Indfødsretsudvalget 2014-15 (2. samling)
IFU Alm.del
Offentligt
1548063_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Johanne Schmidt-Nielsen (EL) har den 24. august 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 10
(alm.del) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som herved besvares.
Spørgsmål nr. 10:
”Ministeren bedes oplyse, om der er noget i grundloven eller andre regler til hinder for, at
ansøgere med langvarige funktionsnedsættelser – som foreslået af seniorforsker Eva Ers-
bøll i artiklen "Statsborgerskab: Alternativet efterlyser klarere retningslinjer for dispensa-
tion", Politiken, 20. august 2015 – optages med dispensation uden forelæggelse for Ind-
fødsretsudvalget, men med afsæt i regler nedfældet i naturalisationscirkulæret ud fra
definitioner i FN's handikapkonvention på samme måde som statsløse ansøgere, der er
omfattet af statsløsekonventionen af 1961 eller børnekonventionen, optages på lovforslag
uden forudgående forelæggelse for udvalget.”
Svar:
1.
Efter grundlovens § 44, stk. 1, kan ingen udlænding få indfødsret uden ved lov. Det er
således Folketinget, der træffer beslutning om tildeling af dansk indfødsret. Bestemmelsen
i grundlovens § 44, stk. 1, udelukker, at Folketinget bemyndiger forvaltningen til at træffe
afgørelse om tildeling af dansk indfødsret til udenlandske statsborgere eller statsløse per-
soner.
Betingelserne for at få dansk indfødsret ved naturalisation er ikke fastsat ved lov, men
fremgår af en politisk aftale indgået af et flertal i Folketinget, jf. den nugældende aftale,
som fremgår af cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 om naturalisation. Det bemær-
kes i tilknytning hertil, at regeringen i øjeblikket forhandler med Folketingets partier om
indgåelse af en ny aftale om naturalisation.
Det er Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, som konstaterer, om de personer,
der ansøger om at få dansk indfødsret ved naturalisation, opfylder de nærmere angivne
betingelser i cirkulæreskrivelsen om naturalisation. I givet fald optager Udlændinge-, Inte-
grations- og Boligministeriet ansøgeren på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Hvis det konstateres, at ansøgeren ikke opfylder de almindelige betingelser for naturalisa-
tion i cirkulæreskrivelsen, meddeler Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet ansø-
geren, at den pågældende ikke opfylder betingelserne for at blive dansk statsborger.
I visse tilfælde følger det dog af cirkulæreskrivelsen, at sager, hvor ansøgeren af særlige
grunde ikke er i stand til at opfylde de almindelige betingelser for naturalisation, kan eller
22. september 2015
Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
1216 København K
Tel.
7226 8400
Mail
[email protected]
Web
www.uibm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
36977191
2015-0032/10-0041
Side
1/2
IFU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om regler til hinder for, at ansøgere med langvarige funktionsnedsættelser optages med dispensation uden forelæggelse for Indfødsretsudvalget, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
skal forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen
til, om der kan dispenseres fra de almindelige betingelser.
Som eksempel kan det nævnes, at det følger af § 24, stk. 3, i den nugældende cirkulære-
skrivelse om naturalisation, at hvor ganske særlige forhold taler herfor, forelægges det
Indfødsretsudvalget, om der kan dispenseres fra betingelserne i cirkulæreskrivelsens § 24,
stk. 1 og 2, om dokumentation for danskkundskaber og bestået statsborgerskabsprøve
(indfødsretsprøve). Forelæggelse vil ske, hvis ansøgeren lægeligt diagnosticeres med en
langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og som følge
heraf ikke er i stand til – eller har rimelig udsigt til – at kunne opfylde betingelserne om
dokumentation for danskkundskaber og bestået statsborgerskabsprøve.
Bestemmelsen i cirkulæreskrivelsens § 24, stk. 3, er udformet i lyset af FN’s konvention af
13. december 2006 om rettigheder for personer med handicap (Handicapkonventionen).
2.
Handicapkonventionen giver en ret for personer med handicap, der er omfattet af kon-
ventionen, til på lige fod med andre at erhverve statsborgerskab. Personer med handicap
omfatter ifølge konventionen personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel
eller sensorisk funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre
dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.
Handicapkonventionen er ikke til hinder for, at der i forbindelse med ansøgninger om
indfødsret kan stilles betingelser over for personer, der er omfattet af konventionen, lige-
som der kan stilles betingelser over for personer, der ikke er omfattet af konventionens
anvendelsesområde. De betingelser, der stilles, må dog ikke medføre diskrimination i
forhold til personer omfattet af konventionen.
I det omfang en person er omfattet af Handicapkonventionens anvendelsesområde, og
betingelserne for erhvervelse af dansk indfødsret ved naturalisation – sammenholdt med
handicappet – udgør en barriere for, at den pågældende kan opnå statsborgerret, skal der
være mulighed for dispensation fra disse betingelser.
3.
Det vil i cirkulæreskrivelsen om naturalisation kunne bestemmes, at en ansøger, som
lider af en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, skal
optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uden at opfylde de almindelige betin-
gelser i cirkulæreskrivelsen og uden forudgående forelæggelse for Folketingets Indføds-
retsudvalg.
En sådan bestemmelse bør dog være formuleret på en måde, som gør det muligt for Ud-
lændinge-, Integrations- og Boligministeriet at konstatere, om betingelserne for optagelse
på et lovforslag om indfødsrets meddelelse er opfyldt i det konkrete tilfælde, herunder
eksempelvis ved nærmere krav om dokumentation ved en erklæring fra en læge, som vil
skulle lægges til grund for ministeriets behandling af sagen.
Inger Støjberg
/
Anders Lotterup
Side
2/2