Grønlandsudvalget 2014-15 (2. samling)
GRU Alm.del
Offentligt
Ministeren
Grønlandsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 25. august 2015 har udvalget efter ønske fra Christian Juhl (EL) stillet mig
følgende spørgsmål:
Spørgsmål nr. 12 (GRU alm. del)
Hvad kan rigsfællesskabet gøre for at understøtte en sådan udvikling, jf. det foregå-
ende spørgsmål og hvilke faldgruber vil ministeren fokusere på, at det undgås at
falde i?
Svar
Uddannelsesområdet er hjemtaget til Grønlands Selvstyre, hvorfor det er selvsty-
rets ansvar at sikre rammerne for de grønlandske uddannelser. Vi er fra regerin-
gens side klar til at drøfte med selvstyret, hvordan Danmark kan hjælpe med at
udvikle de løsninger, som der måtte være behov for, men det er et internt grøn-
landsk anliggende.
Jeg mener, at Danmark, som en del af rigsfællesskabet, er en ligeværdig og imøde-
kommende dialogpartner til selvstyret. Det er min klare oplevelse, at selvstyret ved,
at både Danmark og Færøerne er villige til at hjælpe det grønlandske folk med at
udbygge uddannelses- og kompetenceniveauet i Grønland.
Det er klart, at uddannelser er bekostelige, så den dialog og det samarbejde, som
selvstyret i dag har med danske eller internationale uddannelsesinstitutioner, er
vigtig for den videre udvikling af det grønlandske uddannelses- og kompetenceni-
veau. Netop dialogen og samarbejdet kan bidrage til at modvirke faldgrupper som
uhensigtsmæssige uddannelsesforløb med spildte ressourcer til konsekvens.
Når det er sagt, må jeg også understrege, at institutionernes selvstyre betyder, at de
selv vælger, hvem de indgår i uddannelses- og forskningssamarbejde med.
15. september 2015
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
Ref.-nr.
1680 5408
15/021798-04
Med venlig hilsen
Esben Lunde Larsen
Side
1/1