Forsvarsudvalget 2014-15 (2. samling)
FOU Alm.del
Offentligt
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
5. august 2015
Folketingets Forsvarsudvalg har den 9. juli 2015 stillet følgende spørgsmål nr. 1 til forsvars-
ministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marie Krarup (DF).
Spørgsmål nr. 1:
Ministeren bedes kommentere vedlagte udtalelse fra advokatfirmaet Gorrissen Federspiel,
som udtaler, at det er et politisk valg, om søværnets udbud af reparations- og vedligehol-
delsesopgaver anses for at være af så stor betydning for Danmarks væsentlige sikkerheds-
interesser, at de falder ind under EU traktaten artikel 346. Er ministeren enig heri?
Svar:
Valg af udbudsform vedrørende udbud af reparations- og vedligeholdelsesopgaver af Sø-
værnets skibe skete på baggrund af en juridisk vurdering foretaget af Forsvarsministeriets
Materiel- og Indkøbsstyrelse under inddragelse af Kammeradvokaten.
Der er fire betingelser, der skal være opfyldt, før der kan ske en undtagelse efter EU-
traktatens Funktionsområde (TEUF) artikel 346:
Foranstaltningen (undladelsen af udbud) skal være begrundet i hensynet til væsentlige
sikkerhedsinteresser.
Indkøbet skal angå fabrikation af eller handel med våben, ammunition eller krigsmateri-
el, som omfattes af den såkaldte 1958-liste.
Det skal ud fra proportionalitetsprincippet være nødvendigt at fravige traktatens regler,
således at mindre indgribende foranstaltninger ikke kunne være anvendt.
Foranstaltningen må ikke forringe konkurrencevilkårene for civile varer i det indre mar-
ked.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200