Finansudvalget 2014-15 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
27. august 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 8 (Alm. del) af 7. august
2015 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren angive den skønnede effekt på beskæftigelsen af 2012-
skattereformens ændring af satsregulering i årene 2016-23?
Svar
Aftale om skattereform fra juni 2012 skønnes samlet set at indebære en forøgelse
af beskæftigelsen med ca. 15.800 personer. Heraf kan ca. 6.600 personer henføres
til den afdæmpede regulering af overførslerne.
Det bemærkes, at der i de skønnede virkninger er taget højde for, at folkepensio-
nister, der ikke har betydelige supplerende indkomster, vil få fuld kompensation
for den afdæmpede regulering af folkepensionen.
Kompensationen til folkepensionister indebærer, at den supplerende pensions-
ydelse friholdes fra den reducerede regulering. Derudover forhøjes pensionstillæg-
get svarende til den samlede afdæmpede regulering af folkepensionens grundbeløb
og pensionstillæg
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk