Finansudvalget 2014-15 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1548213_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
23. september 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 33 (Alm. del – § 7.
Finansministeriet) af 31. august 2015 stillet efter ønske fra Pelle
Dragsted (EL)
Spørgsmål
Var der i forbindelse med fyringen af topledelsen i Dong uenighed om selskabets
behov for kapitaltilførelse og hvordan den i givet fald kunne sikres?
Spørgsmålet har tidligere været stille i folketingsåret 2014-15(1. samling), jf. FIU
alm. del - spm. 378.
Svar
Det lægges i besvarelsen til grund, at der i spørgsmålet henvises til afskedigelsen af
Anders Eldrup i 2012.
Indledningsvist kan det oplyses, at det i henhold til selskabslovens bestemmelser
er bestyrelsens ansvar at ansætte og afskedige direktionen i et selskab. Dette
gælder også i statens selskaber.
Det er naturligt, at der mellem et selskabs ledelse og bestyrelse er en dialog om
selskabets strategi. En bestyrelse skal netop kunne udfordre et selskabs ledelse ift.
bl.a. den overordnede strategi.
Finansministeriet er ikke bekendt med, at diskussioner om selskabets strategi
skulle have haft relation til fyringen af Anders Eldrup i 2012.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk