Kulturudvalget 2014-15 (2. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
www.kum.dk
21. september 2015
Folketingets Kulturudvalg har den 25. august 2015 stillet mig følgende spørgsmål, nr. 8
(Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Vil ministeren oversende til udvalget de besparelsesscenarier, som Det Kongelige Tea-
ter efter anmodning fra Kulturministeriet har leveret, og som efter teatrets opfattelse
vil stoppe teatrets enestående chance for at udvikle og udbrede scenekunsten, herunder
betyde nedskæring eller bortfald af eksisterende kerneområder og afståelse af eksiste-
rende bygninger?
Svar:
Hermed fremsender jeg de scenarier, som Det Kongelige Teater har sendt til Kulturmi-
nisteriet som første led i forberedelsen af den kommende politiske fireårsaftale for teat-
ret. I scenarierne indgår beregninger af teaterets fremtidige bevilling, som Det Kongeli-
ge Teater selv har foretaget.
Kulturministeriet har bedt Det Kongelige Teatre beskrive to scenarier. Scenarie 1 Der
beskriver virkningen af at teatrets bevilling bliver reduceret med 2 procent årligt sam-
tidig med, at den hidtidige aftalebevilling på 17 mio. kr. ikke videreføres. Scenarie 2 der
beskriver den meraktivitet en videreførelse af aftalebevillingen vil medføre. Det Konge-
lige Teater har desuden valgt at tilføje et scenarie 3, som beskriver, hvordan teatret
uden besparelser og med en merbevilling på 44 mio. kr. vil styrke sin kunstneriske pro-
fil og øge aktiviteten i hele landet.
Jeg vil for det første understrege, at der er tale om foreløbige scenarier uden kvantifice-
ring af aktivitetsniveauet, som er et første led i en dialog mellem teatret og Kulturmini-
steriet. For det andet er det bevillingsniveau, som teatret har beregnet ikke udtryk for
den bevilling, som vil fremgå af regeringens finanslovsforslag for 2016, der vil blive
fremsat først i oktober. Disse tal er teatrets eget grundlag for at udarbejde scenarierne.
Bertel Haarder
Dok. nr. 15/00099-11