IFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 1/10-15om Statsløsekonventionen, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Indfødsretsudvalget 2014-15 (2. samling)
IFU Alm.del
Offentligt

Talepapir

Tale til Samråd D

1. oktober 2015 – kl. 11.

Det talte ord gælder

Samrådsspørgsmål D:

”Vil ministeren redegøre for, om regeringen vil tage initiativ til

at se nærmere på, hvorvidt Statsløsekonventionen er tidssvaren-

de, eller om der er behov for et generelt eftersyn af konventio-

nens bestemmelser og fortolkningsmulighederne heraf? Vil mini-

steren endvidere redegøre for, hvorvidt regeringen vil være ind-

stillet på, at Danmark udtræder af Statsløsekonventionen og

eventuelt genindtræder med et forbehold, som gør, at personer,

som er under mistanke for at være til fare for rigets sikkerhed

kan fratages deres statsborgerskab, selv om de dermed bliver

statsløse?”

30. september 2015

Ref.-nr.

2015-906-0002

UDKAST TIL TALE

[Indledning]

Lad mig starte med at sige, at jeg er meget glad for at

få lejlighed til at besvare det stillede samrådsspørgsmål.

Det skyldes, at spørgsmålet vedrører et tema, som vi i

regeringen har et stort fokus på, nemlig Statsløsekonven-

tionens betydning for, hvem der skal tildeles statsborger-

skab i Danmark.

Side

1/7

IFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet d. 1/10-15om Statsløsekonventionen, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Jeg er blevet bedt om blandt andet at svare på, om rege-

ringen vil tage initiativ til at se nærmere på, om Statslø-

sekonventionen er tidssvarende.

Og lad mig med det samme helt kort svare, at svaret på

dette spørgsmål er: Ja, det vil vi.

Jeg er også blevet spurgt om, hvorvidt regeringen vil væ-

re indstillet på, at Danmark udtræder af Statsløsekonven-

tionen og eventuelt genindtræder med et forbehold.

Jeg tillader mig i forhold til den sidste del af spørgsmålet

at gå ud fra, at det spørgeren mener, er, om regeringen er

indstillet på at udtræde af Statsløsekonventionen og

eventuelt genindtræde med et forbehold i forhold til,

hvem der skal have krav på at få tildelt dansk statsbor-

gerskab.

[Statsløsekonventionens betydning]

FN’s konvention fra 1961 om begrænsning af stats-

løshed – den såkaldte statsløsekonvention – blev ratifice-

ret af Danmark i 1977.

Konventionen har til formål at begrænse statsløshed i vi-

dest muligt omfang.

Side

2/7

Det er naturligvis et meget vigtigt formål, da besiddelsen

af et statsborgerskab kan være afgørende for fuld delta-

gelse i samfundet.

Et centralt emne i Statsløsekonventionen vedrører med-

lemsstaternes forpligtelse til at sikre en lempelig adgang

til statsborgerskab for personer, der er født på statens ter-

ritorium, og som ellers ville blive statsløse.

I Danmark betyder det, at personer, der er født statsløse i

Danmark kan optages på et lovforslag om indfødsrets

meddelelse uden at opfylde de almindelige betingelser

for naturalisation, hvis de pågældende:

har fast bopæl i Danmark

indgiver ansøgningen om indfødsret mellem det

fyldte 18. år og inden det fyldte 21. år

ikke er fundet skyldige i nogen forbrydelse mod

statens sikkerhed eller er blevet idømt en fængsels-

straf på 5 år eller derover for en strafbarhandling

(vandelskravet), og

altid har været statsløse.

(Reglerne fremgår af retningslinjerne om naturalisation)

[Vandelskravet]

Netop det omtalte vandelskrav har jævnligt været oppe

til debat i Folketinget, fordi det blandt andet indebærer,

at dansk indfødsret ikke kan nægtes personer, der er om-

Side

3/7

fattet af Statsløsekonventionen, og som Politiets Efter-

retningstjeneste har vurderet potentielt vil kunne være til

fare for landets sikkerhed.

Det er altså kun, hvis de pågældende er fundet skyldige i

en forbrydelse mod landets sikkerhed eller er idømt en

fængselsstraf på 5 år eller derover, at statsborgerskab kan

nægtes.

