Kulturudvalget 2014-15 (2. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
1552284_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
6. oktober 2015
Folketingets Kulturudvalg har den 25. september 2015, efter ønske fra Orla Hav (S),
stillet mig følgende spørgsmål, nr. 17 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere oversigterne og fremtidsudsigterne for en virksomhed,
der er underlagt de nugældende regler for spil på heste, jf. KUU alm.
del bilag 18, herunder forklare, hvordan dansk hestevæddeløbssport ved egne
kræfter skal kunne skaffe et økonomisk grundlag for sine aktiviteter gennem
spil på heste, når en veldrevet bane som Aalborg fremlægger tal med stigende
omsætning og faldende indtjening efter bortfald af tilskud gennem Hestesportens
Finansieringsfond?
Svar:
Det er svært at gennemskue forudsætningerne for de fremsendte tal for Racing Arena
Aalborg, men det ser umiddelbart ud som om, banen i perioden fra 2004 til 2014 har
oplevet en fremgang i omsætningen og et fald i indtjeningen. Det betyder selvsagt, at
banen står over for nogle åbenlyse udfordringer.
For så vidt angår dansk hestevæddeløbssports muligheder for ved egne kræfter at
skaffe et økonomiske grundlag for sine aktiviteter gennem spil på heste, vil jeg henvise
til, at partierne bag den politiske stemmeaftale om idræt fra maj 2014 opfordrede
Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond (HFF) og Danske Spil til at undersøge
alternative finansieringsmuligheder for HFF bl.a. ved udvikling af nye spilformer.
Den 15. april 2015 modtog Kulturministeriet rapporten fra HFF og Danske Spil om
fremtidige finansieringsmuligheder for hestevæddeløbsport. Rapporten indeholder en
potentialeanalyse og et bud på en fremtidig finansieringsmodel for
hestevæddeløbssporten. I tillæg til rapporten har Dansk Hestevæddeløb (DH), som er
fælles driftsselskab for trav- og galopsport, udarbejdet en forretningsplan for ”Ny
Dantoto”.
Dok. nr. 15/00775-2
KUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om at kommentere oversigterne og fremtidsudsigterne for en virksomhed, der er underlagt de nugældende regler for spil på heste, til kulturministeren
Side 2
Efter drøftelser med idrætsordførerne fra partierne bag den politiske stemmeaftale om
meddelte jeg Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond, at jeg ikke finder, at
forretningsplanen indeholder en bæredygtig løsning.
Jeg har den 26. september modtaget et nyt oplæg fra Dansk Hestevæddeløb til, hvordan
hestevæddeløbssporten vil kunne overtage hestevæddeløbsspillet. Af oplægget fremgår
bl.a., at de forudsætninger, der var opstillet i den tidligere forretningsplan fra Dansk
Hestevæddeløb, er ændret.
Jeg har den 2. oktober meddelt idrætsordførerne fra partierne bag den politiske
stemmeaftale om idræt, at der er behov for, at vi kommer til bunds i denne sag, så
beslutninger træffes på et korrekt grundlag, og at jeg vil bruge den næste tid på at se
nærmere på forslaget fra Dansk Hestevæddeløb, herunder mødes med Dansk
Hestevæddeløb.
Bertel Haarder