Indfødsretsudvalget 2014-15 (2. samling)
IFU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
18. november 2015
Indfødsretsudvalget har efter ønske fra Christian Langballe (DF) den 2. september 2015
stillet følgende spørgsmål nr. 13 (Alm. del) til udlændinge-, integrations- og boligministe-
ren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 13 (Alm. del):
”Vil ministeren oplyse, hvorvidt der er personer på det bortfaldne lovforslag L 188,
der er idømt en ubetinget fængselsstraf mellem 6 og 18 måneder, samt i
bekræftende fald hvor mange, der er idømt en straf på henholdsvis mellem 6 og
18 måneder og mellem 12 og 18 måneder?”
Svar:
1.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har forstået spørgsmålet således, at det
ønskes oplyst, hvorvidt der er personer på det bortfaldne lovforslag nr. L 188 om indføds-
rets meddelelse, der er idømt en ubetinget fængselsstraf på mellem 6 og 18 måneder,
samt i bekræftende fald hvor mange, der er idømt en straf på henholdsvis mellem 6 og 12
måneder og mellem 12 og 18 måneder.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
foretaget en gennemgang af træk fra Det Centrale Kriminalregister vedrørende samtlige
de 3.309 personer, der var optaget på lovforslag nr. L 188 om indfødsrets meddelelse.
Gennemgangen viser, at der på lovforslaget var optaget 4 personer, som er idømt en ube-
tinget fængselsstraf på mellem 6 og 18 måneder. Heraf er 3 personer idømt en fængsels-
staf på mellem 6 og 12 måneder, mens 1 person er idømt en fængselsstraf på mellem 12
og 18 måneder.
2.
Det fremgår af § 32, stk. 3, nr. 2, i den tidligere cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni
2013 om naturalisation, der var gældende på tidspunktet for fremsættelsen af lovforslag
nr. L 188 om indfødsrets meddelelse, at der efter 1. behandlingen af et lovforslag om ind-
fødsrets meddelelse sendes en oversigt til Folketingets Indfødsretsudvalg over de perso-
ner på lovforslaget, der er idømt ubetingede frihedsstraffe, foranstaltningsdomme eller
betingede domme.
Bestemmelsen er videreført i den nugældende cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober
2015, der trådte i kraft den 15. oktober 2015.
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
36977191
1724320
Side
1/2