Grønlandsudvalget 2014-15 (2. samling)
GRU Alm.del
Offentligt
Folketingets Grønlandsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
15. september 2015
Folketingets Grønlandsudvalg har den 20. august 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 8 til
forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chem-
nitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 8:
”Ministeren bedes redegøre for, hvilke fremtidsplaner ministeren har for Mestersvig i Øst-
grønland; herunder hvad status er i forhold til miljøoprydning i området, om der er overve-
jelser om bevaringen af landingsbanen, samt om der er, eller kan tænkes at komme, over-
vejelser om samarbejder med andre interessenter om fremtidig lufttrafik i området, som for
eksempel i form af anlæggelse af en fælles landingsbane i Ittoqqortoormiit.”
Svar:
Forsvarsministeriets fremadrettede anvendelse af Station Mestersvig behandles i den igang-
værende analyse af Forsvarsministeriets fremtidige opgaveløsning i Arktis, der ventes afslut-
tet senere i 2015. Da analysearbejdet fortsat er i gang, er det ikke muligt på nuværende
tidspunkt at sige noget nærmere om analysens resultater eller om evt. kommende beslut-
ninger på den baggrund.
Med hensyn til status vedrørende miljøoprydningen i området kan jeg oplyse, at Forsvars-
ministeriet Ejendomsstyrelse gennemfører miljøtiltag for så vidt angår Forsvarets aktiviteter
de steder, hvor man er til stede. Dette gælder også for Mestersvig, hvor der er gennemført
en miljøhistorisk redegørelse og løbende gennemføres miljøundersøgelser og miljøtiltag ef-
ter behov.
Med venlig hilsen
Carl Holst
_____________________________________________________________________________________________________________________________ __________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200