Indfødsretsudvalget 2014-15 (2. samling)
IFU Alm.del
Offentligt
1570001_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) den 23. september
2015 stillet følgende spørgsmål nr. 31 (alm. del) til udlændinge-, integrations- og boligmi-
nisteren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 31:
”Skal svaret på spørgsmål nr. 9 IFU alm. del forstås sådan, at den daværende justitsmini-
ster ikke personligt var involveret i beslutningen om at tage forbehold i optagelsesbrevene
og udfærdige notitsen af 4. juni 2015 og brevet til Indfødsretsudvalget af 8. juni 2015, og
at der var tale om en procedure, der pr. automatik blev igangsat som følge af valgudskri-
velsen?”
Svar:
Udskrivelse af folketingsvalg betyder ikke statsretligt nogen ændring i regeringens beføjel-
ser. Regeringen er ikke et forretningsministerium i grundlovens forstand. Der har imidler-
tid udviklet sig en praksis, hvorefter regeringen, når valg er udskrevet, udviser tilbagehol-
denhed i sager, der indeholder væsentlige politiske beslutninger, selvom den formelt ikke
er et forretningsministerium, jf. bl.a. punkt 5.1.6.1 i betænkning nr. 1443 af juni 2004 om
embedsmænds rådgivning og bistand.
I lyset af den overfor beskrevne praksis blev der – i overensstemmelse med fremgangsmå-
den ved tidligere folketingsvalg – taget initiativ til såvel ændring af skabelonen til optagel-
sesbreve i naturalisationssager som udfærdigelse af Justitsministeriets brev af 8. juni 2015
til Folketingets Indfødsretsudvalg og Justitsministeriets notits af 4. juni 2015.
Som det fremgår af Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets besvarelse af 22. sep-
tember 2015 af spørgsmål nr. 9 (Alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg, blev Justits-
ministeriets brev af 8. juni 2015 underskrevet af den daværende justitsminister, som der-
ved personligt godkendte ændringen af skabelonen til optagelsesbreve samt indholdet af
notitsen og brevet til udvalget.
18. november 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
36977191
1739646
Inger Støjberg
/
Jesper Jarnit
Side
1/1