Forsvarsudvalget 2014-15 (2. samling)
FOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
7. september 2015
Folketingets Forsvarsudvalg har den 11. august 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 19 til
forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Flyv-
holm (EL).
Spørgsmål nr. 19:
”Vil ministeren garantere, at angreb fra danske fly ikke har dræbt civile?”
Svar:
Forsvaret oplyste på sin hjemmeside den 3. september 2015, at der nu for første gang fore-
ligger indikationer om mulige civile tab som følge af et angreb udført den 30. august 2015
af danske F-16 i Irak. Jeg orienterede samme dag ved brev Forsvarsudvalget herom.
Det danske F-16 bidrag har iværksat koalitionens standardprocedurer i forbindelse med mis-
tanke om civile tab, hvilket indebærer, at den videre undersøgelse gennemføres af US Cen-
tral Command, idet Danmark ventes at deltage i undersøgelsen. Det er p.t. uklart, hvornår
denne undersøgelse vil være tilendebragt.
Når resultatet af ovennævnte undersøgelse foreligger, vil Forsvarsudvalget blive orienteret
herom.
Jeg kan i øvrigt henvise til den tidligere besvarelse af FOU spørgsmål nr. 6 af 1. oktober
2014, stillet af Nikolaj Willumsen (EL). Af besvarelsen fremgår følgende:
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200