Forsvarsudvalget 2014-15 (2. samling)
FOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
20. november 2015
Folketingets Forsvarsudvalg har den 1. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 97 til
forsvarsministeren, som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
ikke-medlem Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 97:
”Ministeren bedes oplyse baggrunden for, at forsvarsministeren i sommeren 2004 undlod at
oplyse Folketinget om, at ministeren havde modtaget oplysninger fra en dansk militærjurist
om grove tilfælde af mishandling og tortur af fanger i irakisk varetægt, men tværtimod helt
bevist skjulte denne oplysning for Folketingets Forsvarsudvalg.”
Svar:
Jeg finder det rigtigst ikke - her i november 2015 – at udtale mig nærmere om baggrunden
for en tidligere forsvarsministers dispositioner tilbage i 2004. Jeg vil gerne understrege, at
jeg ikke derved tilslutter mig spørgerens præmis om, at der bevidst skulle være skjult op-
lysninger for Folketinget.
Det kan dog oplyses, at den daværende Forsvarskommando den 7. juli 2004 underrettede
Forsvarsministeriet om påståede overgreb fra irakisk politis side mod tilbageholdte irakere
konstateret under den danske bataljons tilsyn den 23. juni i det irakiske Al Makil fængsel.
Det fremgik af samme underretning, at de tilbageholdte, der klagede over overgreb, alle
oprindeligt var tilbageholdt af enten britiske styrker eller irakisk politi. Forsvarskommandoen
understregede samtidig, at der ikke var tale om tilbageholdte, der havde været eller hørte
under dansk tilsynsansvar.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200