Kulturudvalget 2014-15 (2. samling)
KUU Alm.del
Offentligt
1557948_0001.png
1
Kulturstyrelsen
H. C. Andersens Boulevard 2
1553 København V
NOTAT
Dato: 28. september 2015
Telefon 3373 3373
Telefax 3391 7741
[email protected]
www.kulturstyrelsen.dk
KUU spm. 14 om brug af kultur i behandlingen af visse sygdomme
Problemstilling
Kulturudvalget har anmodet kulturministeren om en redegørelse for eksisterende
viden om brug af kultur i behandlingen af visse sygdomme. Udvalget vil tage
udgangspunkt i redegørelsen i dets videre overvejelser om en eventuel høring i
kulturudvalget.
Baggrund
I det følgende redegøres for aktuelle projekter og forskningsinitiativer, hvor kunst
og kultur bruges i sygdoms- og restituerende behandling, inkl. internationale
erfaringer og forskning.
Musik
Der findes en del aktuelle forskningsinitiativer, der har til formål at undersøge,
hvorledes musik kan bruges i behandlingen af sygdomme.
•
Uddannelsen i musikterapi v. Aalborg Universitet er en bachelor- og
kandidatuddannelse med tilhørende videnscenter. Kandidater i
musikterapi har kompetencer til at vejlede, undervise, dokumentere og – i
samarbejde med fysioterapeuter, læger, psykologer, ergoterapeuter og
specialpædagoger – at bruge musikterapi til at skabe kontakt og relationer
med mennesker med f.eks. autisme, psykiske problemer, hjerneskade eller
demens. Uddannelsen har eksisteret siden 1982, og den er den eneste af
sin art i Danmark.
www.musikterapi.aau.dk.
Overlæge v. Aalborg Universitetshospital, Per Thorgaard, har været med
til at udvikle og implementere musik i Region Nordjyllands ambulancer,
hvor musikken har vist sig beroligende i akutte situationer.
http://vbn.aau.dk/da/clippings/danmark-halter-efter-med-kultur-til-
syge%2854dcef6e-efc3-4479-a771-45fc9a081675%29.html
På
Center for Music in the Brain,
Aarhus Universitet, og på Det Jyske
Musikkonservatorium forskes i musikkens indflydelse på hjernen, bl.a.
med støtte fra Danmarks Grundforskningsfond. Centret samarbejder
internationalt i et netværk med forskere fra hele verden. Forskningen har
•
•
 KUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om at oversende eksisterende oplysninger om brug af kultur i behandlingen af visse sygdomme, til kulturministeren
1557948_0002.png
2
bl.a. vist, at musik kan være med til at helbrede fysiske, psykiske og
somatiske lidelser.
http://www.musicinthebrain.dk/
•
Adjunkt ved Syddansk Musikkonservatorium,
Margrethe Langer Bro, og
Ph.d.-studerende ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk
Universitet
har forsket i effekten af levende musik under patienters
kemoterapi på sygehuse med fokus på musikkens evne til at mindske de
bivirkninger og den angst, der opleves ved at gennemgå et
kemoterapiforløb.
http://www.sdmk.dk/om-sdmk/nyheder-og-
presse/nyhedsarkiv/nyhed/artikel/musikalsk-adspedelse-i-en-svaer-
tid.html
Rigshospitalets Kirke og Bibliotek står bag kulturelle arrangementer som
koncerter, sangaftener m.m., der kan give patienterne incitament til
aktivt at bevæge sig væk fra sygesengen og afdelingen, og medvirke til at
patienten oplever en større – eller anderledes – fællesskabsfølelse, når
kulturen, og ikke sygdommen, bliver samlingspunkt.
•
Billedkunst
Der er mange eksempler på, hvordan billedkunst aktuelt inddrages i
sygehusbyggerier ud fra en forståelse af, at omgivelserne har en klar effekt på de
indlagtes livskvalitet.
•
På Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg har Region Hovedstaden afsat
ca. 30 mio. kr. til kunst, og man arbejder målrettet med kunsten som en
integreret del af byggeriet. Tanken er, at kunst, brugt rigtigt, er med til at
formindske patienternes angst, og dermed formindskes brugen af
beroligende midler. Udviklingen af kunststrategien er støttet af Statens
Kunstfond.
Sonovision har i samarbejde med afdeling M på Odense
Universitetshospital lavet en undersøgelse af, hvilke motiver patienterne
foretrækker, og hvilken betydning det har for deres velbefindende, hvis de
selv får lov at vælge den kunst, der skal hænge ved deres sygeseng.
http://www.sonovision.dk/selvvalgt-kunst-som-positiv-distraktion-paa-
patientstuen.asp
Billedkunstneren, Ane Mette Ruge, er i gang med et gennemgribende
stedsspecifikt værk til “Somatikken” på Sygehus Sønderjylland i den
kommende psykiatri. Værket er resultatet af en inviteret
skitsekonkurrence finansieret af Statens Kunstfond.
http://vores.kunst.dk/view/objects/asitem/items@:12158
•
•
 KUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om at oversende eksisterende oplysninger om brug af kultur i behandlingen af visse sygdomme, til kulturministeren
1557948_0003.png
3
•
Statens Kunstfond har støttet udviklingen af kunststrategier i forbindelse
med en række sygehusbyggerier. Baggrunden er, at regionerne afsætter
en procentdel af deres byggesum (varierer fra region til region) til
etablering af kunst.
På baggrund af
Cirkulære om kunstnerisk udsmykning af statsligt byggeri
(CIR nr. 9067)
fungerer Statens Kunstfond som kunstfaglig rådgiver for
statslige bygherrer.
http://www.kunst.dk/kunstomraader/billedkunst/initiativer/et-
kunstprojekt-i-praksis/
Kulturstyrelsen har desuden faciliteret et videndelingsmøde i 2015 på
tværs af sygehusbyggerier om erfaringer med kunststrategier og
efterfølgende udførelse af kunstværker.
•
•
Hospitalsklovne og fortælleteater/storytelling
•
Den landsdækkende forening Danske Hospitalsklovne tilbyder en
formaliseret uddannelse af hospitalsklovne for at kvalitetssikre deres
opsøgende arbejde med indlagte børn. Klovnefiguren arbejder stilistisk
gennem en overdreven gestik og mimik og kan som del af en helbredende
praksis ses som et slags medium, hvorigennem barnet kan spejle følelser
såsom angst, vrede og magtesløshed og lære at acceptere eller forløse
disse. Klovnen står i opposition til de autoriteter, som det indlagte barn
normalt møder på hospitalet, og møderne med hospitalsklovnene har
således til formål at gøre dagligdagen på hospitalet mere overkommelig og
mindre sorgfuld for det syge barn.
I 2014 indledte foreningen et samarbejde med Ole Kirks Fond, hvilket
muliggør
at den over de kommende fem år i alt kan uddanne 18 nye hospitalsklovne
og dermed imødekomme den stadigt voksende efterspørgsel fra
børneafdelingerne på landets hospitaler. I 2014 gennemførtes ca. 3.000
besøgsdage, hvor hospitalsklovnene besøger indlagte børn i gennemsnitligt
3,5 time pr. besøg. I 2012 gennemførtes ca. 2.000 besøgsdage.
https://danskehospitalsklovne.dk/
•
Flere hospitaler benytter sig desuden af historiefortællere – inden for
genren fortælleteater/storytelling – i deres behandling af patienter. På
samme måde som hospitalsklovnen kan historiefortælleren medvirke til at
skabe abstraktion og refleksion hos de indlagte.
https://www.rigshospitalet.dk/praktisk-information/boern-og-
unge/Sider/underholdning-for-boern.aspx
 KUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om at oversende eksisterende oplysninger om brug af kultur i behandlingen af visse sygdomme, til kulturministeren
4
Litteratur/Biblioteker
“Biblioterapi” anvendes i stigende grad som del af en restituerende
behandlingspraksis, eksempelvis i regi af de danske biblioteker. Biblioterapi
karakteriseres som guidet læsning med mental sundhedsfremme som formål. I alt
har 25 ud af landets 97 biblioteker oplyst, at de har forskellige aktiviteter
vedrørende kultur og sundhed, og deriblandt har 10 biblioteker læseklubber af
biblioterapeutisk karakter.
•
Kulturstyrelsen har støttet projektet
Flere sider af det sunde liv – forsøg
med sundhedslæseklubber.
Med udgangspunkt i “det hele menneske” har
projektet, i et partnerskab mellem biblioteker og sundhedsaktører i Ikast-
brande, Herning og Greve kommuner, sat fokus på folkesundhed under
overskriften: Viden, motivation, aktivitet. Projektet har oprettet en række
lokale sundhedslæseklubber, hvor deltagerne tilegner sig viden om
sundhed, sideløbende med at de motiveres til fælles fysisk aktivitet. Det
gennemgående element i alle klubberne er guidet fælleslæsning af udvalgt
skønlitteratur for særlige grupper, som f.eks. psykisk syge, pårørende til
krigsveteraner med PTSD, demente på plejehjem, nylige enkemænd m.v.
De tre kommuners biblioteker deltog i projektet, bl.a. Ikast-Brandes, som
modtog biblioteksprisen
Kultur 2013
for deres læseklub for folk “med ondt
i livet”.
