Indfødsretsudvalget (IFU) Alm. del

Samling: 2014-15 (2. samling)

Spørgsmål 38

Ministeren bedes kommentere IFU alm. del - bilag 39 og oplyse, om hun finder det rimeligt, at den i henvendelsen omtalte ansøger får en væsentlig mere kompliceret vej til dansk statsborgerskab, fordi der i maj blev udskrevet valg få dage før færdigbehandlingen af lovforslaget om indfødsrets meddelelse (L 188). Ministeren bedes be- eller afkræfte, om brevskriveren af Indfødsretskontoret er blevet vejledt om, at ansøgeren eventuelt kunne optages på oktober måneds lovforslag som dispensationssag, og oplyse, om ministeren - evt. ved forhandlingerne om et nyt naturalisationscirkulære - vil arbejde for, at lignende situationer i fremtiden undgås, så der kan ses bort fra, at en ansøger når at fylde 18 år kort efter, at et lovforslag om indfødsrets meddelelse er bortfaldet på grund af udskrivelse af folketingsvalg.
Dato: 29-09-2015
Status: Ikke besvaret
Emne: indfødsrets og naturalisering

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 29-09-2015
Modtaget: 29-09-2015
Omdelt: 29-09-2015

Spm. om kommentar til IFU alm. del - bilag 39, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version