[Forelæggelse af sager for Folketingets Indfødsrets-

udvalg]

Efter min mening, bør personer, som Politiets Efter-

retningstjeneste vurderer kan være til fare for landets

sikkerhed ikke tildeles dansk statsborgerskab.

Det er jo også sådan, at vi i dag i indfødsretssager har en

procedure som indebærer, at Folketingets Indfødsretsud-

valg får forelagt sager, hvor Politiets Efterretningstjene-

ste har vurderet, at en person kan være til fare for landets

sikkerhed.

Forelæggelsen sker med Udlændinge-, Integrations- og

Boligministeriets indstilling om, at den pågældende per-

son udelukkes fra optagelse på et lovforslag om indføds-

rets meddelelse i en nærmere angiven periode.

Side

4/7

I det omfang udvalget følger indstillingen, vil den på-

gældende således få afslag på sin ansøgning om dansk

indfødsret.

Men hvis der er tale om en person omfattet af Statslø-

sekonventionen, som Politiets Efterretningstjeneste vur-

derer kan være til fare for landet sikkerhed, vil forelæg-

gelsen for Folketingets Indfødsretsudvalg ske uden en

indstilling om udelukkelse fra statsborgerskab – og ud-

valget vil blive gjort opmærksomt på Danmarks interna-

tionale forpligtelser efter Statsløsekonventionen.

Vi er med andre ord efter Statsløsekonventionen forplig-

tet til at tildele statsborgerskab til visse persongrupper,

selv om Politiets Efterretningstjeneste vurderer, at de på-

gældende kan være til fare for landets sikkerhed.

Det er i mine øjne en utilfredsstillende retstilstand.

Regeringen står naturligvis ved de internationale for-

pligtelser, som Danmark har påtaget sig, herunder også

de forpligtelser der følger af Statsløsekonventionen.

Men det betyder jo ikke, at vi ikke kan forsøge at lave en

utilsigtet retsstilling om. Det er altså over 50 år siden, at

konventionen blev vedtaget, og verden ser selvsagt noget

anderledes ud i dag end på vedtagelsestidspunktet.

Side

5/7

Statsløsekonventionen er i sin tid blevet til på baggrund

af politiske kompromiser og kan som alle andre politiske

aftaler tages op igen og laves om. Der er ikke noget i ve-

jen for, at vi sikrer os, at vi er enige i konventionens ud-

formning.

Jeg agter derfor tage kontakt til FN’s Flygtningehøj-

kommissær med henblik på at indlede drøftelserne om en

modernisering af Statsløsekonventionen, så den tager

højde for de udfordringer, vi har i dag – blandt andet i

forhold til terror.

[Forbehold i forhold til Statsløsekonventionen]

Der er som indledningsvist nævnt også spurgt til en

mulig udtrædelse af Statsløsekonventionen og eventuelt

genindtrædelse med et forbehold om at kunne nægte

statsborgerskab til statsløse personer, som Politiets Efter-

retningstjeneste vurderer kan være til fare for landets

sikkerhed.

Det der kan siges herom er, at sådan som Statsløsekon-

ventionen ser ud i dag, er det ikke muligt at tage forbe-

hold i forhold til tildeling af statsborgerskab.

Side

6/7

[Afslutning]

Til slut vil jeg gentage, at verden ser anderledes ud i

dag, end da Statsløsekonventionen blev vedtaget for over

50 år siden. Det er regeringens holdning, at konventionen

trænger til at blive drøftet på ny – særligt i lyset af nuti-

dens globale trusselsbillede.

Det er fuldstændig uforståeligt, at personer, som er om-

fattet af konventionen – i modsætning til andre der ansø-

ger om dansk statsborgerskab – kan have krav på dansk

statsborgerskab, selvom Politiets Efterretningstjeneste

har vurderet, at de pågældende kan være til fare for lan-

dets sikkerhed.

Det må simpelthen ikke være sådan, at vi i Danmark er

forpligtet til at give statsborgerskab til personer, der ek-

sempelvis mistænkes for at være terrorister – uanset om

disse står uden et statsborgerskab.

Og det er nu det, som vi vil gå videre med.

Tak for ordet.

Side

7/7