Grønlandsudvalget 2014-15 (2. samling)
GRU Alm.del
Offentligt
1544714_0001.png
MINISTEREN
Grønlandsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
9. september 2015
2015-4643
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Grønlandsudvalget har i brev af 13. august 2015 stillet mig følgende spørgsmål
(GRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Aleqa Hammond (SIU).
Spørgsmål nr. 2:
Vil ministeren forklare, hvordan Norge – ifølge artiklen ”Flere fly over Norge
gir økte inntekter” på nrk.no den 3. august 2015 – kan tjene 220 mio. norske
kroner på flyvninger gennem norsk luftrum, når den tidligere transportmini-
ster i svar til Grønlandsudvalget har forklaret, at indtægter og udgifter fra over-
flyvninger af lande skal gå lige op?
Svar:
Trafik- og Byggestyrelsen har oplyst mig følgende:
”Reglerne for flyvninger i henholdsvis norsk luftrum og luftrummet i Nordat-
lanten, herunder luftrummet over og omkring Grønland, er forskellige, herun-
der reglerne om omkostningsdækning.
Den norske flyvesikringstjeneste Avinor har oplyst, at Norge i 2014 havde sam-
lede indtægter fra overflyvninger på godt 950 mio. norske kroner. Disse dækker
omkostningerne ved at yde flyveledelse mv., for så vidt angår de faciliteter og
tjenester, der er omhandlet i og gennemført i henhold til ICAO (FN’s internati-
onale luftfartsorganisation) Regional Air Navigation Plan, European Region.
Ud af indtægterne på godt 950 mio. norske kroner er ca. 220 mio. indtægter fra
luftfartøjer, der udelukkende flyver i norsk luftrum uden at lande i eller lette fra
en norsk lufthavn. Disse indtægter er ligeledes betaling for flyveledelsesydelser
mv. leveret af den norske flyvesikringstjeneste Avinor, og der er således ikke
tale om nettoindtægter. Det formodes, at det er disse indtægter, der omtales i
NRK-artiklen, som refereres i Grønlandsudvalgets spørgsmål. Det skal bemær-
kes, at de ovenstående tal er fra et enkeltstående nedslagsår, og at indtægterne
kan være anderledes i andre år.
Hele det norske luftrum er reguleret i henhold til EU-forordninger. Afgifterne
for flyvninger i norsk luftrum opkræves af Eurocontrol og følger de samme reg-
ler, som gælder for EU-medlemsstaterne. Siden 2012 har EU-medlemsstaterne
GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvordan Norge – ifølge artiklen Flere fly over Norge gir økte inntekter på nrk.no den 3. august 2015 – kan tjene 220 mio. norske kroner på flyvninger gennem norsk luftrum, når den tidligere transportminister i svar til Grønlandsudvalget har forklaret, at indtægter og udgifter fra overflyvninger af lande skal gå lige op, til transportministeren
1544714_0002.png
samt Norge og Schweiz (EØS-lande) benyttet nye EU-regler for opkrævning af
overflyvningsafgifter. Disser regler definerer en præstationsordning og giver ret
til alene at opkræve afgifter i henhold til fastlagte omkostninger, som fremgår
af femårige præstationsplaner, som medlemsstaterne skal udarbejde og have
godkendt af Europa-Kommissionen.
Hvis en stat kan opnå en mere effektiv og således mindre omkostningstung
levering af tjenesteydelser end forventet, kan overskud helt eller delvist behol-
des. Hvis en stat ikke kan opnå det forventede resultat, må medlemsstaten selv
sørge for helt eller delvist at dække underskuddet. I ordningen er der fastsat
regler, som deler risikoen mellem flyvesikringstjenesteudbyderen og luftrums-
brugerne, hvis der sker større udsving, bl.a. i forhold til forventningerne til
mængden af trafik. Trafik- og Byggestyrelsen har ikke på det foreliggende
grundlag kendskab til, om der i Norge blev hentet et overskud til det statslige
budget fra de samlede indtægter fra overflyvninger i 2014 og i givet fald størrel-
sen på overskuddet.
De EU-regler, der er beskrevet ovenfor, er imidlertid forskellige fra de regler,
som gælder for opkrævning af overflyvningsafgifter i Nordatlanten, herunder
luftrummet over og omkring Grønland.
Som anført i min forgængers besvarelse af 17. april 2015 af Grønlandsudvalgets
spørgsmål 7 om overflyvningsafgifter i Grønland, har Danmark med ICAO og
23 øvrige kontraherende stater indgået aftale om lufttrafikstyringen i luftrum-
met over og omkring Grønland over 19.500 fod: ”Agreement
on the Joint Fi-
nancing of Certain Air Navigation Services in Greenland”
(kaldet for Joint
Financing Agreement). I aftalen fastlægges de ydelser, som Danmark skal yde
til luftfarten i det nævnte luftrum, og de omkostninger, der kan henføres til den
overflyvende luftfart. Der findes kun to Joint Financing-aftaler, henholdsvis for
Danmark og Island.
I Joint Financing Agreement er det fastsat, at der over tid skal være fuld om-
kostningsdækning for de afholdte omkostninger, men at der samtidig heller
ikke må være mere end fuld omkostningsdækning. Denne ordning svarer alt-
overvejende til den, der også gjaldt i EU før 2012. For at opnå princippet om
fuld omkostningsdækning og ikke mere, er det i aftalen bestemt, at et over-
eller underskud et givet år skal indregnes i de budgetter, der ligger til grund for
fastsættelse af overflyvningsafgifterne det næst-efterfølgende år. Det vil sige, at
et over- eller underskud i f.eks. 2013 skal indregnes i budgetterne for 2015.
Indtægterne fra luftfartsselskaberne dækker således over tid kun afholdte om-
kostninger, inkl. et administrationsgebyr på sædvanligvis 15 pct.
Den væsentligste forskel mellem henholdsvis den ordning, der gælder for
Nordatlanten, og den ordning, der gælder for EU samt Norge og Schweiz, er
den økonomiske risiko, som luftfartstjenesteudbyderne har. For Nordatlanten
gælder, at hele risikoen alene ligger hos luftrumsbrugerne, der flyver over
Side 2/3
GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvordan Norge – ifølge artiklen Flere fly over Norge gir økte inntekter på nrk.no den 3. august 2015 – kan tjene 220 mio. norske kroner på flyvninger gennem norsk luftrum, når den tidligere transportminister i svar til Grønlandsudvalget har forklaret, at indtægter og udgifter fra overflyvninger af lande skal gå lige op, til transportministeren
1544714_0003.png
Nordatlanten, mens risikoen for luftrummet over EU samt Norge og Schweiz
deles mellem luftrumsbrugerne og lufttrafiktjenesteudbyderne. Dette vil i prak-
sis sige, at hvis luftfartstjenesteudbyderen, der leverer tjenester i Nordatlanten,
får flere udgifter end budgetteret, kan disse dækkes via øgede afgifter to år ef-
ter. Hvis en luftfartstjenesteudbyder i EU samt Norge og Schweiz får flere ud-
gifter end budgetteret, vil disse kun delvist kunne dækkes via øgede afgifter
efter nærmere fastsatte regler i EU forordningen 391/2013 om en fælles afgifts-
ordning for luftfartstjenester.”
Side 3/3
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt