Indfødsretsudvalget 2014-15 (2. samling)
IFU Alm.del
Offentligt
1566440_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Folketingets Indfødsretsudvalg har den 7. september 2015 stillet følgende spørgsmål nr.
23 (Alm. del) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 23 (Alm. del):
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 2. september 2015 fra Lajla Hjorth om
behandlingen af sager om tildeling af statsborgerskab, jf. IFU alm. del - bilag 29.”
Svar:
Det følger af grundlovens § 44, stk. 1, at ingen udlænding kan få dansk indfødsret uden
ved lov. Naturalisation beror derfor udelukkende på lovgivningsmagtens bestemmelse.
Grundlovsbestemmelsen indebærer, at det til enhver tid siddende Folketing bestemmer,
hvilke betingelser en ansøger om dansk indfødsret skal opfylde, for at indfødsret kan
meddeles. De nugældende betingelser for erhvervelse af dansk indfødsret fremgår af
cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturalisation.
Grundlovsbestemmelsen indebærer endvidere, at det er Folketingets kompetence at be-
slutte, om en ansøger kan meddelelses dispensation fra en eller flere af betingelserne for
erhvervelse af dansk indfødsret.
Såfremt en ansøger af Folketingets Indfødsretsudvalg er meddelt dispensation fra en eller
flere af betingelserne, orienterer Udlændinge-, Integrations-, og Boligministeriet ansøge-
ren om udvalgets beslutning om meddelelse af dispensation, og at ministeriet påtænker at
optage den pågældende på det kommende lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet orienterer samtidig ansøgeren om, at lov-
forslaget efterfølgende skal behandles af Folketinget, at ansøgeren derfor først vil kunne
få oplyst, om den pågældende erhverver dansk indfødsret, når lovforslaget er færdigbe-
handlet af Folketinget, samt at ministeriet herefter vil orientere den pågældende herom.
11. november 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
36977191
2015-903-0012
Inger Støjberg
/
Jesper Jarnit
Side
1/1