GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om, hvilke konsekvenser en eventuel afskaffelse af retsforbeholdet vil have for Grønland, til justitsministeren

Grønlandsudvalget 2014-15 (2. samling)
GRU Alm.del
Offentligt

Civilafdelingen

Folketinget

Grønlandsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

28. september 2015

Nordatlantenheden

Anders Aagaard

2015-0032/09-0007

1721190

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 17 (Alm. del), som Folketin-

gets Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. september

2015. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).

Søren Pind

Anders Aagaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om, hvilke konsekvenser en eventuel afskaffelse af retsforbeholdet vil have for Grønland, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 17 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:

”Da Grønland ikke er en del af EU, vil eventuel afskaffelse af

retsforbeholdet ved folkeafstemningen i Danmark i udgangs-

punktet have en begrænset betydning for Grønland. Imidlertid

er Grønland en del af det danske rigsfællesskab, og i den sam-

menhæng bedes ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser

en eventuel afskaffelse af retsforbeholdet vil have for Grøn-

land.”

Svar:

Den 10. december 2014 indgik Socialdemokraterne, Venstre, Det Radi-

kale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti ”Af-

tale om Danmark i Europol”. Aftalepartierne indgik endvidere den 17.

marts 2015 ”Aftale om tilvalg af retsakter på området for retlige og indre

anliggender”. Aftalepartierne er med disse aftaler enige om at omdanne

retsforbeholdet til en tilvalgsordning, og at Danmark – hvis resultatet af

folkeafstemningen bliver et ja til omdannelse af retsforbeholdet til en til-

valgsordning – skal tilvælge de i aftalen af 17. marts 2015 nærmere angiv-

ne 22 eksisterende EU-retsakter samt den kommende forordning om Euro-

pol.

Det fremgår derudover af den politiske aftale af 10. december 2014 om

Danmark i Europol, at Danmark på området for asyl og indvandring øn-

sker at tilvælge de retsakter, hvor Danmark i dag har parallelaftaler med

EU, dvs. henholdsvis Dublin III-forordningen (Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013) og Eurodac-

forordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

603/2013 af 26. juni 2013) med henblik på fortsat dansk deltagelse. Dan-

mark har herudover to parallelaftaler på det civilretlige område om hen-

holdsvis Bruxelles I-forordningen (Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af

22. december 2000) og forkyndelsesforordningen (Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007).

Hertil kommer, at det følger af tilvalgsordningen, at alle de Schengen-

retsakter, der er vedtaget forud for en eventuel omdannelse af forbeholdet

til en tilvalgsordning, automatisk vil blive anset for tilvalgt af Danmark,

hvis retsforbeholdet bliver omdannet til en tilvalgsordning.

For en nærmere gennemgang af tilvalgsordningen og de nævnte retsakter

henvises til regeringsanalysen ”Samarbejdet om retlige og indre anliggen-

der”, der blev offentliggjort i marts 2015. Redegørelsen findes på Uden-

GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om, hvilke konsekvenser en eventuel afskaffelse af retsforbeholdet vil have for Grønland, til justitsministeren

rigsministeriets hjemmeside (www.um.dk) såvel som på Justitsministeriets

hjemmeside (www.jm.dk).

Grønland blev som en del af Danmark medlem af EF ved Danmarks

indtræden i EF i 1973. Det grønlandske hjemmestyre blev indført i 1979.

Efter en vejledende folkeafstemning valgte Grønland at træde ud af EF

med virkning fra den 1. februar 1985. Grønland fik ved udtrædelsen en

særlig fiskeriordning med EU og er herudover optaget som et af de såkald-

te oversøiske lande og territorier, der har handels- og associeringsaftaler

(særlige forbindelser) med EU.

Efter Lissabon-traktaten er Grønlands stilling nu beskrevet i artikel 355,

stk. 2, i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).