Næstved Bibliotek har fået tilskud fra Kulturstyrelsen til projektet
Et
bedre liv med kultur? Biblioteket som brobygger mellem kultur og sundhed,
som blev gennemført som et tværfagligt samarbejde med andre aktører
inden for kultur og sundhedsfremme i området. Den primære målgruppe
var voksne borgere medbrug for ekstra styrke og glæde i deres liv.
Projektet afprøvede betydningen af fællesskabsdannende kulturelle
oplevelser og aktiviteter for menneskers sundhed og trivsel.
Rigshospitalets
Bibliotek
og
Kirke,
BørneUngeProgrammet
og
Patientbiblioteket afholder ligeledes jævnligt en række kulturelle
aktiviteter for sygehusets indlagte. Ud over månedlige bibliotekscafeer
med forskellige forfattere byder Patientbiblioteket også jævnligt på “Ord
til kaffen”: En mindre gruppe af patienter og pårørende mødes, og
bibliotekaren læser noveller eller digte højt. Herefter reflekteres der over
de minder og tanker, teksten fremkalder.
•
•
Museer
Temaet kultur og sundhed er på forskellig vis taget op af museer enkeltvis eller i
fællesskab.
•
Den Gamle By i Aarhus har siden 2006 samlet erfaringer med over 300
erindringsforløb i museets rammer. Hensigten er at give mennesker, som
er ramt af demens, sansebetonede oplevelser, der bringer dem i kontakt
 KUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om at oversende eksisterende oplysninger om brug af kultur i behandlingen af visse sygdomme, til kulturministeren
1557948_0005.png
5
med egne erindringer, som sygdommen ellers spærrer adgangen til.
Museets erindringsformidling er udviklet i samarbejde med Aarhus
Kommune (lokalcentre, ældrecentre mv.) og Aarhus Universitet. Museet
tilbyder tillige kurser for social- og sundhedspersonale og studerende.
https://www.dengamleby.dk/erindringsformidling/
•
Den Gamle By har endvidere udviklet tilbud til børn og unge med særlige
behov Alle disse forløb er udviklet, gennemprøvet og evalueret af lærere og
elever fra specialklasser og -skoler. Samarbejdet bygger bro mellem
specialpædagogiske metoder og Den Gamle Bys museumspædagogik.
https://www.dengamleby.dk/saerlige-behov/.
Den Gamle By har tillige tilbud til børn og voksne med synshandicap, hvor
museet i samarbejde med Dansk Blindesamfund har udviklet en række
rundvisninger, hvor det levende og sanselige miljø opleves gennem smag,
duft, høre- og følesansen.
https://www.dengamleby.dk/planlaeg-besoeg/rundvisninger/rundvisninger-
for-blinde-og-svagsynede/
Vesthimmerlands Museum har sammen med syv andre museer taget
initiativ til at indgå et samarbejde med de lokale skoler og forvaltninger
om at udvikle bedre og understøttende undervisning til børn med autisme,
ADHD og andre særlige behov. De andre museer er Museum Amager,
Museum Sønderjylland, Ringkøbing-Skjern Museum, Storm P. Museet,
Herregårdsmuseet Gl. Estrup og Den Gamle By. De samarbejder desuden
med det nye netværk af skoletjenester. Kulturstyrelsen har i foråret 2014
støttet projektet med 1,7 mio. kr. fra museumspuljen til museernes
samarbejde med undervisningssektoren.
Museum Ovartaci (et ikke-statsanerkendt museum med en samling af
værker fremstillet af patienter) på Psykiatrisk Hospital i Risskov har åbne
malerværksteder for patienter som et kunstterapeutisk tilbud.
http://ovartaci.dk/
Gaia
Museum
for
Outsider
Art
(et
ikke-statsanerkendt
museum/kulturinstitution) har bl.a. til formål at skabe og drive et
museum, der gennem udstillinger viser bredden inden for Outsider Art.
Museet opbygger en samling i form af maleri, grafik og skulpturer, som er
skabt af outsiderkunstnere (udviklingshæmmede, sindslidende etc.) fra
hele verden. GAIA Museum er en selvejende institution, oprettet som en
fond i juni 2002. GAIA Museum har en driftsoverenskomst med Randers
Kommune.
http://www.gaiamuseum.dk/
•
•
•
•
 KUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om at oversende eksisterende oplysninger om brug af kultur i behandlingen af visse sygdomme, til kulturministeren
6
Regionalt og kommunalt fokus på
Kultur og sundhed
Fire danske kulturregioner, Bornholm (2014-2017), Østjysk Vækstbånd (2012-
2015), Storstrøm (2013-2014) og Vadehavet (2011-2014), har – eller har lige haft –
Kultur og sundhed som indsatsområde i deres respektive kulturaftaler med
Kulturministeriet.
