Kirkeudvalget 2014-15 (2. samling)
KIU Alm.del
Offentligt
Den 31. august 2015
Løbenr. 93444/15
Kirkeministeriet
Vedrørende henvendelse af 20. august 2015 om antallet af afholdte tjenstlige samtaler
mellem biskoppen og sognepræsterne i Københavns stift i de seneste 4 år.
Et medlem af Kirkeudvalget, Christian Langballe, DF, har ønsket at Kirkeministeren redegør for
hvor mange tjenstlige samtaler danske biskopper har indkaldt præster til i de seneste 4 år.
I den anledning har Kirkeministeriet anmodet biskopperne om at fremsende et svarbidrag til det
endelige svar til Kirkeudvalget.
Indledende skal opmærksomheden henledes på, at stiftsadministrationen ikke fører oversigt over
antallet af mine tjenstlige samtaler med sognepræsterne, hverken når disse bliver afholdt sammen
med provst og bisidder for sognepræsten, eller når samtalen blot er mellem sognepræsten og mig.
Referat fra afholdte tjenstlige samtaler, der er gennemført på min foranledning, journaliseres på
den enkelte præsts personsag i journalsystemet, men ikke på en sådan måde, at der er muligt at
fremfinde eksakte oplysninger for antallet af samtaler.
Med ovennævnte usikkerhed har der været afholdt 19 tjenstlige samtaler i Københavns stift i de
seneste 4 år på min foranledning, hvoraf en del er opfølgende samtaler på den første samtale.
Med venlig hilsen
Kopi til øvrige biskopper