Grønlandsudvalget 2014-15 (2. samling)
GRU Alm.del
Offentligt
Folketingets Grønlandsudvalg
Sagsnr.
2015 - 7237
Doknr.
750650
Dato
26-08-2015
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 14. august 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 3
(alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 3:
”Folketingets Finansudvalg har bevilliget midler til inklusionsindsats i De Grønlandske
Huse i henholdsvis Aalborg, Aarhus, Odense og København på 4 mio. kr. årligt for
2015 og 2016, men midlerne er endnu ikke udbetalt til De Grønlandske Huse på trods
af, at der er gået knap 8 måneder af 2015. Social og Indenrigsministeren bedes hur-
tigst muligt redegøre for, hvornår 2015 midlerne er i hænde hos De Grønlandske Hu-
se. Ministeren bedes ligeledes redegøre for, om det kan garanteres, at næste års
midler kommer til De Grønlandske Huse i starten af året i 2016.”
Svar:
Det kan oplyses, at tidligere finansminister Bjarne Corydon i brev af 16. december
2014 til de grønlandske MF’ere har tilkendegivet, at den daværende regering ville
afsætte 4 mio. kr. i 2015 og 2016 til inklusionsindsatsen over for nytilkomne grønlæn-
dere. Finansudvalget har med aktstykke 134 bevilliget 4 mio. kr. til inklusionsindsatsen
i De Grønlandske Huse i 2015.
Af regeringsgrundlaget fra juni 2015 fremgår det, at ’Regeringen vil arbejde for at styr-
ke inklusionen af grønlændere i Danmark, herunder forbedre forholdene for socialt
udsatte grønlændere’. Regeringsgrundlaget vil blive afspejlet i regeringens førte poli-
tik, herunder i regeringens oplæg til prioritering af satspuljen.
Til brug for besvarelsen har jeg bedt om bidrag fra Socialstyrelsen, som har oplyst mig
følgende:
”Folketingets Finansudvalg tilsluttede sig d. 13. maj 2015 aktstykke 134, hvori der
afsættes 4,0 mio. kr. til en styrkelse af De Grønlandske Huses indsats for nytilkomne
grønlændere i 2015. Af aktstykket fremgår det, at Ministeriet for Børn, Ligestilling,
Integration og Sociale Forhold beslutter den endelige fordeling af midlerne mellem
husene på baggrund af indsendte projektbeskrivelser og budgetter.
Der blev d. 26. august 2015 afsendt materiale med skabeloner og vejledning til udar-
bejdelse af projektbeskrivelser og budgetter til de fire Grønlandske Huse. Det fremgår
af materialet, at fristen for indsendelse er d. 18. september 2015. Efter fristen skal der
forventes ca. tre ugers sagsbehandlingstid, hvorefter De Grønlandske Huse vil kunne
modtage breve om tilsagn inden projektstart d. 12. oktober 2015. Projektperioden
løber frem til og med 31. december 2016.”.
Venlig hilsen
Karen Ellemann