•
I aftalen med Bornholm (2014-2017) er der fokus på at fremme det gode,
sunde og aktive liv ved at bringe kulturen tættere på borgernes hverdag.
Ambitionen er at udvikle målrettede kulturtilbud med særligt fokus på at
øge aktivitetsniveauet og livskvaliteten for flere borgere samt fremme det
tværfaglige samarbejde mellem kulturinstitutionerne omkring udvikling
af initiativer, der afprøver kulturens sundhedsfremmende potentiale.
I aftalen med Østjysk Vækstbånd (2012-2015) indgår en indsats om den
mentale sundhed med ambition om at indhente og videreformidle
eksisterende viden om sammenhængen mellem kulturelle aktiviteter og
mental sundhed til det politiske niveau og andre relevante kulturelle
aktører i Danmark.
I Odense kommune er man generelt inspireret af Skåne-modellen
Kultur
på Recept
(se mere i afsnit herunder), og kommunen har aktuelt lanceret
kampagnen
En af os,
hvor den overordnede vision er at fremme inklusion
og bekæmpe diskrimination forbundet med psykiske lidelser. Dette gøres
ved aktivt at bruge kunst og kultur som behandling og værdiskabende
faktor. Kampagnen er forankret i Rådgivning og Informations Center PIO
Psyk. Info Odense.
•
•
Internationale erfaringer og projekter
•
På initiativ fra den svenske regering startede Region Skåne og
Helsingborg Kommune i 2010 pilotprojektet
Kultur på recept.
De
patienter, som deltager i projektet, har forud gennemgået en medicinsk
behandling, og de får i programperioden på ti uger hver en recept på
diverse kunst- og kulturaktiviteter. Patienterne mødes i grupper tre gange
ugentligt under ledelse af en kulturpædagog, og de deltager i aktiviteter
på diverse kulturinstitutioner. Receptindholdet kan således være
kunstudstillinger, egen kunstnerisk skabende aktivitet, kultur- og
naturhistoriske vandringer, teater, korsang og musik – der kombineres
med efterfølgende samtale, refleksion og diskussion om det oplevede. Hver
deltager får desuden Helsingborg Kommunes kulturkort for fortsat at
kunne benytte sig af kulturtilbuddene i et år uden ekstra omkostninger.
Sideløbende skal et forskningsprojekt på Lunds Universitet undersøge om
patienternes deltagelse i kulturaktiviteter, som enten skabende eller
deltagende,
kan
være
en
positivt
bidragende
del
af
en
 KUU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om at oversende eksisterende oplysninger om brug af kultur i behandlingen af visse sygdomme, til kulturministeren
1557948_0007.png
7
rehabiliteringsproces. Ifølge Region Skåne viser de foreløbige resultater, at
kultur på recept kan fungere som en del af en rehabiliteringsproces.
http://www.skane.se/Halsa-och-vard/Halsa/Kultur-for-halsa/Kultur-pa-
recept/
•
I 2015 udgav Nordisk Ministerråd rapporten
Vändpunkt - Förslag om
kultur och hälsa: Rapport till Nordiska ministerrådet från Region Skåne
i
forlængelse af, at Nordisk ministerråd/kulturministrene i april 2013
besluttede at iværksætte en kortlægning af kultur- og sundhedsområdet i
Norden. Region Skåne blev tildelt projektopdraget, som er gennemført i
perioden 1. februar – 10. oktober 2014. Projektet er finansieret af Nordisk
ministerråd og Region Skåne. I sammenfatningen af rapporten påpeges
det, at en stadig mere omfattende forskning påviser gevinsten af at se
sundhed, velvære og helsefremmende arbejde i sammenhæng med kunst
og kultur. Ifølge rapporten bekræfter en større befolkningsundersøgelse i
Norge tillige, at de, som deltager i kulturaktiviteter, oplever en bedre
sundhed, er mere tilfredse med livet og har mindre forekomster af angst
og depression. I rapporten foreslås det, at Nordisk ministerråd undersøger
mulighederne for at iværksætte et forskningsprojekt vedr. de samfunds-
/nationaløkonomiske gevinster som ligger i en tværsektoriel og
tværvidenskabelig satsning på kultur og sundhed.
http://norden.diva-portal.org/smash/get/diva2:824338/FULLTEXT01.pdf
Af internationale medicinske studier af effekten af musik og dans på visse
sygdomme kan nævnes den amerikanske hjemmeside
National Library for
Medicine.
Hjemmesiden præsenterer flere artikler om brugen af dans eller
musikterapi som redskaber til at stimulere patienter med f.eks.
Parkinsons sygdom, Alzheimer eller forskellige grader af autisme.
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26364862
•
Sarah Garde,
Kulturstyrelsen