Heraf fremgår følgende:

”På de oversøiske lande og territorier, der er opregnet i listen i bilag II, an-

vendes den særlige associeringsordning, som er nærmere fastlagt i fjerde

del” (Grønland er opført på bilag II).

Protokollen om den særlige ordning for Grønland er – med en mindre tek-

nisk tilpasning – opretholdt også efter Lissabon-traktaten. Den særlige be-

stemmelse om Grønland er videreført i TEUF artikel 204 om Grønlands

stilling i forhold til traktatens regler om de oversøiske lande og territoriers

associering til EU.

For en nærmere beskrivelse af Grønlands stilling i forhold til EU henvises

til Udenrigsministeriets redegørelse af 29. marts 2005 om konsekvenserne

for Færøerne og Grønland af forfatningstraktaten.

Udenrigsministeriet har den 1. september 2015 sendt udkast til Forslag

til Lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning i offentlig

høring. Udkastet til lovforslag findes på

www.høringsportalen.dk.

Formålet med lovforslaget er at gøre det muligt for Danmark at omdanne

det nuværende retsforbehold til en tilvalgsordning. En sådan omdannelse

ændrer ikke på udgangspunktet om, at Danmark ikke deltager i – og ikke

bliver bundet af – retsakter, der vedtages med hjemmel i traktatens afsnit

om retlige og indre anliggender (TEUF’s tredje del, afsnit V). Omdannel-

sen til en tilvalgsordning indebærer derimod som noget nyt, at Danmark –

sag for sag – får ret til at træffe beslutning om at deltage i samarbejdet om

den pågældende retsakt mv.

GRU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om, hvilke konsekvenser en eventuel afskaffelse af retsforbeholdet vil have for Grønland, til justitsministeren

En eventuel omdannelse af det danske retsforbehold til en tilvalgsord-

ning vil ikke i sig selv have konsekvenser for Grønland. Heller ikke det

forhold, at Danmark i medfør af tilvalgsordningen tilvælger de EU-

retsakter, der fremgår af ovennævnte politiske aftaler, forventes at ville

have nogen umiddelbare konsekvenser for Grønland.

Som det fremgår af ovennævnte regeringsanalyse, vil et eventuelt tilvalg af

EU-retsakterne nødvendiggøre en række ændringer af dansk lovgivning.

Det bemærkes i den forbindelse, at danske love om gennemfør-

sel/anvendelse af EU-retsakter, der måtte blive tilvalgt efter en eventuel

omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning, og som vedrører et

rigsanliggende, ikke vil blive sat i kraft for Grønland, uden at spørgsmålet

om ikraftsættelse af lovgivningen – i overensstemmelse med almindelig

praksis for ikraftsættelse af lovgivning for Grønland – har været forelagt

Grønland.

Skal indholdet af et direktiv have virkning for Grønland, kan dette ske ved,

at den danske lovgivning, som implementerer direktivet i dansk ret, gøres

gældende eller sættes i kraft for Grønland. Skal indholdet af en forordning

have virkning for Grønland, kan dette ske ved, at der gennemføres en sær-

lig lov for Grønland med samme indhold som forordningen.

For en nærmere beskrivelse af proceduren for ikraftsættelse af lovgivning

for Grønland henvises til Statsministeriets vejledning nr. 58 af 2. juli 2012

om ministeriers behandling af sager vedrørende Grønland.

Hvis en dansk lov i sin helhed ophæves som følge af en EU-retsakt, kan

der være behov for at sikre, at retstilstanden i Grønland ikke påvirkes her-

af. Dette kan ske gennem Folketingets vedtagelse af love, der udelukkende

gælder for Grønland.

Endelig skal det bemærkes, at ikraftsættelse af lovgivning vedrørende EU-

regler for Grønland som udgangspunkt kun har effekt internt i den danske

retsorden. Grønland får således ikke nogen gensidige rettigheder eller for-

pligtelser i forhold til EU eller EU’s medlemsstater, medmindre der indgås

specifikke aftaler herom.