Finansudvalget 2014-15 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1541702_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
26. august 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 7 (Alm. del) af 7. august
2015 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for hovedresultaterne i den videnskabelige litteratur, der
belyser effekterne på den strukturelle beskæftigelse af at sænke overførselsind-
komster. Ministeren bede desuden redegøre for Finansministeriets regnemetode,
når ministeriet regner på effekter af lavere overførselsindkomster og forholde sig, i
hvilket omfang disse regnemetoder er i overensstemmelse med resultaterne fra
den videnskabelige litteratur.
Svar
Det er teoretisk og empirisk velfunderet, at der er en positiv effekt på arbejdsud-
buddet, hvis indtægten ved beskæftigelse stiger relativt til overførselsindkomster-
ne. Samtidig er der teoretisk og empirisk belæg for, at øget arbejdsudbud medfø-
rer øget beskæftigelse på sigt.
Et nyere omfattende dansk litteraturreview af Torben M. Andersen, Michael Sva-
rer og Rune Majlund Vejlin (Litteraturreview
af effekter af indretning af arbejdsløshedsun-
derstøttelsessystemer,
www.bm.dk) opsummerer litteraturen. Reviewet har navnlig
fokus på arbejdsløshedsunderstøttelsessystemet og konkluderer bl.a., at der er
empirisk evidens for, at ret til en ydelse øger afgangsraten fra beskæftigelse til le-
dighed, højere ydelsesniveau leder til lavere afgang fra ledighed til beskæftigelse
samt at ledighedsperiodens længde påvirkes positivt af ydelsesperiodens længde.
Der er dog stor variation i størrelsesordenen af effekten af ydelsesniveau på af-
gangsraten fra ledighed til beskæftigelse på tværs af studier i den gennemgåede
litteratur. Litteraturreviewet viser, at i nyere studier, som primært opgør, hvordan
kompensationsgraden påvirker varigheden af arbejdsløshed, findes elasticiteter i
omegnen af 0,5 – 1.
Det er et overordnet princip i Finansministeriets vurderinger af virkninger på de
offentlige finanser, at der udarbejdes så retvisende skøn som muligt, hvilket bl.a.
indebærer, at der så vidt muligt indregnes afledte virkninger, dvs. effekter på be-
skæftigelse, offentlig saldo mv. af ændret økonomisk adfærd.
Forudsætningen for at indregne konkrete adfærdsvirkninger er, at de som hoved-
regel skal tage afsæt i faktiske, observerede erfaringer med virkninger af tidligere
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 FIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: MFU spm. om hovedresultaterne i den videnskabelige litteratur, der belyser effekterne på den strukturelle beskæftigelse af at sænke overførselsindkomster, til finansministeren
Side 2 af 2
politikændringer. I overensstemmelse med de overordnede regneprincipper ind-
regnes som udgangspunkt afledte virkninger på den strukturelle beskæftigelses og
de offentlige finanser af at ændre overførselsindkomster for personer i den ar-
bejdsdygtige alder.
Der er altid et element af usikkerhed i beregninger af adfærdsvirkninger bl.a. fordi
viden om størrelse heraf sjældent er præcis. Valget står imidlertid mellem helt at
udelade adfærdsændringer – og dermed tillade en systematisk skævhed i vurderin-
gen – eller at tilstræbe et så retvisende skøn som muligt, selvom det er forbundet
med usikkerhed.
De grundlæggende regneprincipper fastholdes som hovedregel uændret, mens de
praktiske regnemetoder udvikles løbende i takt med, at der opnås nye erfaringer
pba. af fx tidligere politikændringer
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister