave

genopsætninger, hvis de skal kunne sælge til et publikum.

Erfaringsbaseret er det i yderst få tilfælde at dette har

kunnet lykkedes.

Fast samarbejde med ekstern partner om minimum en fælles op-

sætning af en titel per sæson.

Et samarbejde med f.eks. Oslo statsopera om minimum 1

ballet og 1 opera som sættes op i fællesskab, hvor produk-

tionsomkostninger derved kan deles.

Smalle forestillinger skal opføres meget sjældent, og der skal væ-

re et minimum krav til, hvor mange gange en produceret titel kan

sættes op over en række sæsoner.

Antallet af prøver reduceres til et minimum. Hvorved der spares

ressourcer (mandetimer). Dette kan påvirke publikums opfattede

kvalitet.

Det vil være relevant at se på størrelsen af kapelbesætningen,

som følge af ovenstående.

Side 9/11

En række af ovenstående forslag vil påvirke aktiviteten i sceno-

grafisk værksted, hvorved en vurdering af den fremadrettede an-

vendelse af produktionshuset vil være relevant. Dette også set i

lyset af huslejens størrelse.

Ad 3) Effektivisere

Rationalisering og effektivisering af arbejdsprocesser fortsættes og al

provenu høstes – og anvendes ikke til øget aktivitet andre steder.

Det Kongelige Teater arbejder kontinuerligt med dette – hvor det i

den forløbne periode har været muligt, at indregne en del af dette

provenue til at betale for investering i forbedringer andre steder på

teateret, så vil provenuet fremadrette skulle høstes fuldt ud, hvilket

vil gøre det vanskeligt at arbejde med udviklingstiltag for teateret.

Ad 4) Fravælge/skære i visse ydelser

For allerede udliciterede opgaver som rengøring og vagt skal en

justering af serviceniveau revurderes, med henblik på besparelse

– nyt udbud eller genforhandling vil være nødvendig. Dette skal

ske med en accept af et lavere service- og kvalitetsniveau af mod-

tagne ydelse.

Der skal ses nærmere på, om der er andre at teaterets ydelser, der

kan skæres til og/eller udliciteres. Denne besparelse kan påvirke

kunsten, service niveau og mulige indtægtsgenerering.

Ad 5) Generelle besparelse – færre rabatterede billetter mv.

Der skal gennemføres generelle besparelser i alle teaterets afdelinger.

Desuden vil det være nødvendigt, at ændre ordningerne for rabatte-

rede billetter. Teateret har årligt mange tusinde skolebørn inde til

almindelige forestillinger – skolerne betaler 40 kr. inkl. moms pr.

billet. Det vil være nødvendigt at reducere antallet af skoleklasser,

således at flere billetter kan sælges til normal pris.

Det samme gælder Det Kongelige Teaters generøse rabatordning for

unge op til 25 år og uddannelsessøgende. De får 50 % rabat på alle

billetter til alle forestillinger alle dage. Denne ordning skal gentæn-

kes og reduceres med henblik på at sælge flere billetter til fuld pris.

Dette vil givet betyde færre børn og unge i teateret, hvilket er bekla-

geligt, og udgør en risiko for manglende tilgang af nye unge teater-

gængere. Men det vil først være et problem for teateret på længere

sigt og ikke i de først kommende år.

Ad 6) Øget udlejning af scener

Én af teatrets store scener reserveres og friholdes fra teaterets egne

forestillinger i 3-4 måneder af sæsonen, så den kan udlejes til anden

aktivitet såsom f.eks. musical eller lignende. Det vurderes, at Gl. Sce-

ne er mest hensigtsmæssig, da både beliggenhed og publikumskapa-

citet er attraktiv for potentielle lejere.

Side 10/11

Derved får teateret øget indtjening og sparer samtidig egne opsæt-

ningsomkostninger.

Ad 7) Teaterets skoler

Hvis det ender med en nedgang i aktivitet, skal det vurderes, om der

skal skæres på teaterets skoler. Optag mm.

Ad 8) Færre ansatte

Samtlige af ovenstående tiltag vil i forskelligt omfang betyde behov

for færre medarbejdere.

Da ca. 450 mio.kr. af teaterets samlede omkostninger er løn, hvilket

er over 50%, og langt mere når der ses bort fra renter og afskrivnin-

ger, vil det være nødvendigt at reducere medarbejderstaben betyde-

ligt.

Det må forventes, at medarbejderstaben skal reduceres med 60 – 90

stillinger fordelt på samtlige medarbejderkategorier – også kunstne-

re.

Side 11/11

Scenarie 2.

I dette scenarie, er det forudsat, at Det Kongelige Teater beholder

aftalebevillingen på 17 mio.kr., men vil opleve et fald i den årlige be-

villing på 2%. Dette svarer til, at teateret skal finde varige besparelser

for godt 10 mio.kr. hvert enkelt år i perioden 2016-2019. Dette er

væsentligt mere end den tidligere gældende BO3 besparelse på 0,6%,

hvilket ville svare til godt 3 mio. kr. varigt i hvert af årene i perioden

2016-2019.

I forhold til scenarie 1 vil dette vil betyde, at sparekravet vil være 17

mio.kr. lavere årligt. Det vil sige at besparelsen vil være ca. 7 mio.kr. i

2016 stigende til ca. 37,5 mio.kr. Jævnfør nedenstående tabel.

At skulle finde varige besparelse i 2019 for 37,5 mio.kr. i scenarie 2 i

stedet for 53,4 mio.kr. i scenarie 1 udgør for teateret fortsat en vold-

som besparelse ikke mindst set i lyset af de foregående års besparel-

ser. De 37,5 mio.kr. svarer til 70% af de 53,4 mio.kr. i scenarie 1.

Det vil derfor fortsat være grebene beskrevet i scenarie 1, der vil finde

anvendelse. Dog vil der I forhold til scenarie 1, betyde, at især punkt

2)” Nedjustere i udgifter pr. forestilling/ titler” vil blive brugt i min-

dre omfang. Men det vil stadig være nødvendigt i et vist omfang, at

justere i repertoire og opsætte færre nyproduktioner mv. Disse vil i

endnu højere grad end nu blive afhængige af sponsorstøtte.

Tilsvarende vil den nødvendige personale reduktion blive lidt mindre

end i scenarie 1.