FIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om de præcise beregningsforudsætninger, for aktstykke 147

Finansudvalget 2014-15 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Finansministeren

Den 27. august 2015

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 4 (Alm. del – § 7.

Finansministeriet) af 6. august 2015 stillet efter ønske fra Jonas

Dahl (SF)

Spørgsmål

I forlængelse af svaret på spørgsmål 2 til aktstykke 147, der blev afgjort den 10.

juli 2015, ønskes oplyst de præcise beregningsforudsætninger, der ligger til grund

for svaret, hvorefter omprioriteringsbidraget i 2019 kun skulle reducere den

kommunale beskæftigelse med 9.000 fuldtidsbeskæftigede. Det ønskes at det af

svaret bl.a. kommer til at fremgå a. hvad påvirkningen af det offentlige forbrug i

kommunerne vil være (i mia. kr.); b. hvor stor en andel heraf der antages at være

udgifter til løn mv. og hvad det svarer til i mia. kr., c. Hvilken udgift til løn mv.

der antages pr. fuldtidsbeskæftiget og d. Hvordan forholdet mellem de forskellige

kommunale typer af udgifter under det offentlige forbrug påvirkes (løn mv., vare-

køb, afskrivninger etc.) i beregningen.

Svar

Det bemærkes, at der ikke skønnes særskilt over det offentlige forbrug og den

offentlige beskæftigelse fordelt på sektorer i konjunkturvurderingerne og de mel-

lemfristede fremskrivninger. Nedenstående svar tager derfor udgangspunkt i de

samlede offentlige forbrugsudgifter og den samlede offentlige beskæftigelse (dvs.

stat, sociale kasser og fonde, regioner og kommuner).

Det lægges til grund, at det aftalte omprioriteringsbidrag vedrørende de kommu-

nale serviceudgifter i nationalregnskabsmæssig sammenhæng bliver opgjort som

offentligt forbrug. Med afsæt heri skønnes omprioriteringsbidraget på 1 pct. årligt

af det kommunale udgiftsloft isoleret set at reducere det offentlige forbrugsniveau

med ca. 7�½ mia. kr. i 2019 sammenlignet med

Konvergensprogram 2015,

når det for-

udsættes, at der ikke sker nogen tilbageførsel af omprioriteringsbidraget i 2017-

2019, og at de frigjorte midler fra omprioriteringsbidraget ikke anvendes til andet

offentligt forbrug.

Sammenhængen mellem realvæksten i det offentlige forbrug og ændringer i den

offentlige beskæftigelse er ikke entydig og afhænger blandt andet af, hvor stor en

del af det offentlige forbrug, der produceres i den offentlige sektor, og hvor stor

en del, der købes i form af tjenesteydelser og varer i den private sektor. Hertil

kommer, at det vil være op til den enkelte kommune at fastlægge, hvordan ompri-

oriteringsbidraget skal realiseres lokalt.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2014-15 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om de præcise beregningsforudsætninger, for aktstykke 147 - svar på spm. 2, til finansministeren

Side 2 af 2

svaret på spørgsmål 2 til aktstykke 147

er det beregningsteknisk lagt til grund, at

andelene i den offentlige produktion, der anvendes til varekøb og lønsum, i forlø-

bet med reduceret vækst i det offentlige forbrug

sfa. det kommunale ompriorite-

ringsbidrag er fastholdt på omtrent samme niveau som i

Konvergensprogram 2015.

Det indebærer, at reduktionen i aflønning af ansatte (lønsum) udgør ca. 60 pct. af

reduktionen i det samlede offentlige forbrug, svarende til ca. 4�½ mia. kr. i 2019.

I forløbet med det kommunale omprioriteringsbidrag er det yderligere forudsat, at

de reale offentlige

afskrivninger

følger realvæksten i det offentlige forbrug, at

salg af

varer og tjenester

sociale ydelser i naturalier

udgør omtrent konstante andele af det

offentlige forbrug. Endelig er det antaget, at

egenproduktion overført til investeringer

udgør samme niveau som i

Konvergensprogram 2015.

For så vidt angår den gennemsnitlige årslønsum pr. offentlig fuldtidsbeskæftiget

er det forudsat, at den er fastholdt på samme niveau som i forløbet i

Konvergenspro-

gram 2015.

Det bemærkes afslutningsvis, at der ikke er taget stilling til anvendelse af det over-

skydende provenu fra omprioriteringsbidraget i 2016 samt i 2017, 2018 og 2019.

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at de frigjorte midler bl.a. fra ompriorite-

ringsbidraget i det kommunale udgiftsloft vil blive udmøntet hen over regerings-

perioden til prioriterede indsatser. Det indebærer, at nogle af de midler, som frigø-

res gennem det kommunale omprioriteringsbidrag, vil kunne prioriteres til kon-

krete indsatser på de kommunale velfærdsområder i forbindelse med økonomiaf-

taler, finanslovsaftaler mv. Der er således tale om en isoleret betragtning.

Med venlig hilsen

Claus Hjort Frederiksen

Finansminister

Det offentlige forbrug består af 1.)

offentlig produktion

(=aflønning

af ansatte, forbrug af fast realkapital/afskrivninger, forbrug i

produktionen/varekøb

andre produktionsskatter og produktionssubsider, netto)

2.) tillagt

sociale ydelser i naturalier

3.) og fratrukket

salg

af varer og tjenester

egenproduktion overført til investeringer.

Det offentlige forbrug udgør omkring 90 pct. af den offentlige

produktion.

Afspejler hovedsagligt offentlige udgifter til forskning og udvikling.

Det forudsættes, at en fuldtidsbeskæftiget arbejder 222 dage ∙ 7,4 timer = 1.642 timer årligt.