Forsvarsudvalget 2014-15 (2. samling)
FOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
01. oktober 2015
Folketingets Forsvarsudvalg har d. 3. september 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 56 til
forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marie Kra-
rup (DF).
Spørgsmål nr. 56:
”Hvad vil det koste at gentage udbudsrunden på artillerisystemer?”
Svar:
Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har Forsvarsministeriet indhentet følgende udta-
lelse fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse:
”Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse kan oplyse, at artilleriudbuddet, som har fun-
det sted i perioden juni 2012 – april 2015, var udformet som udbud med forhandling jf. forsvars-
og sikkerhedsdirektivet. Forberedelsen af udbudsprocessen er sket med udarbejdelse af ud-
budsmateriale samt en prækvalifikationsrunde, som har fundet sted i perioden juni 2012 til sep-
tember 2013. Herefter har de prækvalificerede kandidater fået adgang til udbudsmaterialet og
den efterfølgende tilbudsproces, som blev igangsat i september 2013.
Tilbudsprocessen har bestået af to forhandlingsrunder, systembesigtigelse og verifikationstest,
samt indstilling af udbudsvinder til Forsvarsministeriet i december 2014. Udbuddet blev efterføl-
gende annulleret i april 2015.
Det er vurderingen, at den samlede omkostning til gennemførelse af udbuddet beløber sig til ca.
14 mio. kr.
Omkostningerne er ikke jævnt fordelt over udbudsprocessen, idet især udarbejdelse af udbuds-
materialet, som er grundlaget for prækvalifikation og den efterfølgende tilbudsproces, er meget
ressourcekrævende.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200