Finansudvalget 2014-15 (2. samling)
FIU Alm.del
Offentligt
1548211_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
Finansministeren
23. september 2015
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 32 (Alm. del – § 7.
Finansministeriet) af 31. august 2015 stillet efter ønske fra Pelle
Dragsted (EL)
Spørgsmål
Hvad kan ministeren, som repræsentant for hovedaktionæren i Dong oplyse, om
forløbet omkring fyringen af direktør i Dong, Anders Eldrup, der vandt en
voldgiftssag om fyringen og det netop indgåede forlig omkring fyringen af
tidligere underdirektør i Dong, Jakob Baruël Poulsen, der begge var centrale
personer i den periode, der førte op til salget af Dong-aktier til bl.a. Goldman
Sachs?
Spørgsmålet har tidligere været stille i folketingsåret 2014-15(1. samling), jf. FIU
alm. del - spm. 377.
Svar
Indledningsvist kan det oplyses, at det i henhold til selskabslovens bestemmelser
er bestyrelsens ansvar at ansætte og afskedige direktionen i et selskab. Dette
gælder også i statens selskaber.
Fsva. afskedigelsen af Anders Eldrup, kan der henvises til svar på spørgsmål nr.
508 (Alm. del) af 18. september 2013.
Fsva. det indgåede forlig med Jakob Baruël Poulsen, er dette en sag mellem
DONG Energy og Jakob Baruël Poulsen.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk