Forsvarsudvalget 2014-15 (2. samling)
FOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
7. september 2015
Folketingets Forsvarsudvalg har den 11. august 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 20 til
forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Flyv-
holm (EL).
Spørgsmål nr. 20:
”Gør Forsvarsministeriet og partnerne i koalitionen noget for at undersøge, om civile bliver
ramt ved angrebene?”
Svar:
Jeg kan henvise til den tidligere besvarelse af FOU spørgsmål nr. 56 af 22. december 2014,
stillet af Nikolai Villumsen (EL), hvoraf følgende fremgår:
”Det danske flybidrag er pålagt at overholde Danmarks folkeretlige forpligtelser. Efter hver
flyvning analyseres tilsigtede og eventuelle utilsigtede effekter af hvert enkelt angreb nøje.
Det bør dog samtidig oplyses, at der ikke er danske styrker på jorden i Irak, der kan bidrage
til en undersøgelse. Det skal endvidere pointeres, at der foretages en grundig vurdering af
risici for følgeskader i forbindelse med udvælgelsen af hvert enkelt mål, og at såvel piloter-
nes træning som procedurer tager sigte mod at undgå følgeskader. Der anvendes ammuni-
tionstyper, der kan ramme mål på jorden med stor præcision.
Desuden har Danmark udsendt et hold eksperter i koalitionens luftoperative hovedkvarter
i Qatar, som godkender samtlige danske F-16 missioner, inden de udføres. Dette hold af
eksperter er på plads, når de danske kampfly er på vingerne, for at tilsikre, at de danske
kampfly kun indsættes mod militære mål, og efter bedste evne undgå at der sker utilsigtede
følgeskader i forbindelse med bombningerne.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200